Rejser og diabetes

Formål med lektionen er:

  • At kursisterne kan hjælpe og opmuntre deres borgere med diabetes til at tage ud og rejse hvis det er et ønske.
  • At kursisten er i stand til at vejlede diabetikeren i forberedelserne der går forud for rejsen.

Det at rejse er en kærkommen forandring i hverdagen for mange danskere – både for unge og ældre.
Fordi man får diabetes, behøver man ikke at holde op med denne aktivitet. Der er dog et par ekstra forberedelser forud for rejsen, det er nødvendigt at tænke igennem og sørge for.

Informér rejsefæller:

  •  Når det handler om information til rejsefæller er det væsentligt om man rejser alene, et par stykker sammen – eller med en større gruppe.
  • For ens egen sikkerhed, men også af hensyn til de øvriges gode rejseoplevelse bør andre end én selv vide, hvordan man har det ved for lavt og for højt blodsukker - og hvad der skal gøres.
  • På en rejse vil flere faktorer, der påvirker blodsukkeret ændres: Anden mad, mere/mindre motion, psykisk velbefindende, sengetider osv., derfor kan man ikke forvente, at ens blodsukkerniveau forbliver som hjemme.
  • Diabetikere på insulin vil have den mulighed eventuelt at regulere på dosis af insulin (hvis man er oplært i dette) afhængig af hvad blodsukkeret er. Hvis man er på tabletter, bør man ikke ændre dosis – eller tale med sin læge om dette før afrejsen.

Mad på turen:

  • Man må orientere sig om udbuddet og tage stilling til, hvad man vil indtage på turen til rejsemålet og under et evt. ophold i et andet land.
  • Som diabetiker må man vælge ud fra udvalget af mad, der er til rådighed de steder man kommer. I stedet for at spise det, der er bedst egnet til en diabetiker.
  • Nogle diabetikere føler tryghed ved at have et ”nødlager” med hjemmefra som f.eks. rugbrød. På rejser kan man risikere maveforgiftning pga. bakterier i drikkevandet, og som diabetiker er det ekstra problematisk, hvis man bliver syg med anden sygdom. Man bør derfor være forsigtig og drikke mineralvand på flasker, og undgå isterninger.

Medicin:

  • Insulin/tabletter medbringes i rigelige mængder fordelt i to forskellige tasker. På den måde er risikoen for at miste al medicinen mindre.
  • Insulin skal opbevares korrekt (ikke under 2 grader og ikke over 30 grader, samt ikke i direkte sollys).
  • Man kan købe mindre køletasker eller på anden måde sørge for den rette temperatur.

Testmateriale:

  • Dagene på en rejse er meget forskellige fra hjemme, og man kan derfor forvente udsving i blodsukkerniveauet. Det er meget vigtigt at tage ekstra testmateriale med på en rejse. Der vil være mange gange, hvor man vil have glæde af at kunne måle, så man på den måde kan få blodsukkeret justeret på plads igen.
  • Som type 1-diabetiker bør man desuden have ketonstix med i tilfælde af begyndende syreforgiftning. (se afsnit om infektion og anden sygdom.)

Have papirerne i orden:

  • Som diabetiker er det vigtigt at andre kan se, at man har diabetes hvis man bliver dårlig.
  • Hav Diabetesforeningens ID–kort i pungen eller bær en amulet hvor oplysningerne står.
  • På rejser gennem flere lande er det en fordel at have et brev fra ens læge med, hvor der på engelsk står, at man er diabetiker. På den måde undgår man problemer med injektionsmaterialet i tolden. Læs mere om lægeattesten.

Forsikringsforholdene

Ang. rejser med andre:

  • Der arrangeres ind imellem rejser for personer med diabetes, som annonceres i Diabetesforeningens medlemsblad diabetes.

Giv et bidrag og støt børn med diabetes.


Vælg et bidrag (DKK):

  • Diabetesforeningen
  • Rytterkasernen 1, 5000 Odense C
  • Skindergade 38,1, 1159 København K
  • Tlf: 6612 9006
  • Fax: 6591 4908