Søde sager og alkohol
Formål med lektionen er:
- At kursisterne får kendskab til brug at sødestoffer, sukker, sukkerfri varer og alkohol, i diabeteskosten.
Søde sager:
Kunstige sødestoffer og sukkererstatningsstoffer:
Som hel eller delvis erstatning for sukker anbefales diabetikere at bruge de kunstige sødestoffer, der ikke giver stigning i blodsukkeret eller øget energi af betydning. Disser sødestoffer er bl.a.:
- acesulfam K
- aspartam
- cyklamat
- sakkarin
- thaumatin
- neohesperidin DC
- sucralose. Disse sødestoffer.
Cyklamat og acesulfam K kan tåle at blive opvarmet (kogt, bagt) uden at give bismag.
Sakkarin får bitter smag, hvis det opvarmes til mere end 70 g. C i længere tid.
Aspartam mister sin søde smag, hvis det koges eller bages i mere end nogle få minutter.
Overhead: Kunstige sødestoffer - ikke energigivende
En anden gruppe sødende stoffer giver både stigning i blodsukkeret og øget energi. Disse sødende stoffer kaldes også sukkerlignende stoffer eller sukkererstatningsstoffer. Disser sødestoffer er bl.a.:
- Sorbitol
- fruktose
- maltitol
- maltitolsirup
- isomalt
- lykasin
- xylitol
Disse sødestoffer anbefales kun i begrænset mængde til diabetikere. Sukkererstatningsstofferne anvendes ofte som kombinerede søde- og fyldstoffer f.eks. i slik.
Hvis man indtager mere end ca. 25 g af de sukkerlignende stoffer om dagen, kan det give gener fra mave- tarmkanalen fx rumlen, luft og evt. diaré.
Overhead:
Kunstige sødestoffer - energigivende
Sødemidler:
I de sødemidler, vi kan købe til madlavning, kaffe, te m.m., findes sødestofferne enkeltvis eller blandet. Diabetesforeningens sødemiddelskema er en oversigt over de fleste af sødemidlerne, deres indhold og anvendelsesområder.
Til undervisningen er det en god idé at medbringe de produkter, som I bruger på institutionen. Alternativt kan der købes nogle sødemidler, som I kan kigge på og diskutere ud fra.
Sukker:
Tidligere blev sukker frarådet i diabeteskosten ud fra en antagelse om, at sukker giver en særlig hurtig stigning i blodglukosen. En lang række undersøgelser viser imidlertid, at sukker ikke giver hurtigere stigning i blodglukosen end stivelse fra franskbrød og kogte kartofler. Der er derfor ikke noget rationelt grundlag for at undgå sukker.
Et forbrug på højst 10 E %, svarende til højst ca. 50 g sukker forringer ikke blodglukoseregulationen, når sukkeret fordeles jævnt på dagens måltider, og erstatter tilsvarende mængde andet kulhydrat. Sukker fra survarer spist i små mængder, f.eks. et par skiver rødbede eller asier har ingen betydning.
Hvis man lejlighedsvis spiser sukker og søde sager i større mængder, skal man være opmærksom på det totale indhold af kulhydrat. Man kan hurtigt spise eller drikke meget sukker, der giver stor stigning i blodglukosen.
Hvis man har forhøjet triglycerid (fedtstof) i blodet, bør man ikke spise sukker til daglig.
Overhead:
Sukker i diabeteskosten
Sukkerfrie varer:
Såkaldte sukkerfrie varer som slik, kager og chokolade har ofte et højt indhold af de sukkerlignende sødestoffer. Pga. effekten på blodsukkeret og den øgede energi, bør diabetikere ikke spise sådanne sukkerfrie varer i større mængder.
De fleste såkaldte sukkerfrie bolcher indeholder eksempelvis de nævnte sukkerlignende søde- og fyldstoffer. Der findes sukkerfrie bolcher, der ikke giver stigning i blodglukosen, f.eks. med polydextrose som fyldstof. Vær opmærksom på gener fra mave- tarmkanalen.
’Sukkerfrit’ chokolade eller diætchokolade indeholder også oftest de nævnte søde- og fyldstoffer. Desuden er fedtindholdet som i almindeligt, sukkersødet chokolade eller højere. Det samlede energiindhold kan være højere og ernæringsmæssigt er der derfor ingen fordel ved disse produkter. I stedet kan man spise et lille stykke almindelig chokolade en gang imellem.
Samme problematik gælder mange sukkerfri kager og småkager. Man kan derfor ofte lige så godt spise et lille stykke almindelig kage eller et par småkager. Det kan ikke anbefales at gøre det tit pga. indholdet af fedt og sukker.
Betegnelsen ’sukkerfrit’ giver altså ofte en falsk tryghed, idet forbrugeren forventer, at produktet er velegnet, når man har diabetes.
Light:
Fødevareindustrien har mulighed for at kombinere sukker og kunstige sødestoffer og stadig kalde produktet ’light’, når bare indholdet af sukker er reduceret med 30 %.
’Light’ er dermed ikke nogen garanti for, at et produkt kan anvendes i diabeteskosten.
sukkeret bidrager også til energiindtagelse, og det vil derfor være hensigtsmæssigt for de fleste, at undlade eller begrænse sukkerindtagelsen meget, hvis man vil tabe i vægt.
Alkohol:
Forholdene omkring alkohol og diabetes er beskrevet under skal-emnet Diabetesmad.
Flere undersøgelser tyder på, at 1-2 genstande øl eller vin hos type 2-diabetikere kan indtages sammen med maden uden uheldige virkninger på blodglukosen. I modsætning til tidligere anbefalinger behøver vinen ikke at være tør.
1-2 genstande om dagen har en formodet gavnlig effekt på hjerte- og karsygdomme.
Overhead:
Alkohol
