Etik i behandlingen og livskvalitet
Formål med lektionen er:
- At kursisterne bliver opmærksomme på, at en behandling og målet med denne bør tilrettelægges ud fra den enkelte borger og dennes livsbetingelser.
- At kursisterne bruger samtalen med borgeren til at finde frem til, hvordan de kan støtte denne i de ændringer, der er mulige.
Kronisk sygdom påvirker et menneskes livskvalitet. At leve med diabetes i hverdagen kræver accept af de ændrede livsbetingelser, både fra borgeren selv og fra omgivelserne.
Ældre mennesker med diabetes har ofte flere kroniske sygdomme. Disse sygdomme kan være alvorlige uden at give symptomer, der er generende i hverdagen. Risikoen for at udvikle følgesygdomme til diabetes øges hvis det ikke lykkes at holde blodglukose, fedtstoffer i blodet og blodtrykket tæt på det normale niveau. Hvis der ikke er generende symptomer på sygdommen kan det være vanskeligt at forstå og acceptere, at det er nødvendigt at tage medicin og ændre ens kost, motions- og rygevaner.
Vigtige redskaber for behandlerne, er brug af motivationsskabende samtaleteknikker og forståelse for borgerens motivationsbarrierer og adfærdsændringer.
I dialogen med borgeren og de pårørende kursisterne besøger, er det vigtigt at forsøge at reflektere over borgerens problemløsningsevne og hvilke livsværdier, der betyder meget for borgeren. En god reflektering kan medvirke til at borgeren bliver mere aktiv i forhold til sin sygdom og tager mere ansvar for eget liv.
Mål for behandlingen skal sættes i forhold til borgerens egen livskvalitet, livsbetingelser og symptomfrihed for unødigt ubehag. Behandlerens egne fordomme, mål og eventuelle frustrationer må ikke få indflydelse på behandlingen af borgeren.
Specielt for yngre borgere med type 2-diabetes er det nødvendigt med en normalisering af blodglokoseværdier, fedtstof i blodet og blodtryk - samt et vist vægttab for ikke at miste livskvalitet pga. senkomplikationer. Et vægttab på 5-10 % ved hjælp af kostændring og øget fysisk aktivitet vil ofte give stor effekt.
Man skal være opmærksom på, at sygdommen type 2-diabetes udvikles, så en dårlig diabetesregulering behøver ikke at skyldes dårlige regelsæt. Undgå konflikter mellem borger og behandler gennem en åben dialog om de valg, borgeren tager med hensyn til sin livsstil og undgå at betragte eventuelle 'dårlige' valg som SNYD.
Ældre mennesker med type 2-diabetes kan have flere kroniske sygdomme uden væsentlige symptomer. I disse tilfælde drejer det sig primært om at behandle sygdommen, så patienten ikke generes af symptomer, f.eks. på højt blodglukose, træthed, mundtørhed, hyppig vandladning og evt. blærebetændelse.
Den forventede 'overlevelsestid' for en 80- årig ændres ikke væsentligt ved en lidt dårligere diabetesregulering. Den viden bør dog ikke føre til ligegyldighed, hvis beboeren ellen den pårørende ønsker at forsøge at opnå en forbedret regulering.
Anvend virkelighedshistorierne til en drøftelse af etikken i jeres diabetesbehandling og livskvaliteten hos jeres beboere.
Overhead: Virkelighedshistorie - Marie