Følgesygdomme
Formål med lektionen er:
- At kursisterne forstår vigtigheden af de regelmæssige besøg hos lægen. Det er både vigtigt med henblik på kontrol af diabetesbehandlingen, men også for at blive undersøgt for begyndende følgesygdomme.
- At kursisterne kender de følgesygdomme der kan komme, så undersøgelse og behandling for dem bliver iværksat.
Når man har diabetes kan der med tiden opstå følgesygdomme. Der kan med tiden opstå nogle forandringer i blodkarrene - både i de små og store kar - som påvirker kroppens funktioner.
Ændringerne i de små kar kan optræde i øjenbaggrunden, nyrerne, huden eller nerverne.
Ændringer i de store kar påvirker hjertet og blodomløbet. Ændringer i de store kar kombineret med forhøjet blodtryk og forhøjet fedtindhold i blodet, som mange med type 2-diabetes har, er en alvorlig kombination.
Som diabetiker har man selv indflydelse på udviklingen af følgesygdomme. Store undersøgelser viser, at blodsukkerniveauet og blodets indhold af fedtstoffer har stor betydning for ændringerne i karrene. Det er derfor vigtigt hele tiden at få den optimale medicinske behandling og leve efter sunde leveregler.
Mange diabetikere kontrollerer selv deres blodsukker ved hjemmemålinger og diskuterer deres blodsukkerværdier med deres læge. På den måde kan der løbende justeret justeres på den medicinske behandling og gives råd om kostændringer. Som diabetiker er det hensigtsmæssigt at gå på ambulant besøg hos sin læge hver 3 - 4 måned for at få målt HbA1c, (det gennemsnitlige blodsukkerniveau gennem de sidste 8 - 12 uger) vægt og blodtryk samt mulighed for at få talt om livet derhjemme med diabetes.
Anbefalede mål:
HbA1c er under 6,1 % svarer det til et blodglukoseniveau på ca. 6 mmol i gennemsnit.
Overhead: HbA1c-tabel
Vægt målt i body mass index mellem 18,5 - 25 kg/m2
Ved overvægt vil et vægttab på 5 - 15 % forbedre reguleringen.
Overhead: Omregningstabel til body mass index
Specielt fedt på maven er en risikofaktor.
Sundhedsmæssigt har det også betydning hvordan fedtet er fordelt på kroppen. Hos nogle er fedtdepoterne hovedsageligt placeret på bagdel, hofter og lår. Dette kaldes den kvindelige fedtfordeling eller pærefacon.
Andre har overvejende fedtet på maven, hvilket er æblefacon. Man kan beregne talje/hofteforholdet ved at måle ved navlen og hofteomfanget på det tykkeste sted omkring hofterne.
Der er en betydelig forøget helbredsrisiko hvis taljemålet hos mænd er større eller lig med 94/102 og hos kvinder 80/88.
Overhead: Æble eller pære?
Mål for BT bør være under 130 systolisk og 80 diastolisk. Ved hypertension (over 140/90) bør iværksættes medicinsk behandling.
En diabetesdagbog er et godt redskab både for selv at kunne se, om blodsukkerværdierne ligger pænt, og til dialogen med lægen om eventuelle medicinændringer.
I dagbogen kan lægen desuden skrive aktuelle HbA1c svar og vægt ind ved ambulante besøg, samt status ved kontrol for følgesygdomme.
Overhead: Din egen journal
Patientens egens journal udleveres af egen læge sammen med Patientvejledningen.
Hvert eller hvert andet år bør diabetikeren komme til et udvidet undersøgelsesprogram med henblik på eventuelle senkomplikationer. Denne undersøgelse kan enten foretages af egen læge eller på et diabetesambulatorie.
Diabetikerens undersøgelse bør yderligere omfatte:
- Besøg hos egen øjenlæge eller nethindefoto i diabetesambulatorium.
- Undersøgelse af fod
- Urinundersøgelse for mikroalbumin
- Blodprøve ang. fedtstoffer i blodet (fastende)
- Nyrestatus
- Blodtryk og eventuelt EKG
- Rygestatus
Overhead: Følgesygdomme
Småkarssygdomme:
Øjnene
- Der kan ske ændringer i de små kar, der forsyner nethinden med blod (retinopati). De forandringer der sker i øjet kan forebygges og behandles, hvis man opdager det i tide. Desværre mærker diabetikeren ikke selv de begyndende forandringer. Det er derfor vigtigt at gå til kontrol hos øjenlægen hvert eller hvert 2. år.
- Som diabetiker har man desuden større risiko for udvikling af grå og grøn stær. Begge disse tilstande kan også behandles.
Nyrerne
- De små kar der er en del af nyrernes filtrering af blodet kan påvirkes således, at nyrerne ikke fungerer optimalt (nefropati). Ubehandlet kan skaderne på nyrerne blive så alvorlige, at der bliver behov for dialysebehandling eller transplantation.
- Det er vigtigt løbende at kontrollere blodtrykket og nyrefunktionen. Dette gøres nogle steder ved opsamling af naturin, der undersøges for udskillelse af proteinsstof (mikroalbumin). Andre steder sendes en frisk prøve urin til undersøgelse for mikroalbuminudskillelse. Hvis der er begyndende påvirkning af nyrerne, kan man få tabletter der beskytter nyrerne. Denne undersøgelse bør ligeledes blive foretaget hvert eller hvert 2. år.
Nerverne
- Når nervebanernes blodforsyning ikke er tilstrækkelig kan nerverne beskadiges (neuropati). I de perifere nerver til hænder og fødder kan følsomheden enten blive nedsat, eller man kan få smerter.
Ved nedsat følsomhed skal man være ekstra opmærksom, da man ikke får normal advarsel i form af smerte, f.eks. når en sko er for lille eller ved et begyndende tryksår. Nogen får en stikkende og prikkende fornemmelse, samt følelsen af at "gå på vat" og andre får smerter. Desværre er der endnu ikke mange behandlingsmuligheder for nervebeskadigelserne. - I sjældnere tilfælde kan nervebanerne til de indre organer påvirkes. Fra mave- tarmregionen kan man få problemer med fordøjelsen med opkastninger eller svedtendens i forbindelse med måltidet og et afføringsmønster, hvor der kan optræde hyppige, tynde afføringer (andre får forstoppelse).
- Potensproblemer pga. nerveskader kan forekomme, men kan afhjælpes ved medicinsk behandling.
- Man kan hos lægen, sygeplejersken eller fodterapeuten få målt graden af følsomhed på fødderne, således at man kan være ekstra opmærksom hvis denne er nedsat.
Storkarssygdomme
- Hjertekarsygdomme er hyppigste dødsårsag hos mennesker med type 2 diabetes. Både risikoen for blodpropper og hjerneblødning er meget stor i denne gruppe.
- Når man har type 2-diabetes, har mange også forhøjet blodtryk og forhøjet fedtstof i blodet. Disse faktorer vil ubehandlet være medvirkende årsag til det dårlige kredsløb. Størstedelen af personerne med type 2-diabetes er desuden overvægtige og ikke særligt fysisk aktive ved diagnosetidspunktet.
- Det er meget vigtigt for disse personer at få ændret den usunde levevis og få støtte til dette. Ved vægttab og øget motion vil mange dels få mere normale blodglukoseværdier, lavere blodtryk og mindre indhold af fedt i blodet. Det er af stor betydning for kredsløbet at en diabetiker ikke ryger, da risikoen for kredsløbssygdomme derved forværres yderligere.
- Man er dog i mange tilfælde nødt til medicinsk behandling udover den medicin, som man får for at holde blodsukkeret normalt, da der kan være brug for blodtryksmedicin og eventuelt tabletter for fedtstoffet i blodet.
- Påvirkning af de store kar betyder også dårligere blodforsyning til f.eks. benene. Dette kan give gangræn (koldbrand) i fodsår med amputation til følge. Det er derfor meget vigtigt, at diabetikere får den rigtige behandling af selv meget små sår.
Hvad betyder kolesteroltallet for en diabetiker?
- Udover blodsukker og blodtryk er det vigtigt at holde øje med kolesterol og triglycerider. Kolesterol er et nødvendigt fedtstof, der indgår i cellers membraner, hormoner og andre nødvendige kemiske forbindelser i kroppen.
- Kolesterol dannes i leveren og tilføres gennem kosten. LDL-kolesterol er den skadelige kolesteroltype, mens HDL-kolesterol er den del af kolesterolet, der er uskadeligt (det gode kolesterol). HDL transporterer LDL til forbrænding i leveren, triglycerider er en anden slags fedt i blodet. Ved forhøjede værdier skal der startes medicinsk behandling.
Hvad er bestemmende for kolesteroltallet?
- Kolesteroltallet er bestemt af arvelige forhold, kost og livsstil.
- Kolesteroltallet afhænger også af alder og køn.
- Mange voksne danskere har et total-kolesteroltal på mellem 4 og 7. Diabetikere skal have særligt lave tal for de skadelige fedtstoffer i blodet.
Overhead: Virkelighedshistorie - Poul