Sammenhæng mellem kost, motion, medicin og fysisk/psykisk befindende

Formål med lektionen er:

At kursisterne får viden om hvilken indflydelse kost, motion, medicin og psyke har på hinanden og på diabetesregulationen. På den måde kan den enkelte kursist støtte og vejlede diabetikere til ændringer, der forbedrer deres livssituation.

  •  At kursisterne vil blive bedre i stand til at vidererapportere til andre faggrupper med henblik på iværksættelse af anden støtte.

Det er målet at diabetikerens blodsukkerværdi ligger så tæt på det normale som muligt eller helst mellem 4-8 mmol. Der kan dog være forskellige grunde til at sætte grænsen lidt højere (se senere pkt.).

Overhead: Faktorer der påvirker det aktuelle blodsukker.

Der er flere faktorer i dagligdagen der kan være med til at påvirke det aktuelle blodsukker:

  • Maden
    -hvilken slags, hvor meget og hvornår på døgnet.
  • Fysisk aktivitet
    -hvilken slags, hvor meget og hvornår på døgnet.
  • Medicin/insulin
    -hvilken type, hvor meget og hvornår, samt evt. injektionsteknik.
  • Psykisk tilstand
    -er man glad, ked af det, stresset eller spændt på noget.
  • Infektionssygdomme
    - har man feber, et sår med betændelse eller er ved at blive forkølet.

Eftersom dagene ikke altid er ens, vil ens blodsukker også være forskelligt. Hos nogle diabetikere vil udsvingene dog være større end hos andre.

Ens velbefindende bliver påvirket hvis ens blodsukker er for højt eller for lavt. Hvor meget man mærker ændringer i blodsukkeret, kan godt afhænge af hvor hurtigt blodsukkeret ændrer sig og på hvilket niveau det plejer at ligge.

Læs mere i SKAL-emnet Højt og lavt blodsukker.

Udover det aktuelle velbefindende har det også betydning for udviklingen af følgesygdomme, at man får blodsukkeret til at ligge tæt på det normale og uden for store udsving.

Hvad kan man gøre ved for højt eller for lavt blodsukker:

Hvis man mærker eller måler at blodsukkeret er enten for højt eller for lavt, bør man forsøge at få det reguleret gennem en adfærdsændring. Der er personer, der har meget svært ved at mærke forskel på hvor højt eller lavt blodsukkeret er. Dette kan sommetider være fordi de gennem lang tid har ligget højt i blodglukose.

Som diabetiker - eller hjælper til en diabetiker – er man nødt til at vide, hvad der påvirker blodsukkeret i opadgående retning og i nedadgående retning, for at kunne forebygge og regulere de ikke normale blodsukkerværdier.

Det er vigtigt at have fokus på at forsøge at skabe stabilitet og ligevægt i blodsukkeret.

Overhead: Ligevægt 

Maden

Den mad man spiser, skal passe til den mængde energi, ens krop har brug for. I Danmark er der desværre tendens til, at vi bliver for tykke pga. for meget mad og for lidt motion.

Mange mennesker spiser for fed mad og for meget - specielt når de keder sig eller ved selskabelighed. Tidligere var mange diabetikere desuden ikke klar over, at selvom noget er sukkerfrit, så er der stadig kulhydrat samt fedtstoffer i f.eks. hvedemel, hvilket får blodsukkeret (og vægten) til at stige.

Hvis man ønsker at spise mere end sædvanligt en dag, er det klogt at bevæge sig mere - så passer man stadig sin diabetes godt!

Hvis en overvægtig diabetiker går på slankekur og går ned i vægt, er det muligt, at den daglige diabetesmedicin skal sættes ned. Se eksempel i nedenstående link.

Der spises mindre - vægtskålen til venstre bliver lettere. Ligevægt oprettes ved at vægtskålen til højre gøres lettere ved mindre medicin.

Overhead: Vægtskålen til venstre bliver lettere.

Læs mere i SKAL-emnet Diabetesmad.

Motion

Motion og bevægelse får blodsukkeret til at falde. Ældre mennesker bliver med årene mindre mobile, men selv lidt bevægelse i dagligdagen er godt for kroppen (blodomløbet). For en diabetiker er motion og bevægelse med til at holde blodsukkeret og behovet for medicin nede.

Regelmæssig motion flere gange dagligt er en del af diabetikerens behandling, også selvom det er små distancer der tilbagelægges (f.eks. at gå en tur ned ad gangen, at hente kaffekanden i køkkenet eller at gå til købmanden).

Hvis en diabetiker efter en immobil periode begynder at motionere, vil der muligvis være behov for mindre medicin - her vil en blodglukose-måling være en god hjælp.

Overhead: Overvægt på højre side

Hvis man pludselig stopper med at motionere, kan der være behov for at sætte medicinen op eller spise mindre. Det kunne være fordi den ældre blev immobil pga. anden sygdom.

Overhead: Højre side bliver for let

Medicinen

 Medicin for diabetes (insulin eller tabletter) får blodsukkeret til at falde. Lægen ordinerer den medicin, som der ved hjælp af blodsukkermålinger skønnes at være den rigtige på i den periode.

Behovet for medicin ændrer sig gennem livet, men vil også blive påvirket af hvilke fødevarer man spiser, hvor meget man spiser, samt mængden af motion eller bevægelse.

Hvis man tager insulin er det vigtigt at man stikker sig korrekt, da insulinen ellers ikke virker optimalt.

Psyken

Hvis man i en periode er stresset, ked af det eller spændt på noget vil der frigives stresshormoner i kroppen, som får blodsukkeret til at stige.

Ved længerevarende psykisk påvirkning, f.eks. efter en ægtefælles død, kan der være behov for mere medicin i en periode. Det er dog ikke sikkert at det er nødvendigt, da man ofte også mister appetitten når man er trist.

Ved kortvarig stresstilstand kan blodsukkeret for nogle blive højt og for andre for lavt. Det er meget varierende.

Mål blodsukkeret for at se om blodsukkeret er for højt eller for lavt.

Infektionssygdomme

Når man har en infektionssygdom stiger kroppens behov for insulin og derfor kan ens blodsukker blive for højt. I nogle tilfælde er der behov for mere "diabetes-medicin" i denne periode. Det er vigtigt, at personen, der er syg får tilført andre kulhydrater, hvis man ikke kan drikke f.eks. saft, da kroppen har brug for den energi. Langvarig prednisolonbehandling kan også påvirke ens insulinbehov.

Husk!

Hvis man ofte føler ubehag eller måler for høje eller for lave blodsukkerværdier, er der behov for at finde ud af, hvor ubalancen er - og ændre til ’ligevægt’ igen.

Overhead: Virkelighedsbillede - Maren

Overhead: Virkelighedsbillede - Thorvald 

Giv et bidrag og støt diabetesforeningens arbejde.

Vælg et bidrag (DKK):

  • Diabetesforeningen
  • Rytterkasernen 1, 5000 Odense C
  • Skindergade 38,1, 1159 København K
  • Tlf: 6612 9006
  • Fax: 6591 4908