Flaskepant
Fra 1. december 2010 kan du i samtlige føtex varehuse donere din flaskepant til fordel for foreningens arbejde for børn med diabetes.
Så enkelt er det
Når du afleverer dine flasker i føtex, kan du trykke på en særlig knap på automaten. Vælger du at trykke på knappen, donerer du hele din flaskepant til Diabetesforeningen. Så enkelt er det.
Diabetesforeningens administrerende direktør, Henrik Nedergaard, glæder sig over samarbejdet:
Det er et flot initiativ fra føtex’ side, og jeg er sikker på, at varehusenes mange kunder i december vil benytte chancen for at hjælpe danske børn med diabetes ved at donere flaskepant. I Diabetesforeningen ved vi, hvor omvæltende og alvorligt, det er, når en families barn får diabetes, og derfor er det meget vigtigt, at der er støtte og hjælp i den situation. Det er blandt andet det, pengene fra føtex’ kunder vil gå til, siger Henrik Nedergaard.
