Ingredienser
1 lille løg (ca. 50 g)
4 madæbler (ca. 400 g) f.eks. Belle de Boscoop
100 g mager bacon i skiver
Salt
Sødemiddel efter smag, gerne flydende
Fremgangsmåde
Skær løget i tynde ringe.
Skræl æblerne, hvis skrællen er grov.
Fjern kernehuset, og skær æblerne i tynde både.
Klip eller skær bacon i mindre stykker og steg det på en tør pande sammen med løg.
Tag bacon af og læg det på et stykke fedtsugende papir.
Hæld overskydende fedt af panden, hvis der er mere end 1 tsk. afsmeltet fedt.
Tilsæt æblerne og steg dem møre under låg ved svag varme.
De skal være gyldne, men ikke stegt til mos.
Smag retten til med salt og sødemiddel.
Servering:
Server rugbrød til Æbleflæsk.