Ingredienser
ca. 4 dl afkølet færdiglavet grød (f.eks. gyldenristet morgengrød) (ca. 400 g)
2 dl vand
50 g gær
2 spsk. flydende fedtstof
1½ tsk. salt
150 g fuldkornhvedemel (ca. 2½ dl)
150 g Hvid hvedemel (ca. 2½ dl)
ca. 350 g hvedemel (ca. 6 dl)
Fremgangsmåde
Lun vandet til det er lunkent, og rør gæren ud i det.
Tilsæt salt, fedtstof og grøden, og rør det sammen.
Tilsæt melet, hold lidt af hvedemelet tilbage.
Ælt dejen godt igennem, og stil den til hævning i 30-45 min., til den har dobbelt størrelse.
Slå dejen ned, og form den til 16 boller, der lægges på en bageplade med bagepapir.
Lad bollerne efterhæve i ca. 15 min.
Pensl bollerne med lidt vand, og bag dem midt i ovnen ved 200° C i 18-20 min.
Køl bollerne af på en bagerist.
Servering:
Server Grovboller med grød til morgenmad eller et mellemmåltid.
Opbevaring:
Du kan fryse bollerne.
Alternativ
Ønsker du en mindre grov bolle, kan du erstatte fuldkornhvedemelet med mel af hvid hvede. Begge dele er fuldkornsmel, men hvid hvede er finere formalet, så det virker ikke så groft.