
Hovedret 2 personer i to dage og en rest til frokost
6 g kulhydrat, 5 g fedt og 825 KJ energiindhold per portion, 35 g kulhydrat, 5,5 g fedt og 1600 KJ energiindhold per portion med det nævnte tilbehør.
Ingredienser
300 g rosenkål
1 løg (ca. 100 g)
2 gulerødder (ca. 150 g)
400 g hakket skinkekød med højst 6 g fedt pr. 100 g
1 dl havregryn (ca. 30 g)
1 dl mælk med højst 0,7 % fedt
2 tsk. karry
1 tsk. soja
1 tsk. salt
peber
Fremgangsmåde
Overhæld rosenkålene med kogende vand og lad dem trække i vandet i ca. 5 min.
Afkøl rosenkålene, skær dem herefter i kvarte.
Pil og hak løget fint - eller riv det på et råkostjern.
Skræl gulerødderne og riv dem groft.
Rør skinkekødet med havregryn, mælk, karry, soja, salt og peber.
Kom gulerødder og rosenkål i farsen, og bland det hele godt.
Læg farsen i et smurt fad og form den til et brød.
Bag farsbrødet i ca. 1 time ved 200ºC på næstnederste rille.
Servering:
Server farsbrød med rosenkål med 1 hasselbackkartoffel og orange hvidkålssalat.