Thai fiskefrikadeller med asiatisk agurkesalat
Ingredienser
400 g hakket torskefilet
1½ tsk. salt
1 stilk citrongræs
1 fed hvidløg
½ chilipeber
1 æg
2 spsk. hvedemel eller majsstivelse
½-1 dl mælk med højst 0,7 % fedt
1 spsk. fedtstof
1 lime
1 agurk (ca. 300 g)
½ chilipeber
½ fed hvidløg
½ bdt. koriander
1 spsk. risvinseddike eller anden
lys eddike
1 spsk. sesamolie
½ spsk. sesamfrø
salt, peber
Fremgangsmåde
Rør det hakkede fiskekød sejt med salt.
Fjern de yderste blade fra citrongræssen.
Hak stilken fint sammen med hvidløg og chilipeber, hvor kernerne er fjernet.
Kom blandningen i farsen sammen med de øvrige ingredienser.
Form farsen til frikadeller, og steg dem i fedtstoffet på panden.
Tag frikadellerne af panden, når de er gennemstegte, og pres lidt frisk limesaft ud over dem.
Halver agurken på den lange led.
Skrab kernerne ud med en ske, og skær agurken i skiver.
Fjern kernerne fra chilipeberen.
Hak den fint sammen med hvidløg og koriander og bland det med eddike og olie.
Vend agurkeskiverne i.
Rist sesamfrøene på en tør pande for at bringe nøddesmagen frem.
Drys sesamfrøene over agurkesalaten.
Servering:
Server thai fiskefrikadeller med asiatisk agurkesalat med brune ris og grøntsager.
Alternativ
Fiskefarsen kan købes færdiglavet og tilsættes krydderierne. Vælg fars med højst 10 g fedt pr. 100 g.