Gulerodsstykker

Brød 24 stykker
21 g kulhydrat, 3 g fedt og 600 KJ energiindhold per portion, kostfibre pr. 100 g = 5,0 g

 
Billede 1 af 1 

Ingredienser

2 dl vand

1 pk. gær (50 g)

2-3 gulerødder (ca. 200 g)

3 dl syrnet mælkeprodukt med

højst 0,7 % fedt 

2 tsk. flydende fedtstof

1 tsk. sukker

1½ tsk. salt

50 g solsikkekerner (ca. 1 dl)

150 g havreklid (ca. 3½ dl)

200 g fuldkornshvedemel (ca. 3 dl)

ca. 425 g hvedemel (ca. 7 dl)

Pensling/pynt:

syrnet mælkeprodukt

havreklid

Fremgangsmåde

Lun vandet, og gæren røres ud i det.

Skræl gulerødderne og riv dem groft.

Tilsæt alle ingredienser gærblandingen – hold lidt af hvedemelet tilbage.

Ælt dejen godt igennem.

Dæk gejen til og lad den hæve et lunt sted i ca. 1 time.

Slå dejen ned og del den i 6 stykker.

Tril hver dejklump til en stor bolle, og tryk den flad, til den er ca. 2 cm tyk.

Del dejen i 4 trekanter, og læg den på en bageplade med bagepapir.

Lad gulerodsstykkerne efterhæve i ca. 15 min.

Pensel stykkerne med syrnet mælkeprodukt og drys evt. med havreklid.

Bag gulerodsstykkerne ved 200° C i ca. 20 min. på næstøverste ovnrille.

Afkøl gulerodsstykkerne på en bagerist.

Servering:
Server gulerodsstykker som mellemmåltid eller som tilbehør til den varme mad.  

Alternativ

Squash kan tilsættes i stedet for gulerod. Græskarkerner kan erstatte solsikkekerner.

 

Giv et bidrag og støt børn med diabetes.


Vælg et bidrag (DKK):

  • Diabetesforeningen
  • Rytterkasernen 1, 5000 Odense C
  • Skindergade 38,1, 1159 København K
  • Tlf: 6612 9006
  • Fax: 6591 4908