Indbagt hamburgerryg i fillodej
Ingredienser
½ pk. fillodej
500 g champignon
400 g frisk spinat
1 tsk. fedtstof
½ tsk. stødt muskatnød
salt, peber
1000 g røget hamburgerryg
1 æg til pensling
Fremgangsmåde
Tø fillodejen op.
Rens champignonerne og skær dem i skiver.
Skær spinaten i mindre stykker.
Kom fedtstoffet i en gryde, og tilsæt champignonerne ved høj varme.
Tilsæt spinat og muskatnød, når væden er dampet af champignonerne.
Varm blandingen igennem et par minutter og smag den til med salt og peber.
læg 4 plader fillodej på et stykke bagepapir.
Fordel det meste af grøntsagsblandingen på fillopladen - dog ikke helt ud til kanterne.
Skær evt. synligt fedt fra hamburgerryggen af.
Læg den midt på pladen, og kom det resterende champignon/spinatfyld ovenpå.
Pak hamburgerryggen ind i fillodejen.
Luk enderne - evt. med tandstikkere.
Pensl pakken med et sammenpisket æg.
Bag pakken ved 200ºC i ca. 50 min. på midterste ovnrille.
Lad dernæst hamburggerryggen trække i 10 minutter, inden den skæres i tynde skiver.
Servering:
Server indbagt hamburgerryg i fillodej som hovedret med sennepskartofler, rødvinssauce og grøntsager til.