Ingredienser
250 g kyllingeinderfilet
2 spsk. rød pesto
1 bdt. forårsløg (ca. 100 g)
½ bk. champignon (ca. 100 g)
1 dl vand
50 g frisk spinat, gerne babyspinat
1 dl madlavningsfløde med højst 8 % fedt
salt, peber
25 g mandelflager
Fremgangsmåde
Svits kyllingeinderfileterne i pestoen.
Rens forårsløgene og skær dem i stykker á ca. 1 cm.
Svits dem med. Rens champignon, skær dem i kvarte og svits dem let.
Kom vand og krydderier ved, og småkog retten i ca. 5 min.
Skær spinaten i grove strimler, hvis bladene er store.
Tilsæt spinaten sammen med madlavnings”fløde”, og kog retten yderligere i ca. 5 min.
Smag retten til.
Rist mandelflagerne let på en tør pande.
Servering:
Kyllingegryde med pesto serveres drysset med mandelflager og med f.eks. ris, gerne fuldkorns og grøntsager.
Alternativ
Sukkerærter, gerne frosne kan erstatte frisk spinat. En lille rød eller orange peberfrugt kan bruges i stedet for champignon.
Pinjekerner kan anvendes i stedet for mandelflager.
Fakta
Denne opskrift indeholder lidt mere fedt end anbefalet generelt. Den er derfor særlig velegnet, hvis du gerne vil tage på i vægt.
Hvis du derimod gerne vil tabe i vægt, kan du med fordel erstatte madlavningsfløden med mælk og lidt majsstivelse til jævning.