Stjernegod ostekage

Dessert 10 stykker
20 g kulhydrat heraf 4 g sukker, 6 g fedt og 730 KJ energiindhold per portion

 
Billede 1 af 1 

Ingredienser

Bund

50 g havregryn (ca. 2 dl)

75 g hvedemel (ca. 1 dl)

50 g bagesødemiddel f.eks. Perfect Fit

eller Atwel

1 knivspids hjortetakssalt

50 g flydende fedtstof

1 spsk. koldt vand

Ostemasse

7 blade husblas

100 g friskost naturel med højst

17 % fedt

3 dl ylette

1 tsk. nescafé pulver – kan udelades

korn af ½ vaniljestang

eller 1 tsk. stødt vaniljesukker

sødemiddel svarende til 50 g sukker

2 pasteuriserede æggehvider (ca. 80 g)

Frugtfyld

75 g tørrede abrikoser

1 appelsin (ca. 125 g)

40 g rørsukker

1 stang kanel eller 1 tsk. stødt kanel

2 stjerneanis – kan udelades

1 dl vand

Fremgangsmåde

Bland havregryn og mel sammen.

Tilsæt bagesødemiddel, hævemiddel og  fedtstof.

Saml dejen med vand.

Tryk dejen ud i en smurt springform (ca. 22 cm i diameter).

Prik bunden med en gaffel.

Bag bunden på nederste rille ved 200° C i ca. 15 min.

Afkøl bunden i springformen.

Ostemasse:
Læg husblassen i blød i ca. 10 min.

Pisk friskost, ylette og kaffepulver sammen.

Tilsæt vanilje og sødemiddel.

Smelt husblassen over vandbad.

Afkøl husblassen med lidt af ostemassen og bland derefter resten af blandingen i.

Pisk æggehviderne stive og vend dem i ostemassen.

Fordel ostemassen over bunden.

Dæk kagen til og stil den i køleskab i mindst 3 timer.

Frugtfyld:
Skær abrikoserne i små stykker.

Skræl appelsinen – skær evt. hvide hinder fra – og skær frugten i små stykker.

Kom alle ingredienserne i en gryde og lad det småkoge i ca. 20 min., til væsken er kogt ind.

Fjern stjerneanis og kanelstangen og afkøl frugtfyldet.

Fordel frugtfyldet på ostekagen.  

Alternativ

Kagen er ikke fryseegnet.

Giv et bidrag og støt børn med diabetes.


Vælg et bidrag (DKK):

  • Diabetesforeningen
  • Rytterkasernen 1, 5000 Odense C
  • Skindergade 38,1, 1159 København K
  • Tlf: 6612 9006
  • Fax: 6591 4908