Bagte peberfrugter med kalkun
Ingredienser
30 g løse ris
vand
1 knsp. gurkemeje
salt
3-4 soltørrede tomater
2 røde peberfrugter
(ca. 200 g)
1 lille løg (ca. 30 g)
¼ bk. champignon
(ca. 60 g)
150 g hakket kalkunkød
med højst 10 % fedt
½ æg
2 spsk. vand
1 spsk. rasp
salt, peber
20 g reven ost 30+ (18 %)
Fremgangsmåde
Kog risene efter anvisningen i vand, som er tilsat gurkemeje og salt.
Afkøl risene.
Læg de soltørrede tomater i blød i koldt vand i ca. 1 time.
Flæk peberfrugterne på langs og fjern frøstolen og skillevæggene.
Pil løget og hak det fint.
Rens champignonerne og hak dem groft.
Hak de soltørrede tomater fint.
Ælt kød, ris, løg, champignoner, soltørrede tomater, sammenpisket æg, vand, rasp, salt og peber godt sammen.
Fyld farsen i peberfrugterne.
Læg peberfrugterne i et smurt ovnfast fad og drys reven ost henover.
Bag peberfrugterne ved 200° C i ca. 30 min. på næstnederste ovnrille, til de er gyldne.
Servering:
Server groft brød og en skål salat til.