Ingredienser
1 skinkemignon (ca. 450 g)
1 tsk. fedtstof
1 dl vand
Marinade:
2 dl hvidvin
1 tsk. tørret dild
salt, peber
Fremgangsmåde
Afpuds skinkemignonen for sener.
Bland marinaden sammen og hæld den over mignonen.
Stil skinkemignonen i køleskabet og lad den trække i 12-24 timer.
Vend den et par gange.
Tag skinkemignonen op af marinaden og aftør den med et stykke køkkenrulle.
Smelt fedtstoffet i en gryde.
Brun mignonen hurtigt på alle sider.
Drys salt og peber over.
Hæld marinade og vand i – dæmp varmen.
Lad mignonen simre i ca. 20 minutter.
Vend den, når halvdelen af tiden er gået.
Når mignonen er mør, tages den op og pakkes ind i stanniol.
Lad den hvile i ca. 15 minutter.
Servering:
Server marineret skinkemignon sammen med kogte, kolde vilde ris med valnødder.
Server grillede tomater og grønne asparges til.
Alternativ
Hvis aspargesene dampes i marinaden/væden fra kødet, får de en dejlig smag.