Ingredienser
2 dl mælk
½ pk. gær (25 g)
2 tsk. olie
½ tsk. salt
100 g fuldkornshvedemel (ca. 1½ dl)
ca. 250 g hvedemel (ca. 4½ dl)
Fyld:
½ løg (ca. 30 g)
¾ dl tomatpuré
150 g kogt skinke i strimler
1 tsk. tørret oregano
60 g revet ost 20+ (13 %)
Fremgangsmåde
Rør gæren ud i mælken.
Tilsæt de øvrige ingredienser - hold lidt af hvedemelet tilbage.
Ælt dejen godt.
Stil dejen til hævning tildækket et lunt sted i ca. 15 minutter.
Rul dejen ud til en firkant, ca. 30 x 45 cm.
Pil løget og hak det fint.
Smør tomatpuré på dejen – det skal dække hele firkanten.
Fordel løg, oregano, skinke og ost over tomatpuréen.
Rul dejen sammen til en pølse – begynd ved den lange side.
Skær pølsen ud i 16 stykker.
Læg sneglene på en bageplade, bøj enderne ind under sneglene, og tryk dem lidt flade.
Lad sneglene efterhæve tildækket i ca. 20 minutter.
Bag sneglene i en forvarmet ovn på 200° C i ca. 15 min. På midterste ovnrille.
Opbevaring:
Sneglene kan fryses.