Kogt torskerogn med urte-remoulade
Ingredienser
frisk torskerogn (ca. 300 g)
salt
eddike
bagepapir
snor
2 syltede agurker (ca. 50 g)
1 bdt. krydderurter, f.eks. dild,
purløg, persille, karse, estragon, kørvel
2 dl fromage frais
2 tsk. stærk sennep
1½ tsk. karry
2 tsk. kapers
salt, peber
Pynt:
1 citron
Fremgangsmåde
Fordel torskerognen på 2-3 stykker bagepapir, og rul hver sammen.
Bind enderne med en snor.
Ko pakkerne stille lige omkring kogepunktet (kaldes også pochéres) i saltet vand med lidt eddike i ca. 10 min. afhængig af størrelse.
Rognen skal føles fast.
Afkøl torskerognen i kogevandet.
Hak syltede agurker og krydderurter.
Rør alle ingredienserne sammen og smag til med salt og peber.
Servering:
Server kogt torskerogn med urte-remoulade på groft rugbrød og med citron til.
Alternativ
Vælg de små, mørke torskerogn, hvor der er mest kraft og saft i.