Tomat linsesuppe med torsk
Ingredienser
400 g torsk
2 porrer (ca. 250 g)
1 løg (ca. 100 g)
1 fed hvidløg
1 rød peberfrugt (ca. 125 g)
1 spsk. fedtstof
100 g røde linser
2 dåser hakkede tomater (ca. 800 g)
1 liter vand
1 økologisk appelsin
salt, peber
Fremgangsmåde
Rens porrerne og skær dem i tynde ringe.
Hak løg og hvidløg fint.
Skær peberfrugten i tern.
Svits grøntsagerne i fedtstoffet.
Skyl linserne godt og tilsæt dem sammen med tomater og vand.
Kog suppen i 15-20 min., til linserne er møre (de vil blive mere gullige).
Skær fisken i store stykker, og kog dem med i suppen i ca. 5 minutter.
Riv halvdelen af appelsinen, og tilsæt skallen i suppen.
Smag til med salt og peber.
Lige inden suppen bliver serveret, presses appelsinsaft ud over portionen.
Servering:
Server tomat-linsesuppe med torsk med groft brød.