Hurtig wokret med kammuslinger
Ingredienser
1-2 pk. frosne kammuslinger (ca. 250 g)
2 tsk. flydende fedtstof
1 ps. frosne wokgrøntsager (ca. 500 g)
1 ps. Wok sauce f.eks. Chop Suey (120 g)
salt, peber
evt. 2-4 træspyd
Fremgangsmåde
Tø kammuslingerne op og afdryp dem.
Steg dem i 1 tsk. fedtstof i 1-2 min. på hver side, til de er lige knap møre.
Krydr kammuslingerne med salt og peber.
Svits wokblandingen i resten af fedtstoffet i ca. 5 min.
Tilsæt wok sauce, og steg retten yderligere 3-4 min., til det hele er gennemvarmt.
Smag retten til med salt og peber.
Vend kammuslingerne i wok saucen eller server dem til.
Servering:
Hurtig wokret med kammuslinger serveres med løse ris eller nudler, gerne fuldkornsprodukter.
Fakta:
Wok saucer har et meget varierende indhold af kulhydrat fra ca. 10-40 g pr. 100 g. Hvis du vælger med højt indhold af kulhydrat, skal du regne kulhydraterne med i rettens samlede indhold af kulhydrat.
Alternativ
Rejer eller blandede skaldyr kan anvendes i stedet for kammuslinger. Friske grøntsager f.eks. porre, peberfrugt, squash, gulerod, ærter m.m. kan anvendes i stedet for frosne. Varier efter årstiden.
Kammuslingerne kan sættes på træspyd, inden de steges