Når du har diabetes, er det særligt vigtigt, at du passer godt på dit hjerte og dit kredløb. Hjerte-kar-sygdomme er den hyppigste dødsårsag hos mennesker med diabetes.

På disse sider om hjertet og diabetes kan du læse om, hvordan hjertet og kredsløbet arbejder, hvilke sygdomme, der kan opstå og hvordan du kan forebygge hjerte-kar-sygdom. 

Hjerte-kar-sygdomme

Mennesker med diabetes har en større risiko for at få åreforkalkning og hjerte-kar-sygdomme

Det sunde hjerte og det raske kredsløb

Det er en fordel at vide, hvordan det raske hjerte og kredsløb fungerer, hvis du vil forstå, hvad der sker, når det rammes af sygdom. 

Tænk på hjertet som motoren, og kredsløbet som det rørsystem, hjertet pumper blod, ilt og næring rundt i.

Læs mere om hjertets funktion, opgave og arbejde

Hvorfor er der en øget risiko for hjerte-kar-sygdomme ved diabetes?

Type 1- og type 2-diabetes har det til fælles, at man har for meget sukker i blodet. Ved type 1-diabetes skyldes det, at bugspytkirtlen ikke producerer hormonet insulin og ved type 2-diabetes skyldes det, at hormonet insulin ikke fungerer optimalt.

Insulin regulerer altså kroppens blodsukker, men det er er også et nøglehormon i kontrollen af en række funktioner som fedtstofskifte, blodets størkningsevne og blodtrykket.

Hos personer med diabetes, kan der komme forstyrrelser i disse funktioner, fordi insulinet ikke fungerer optimalt. Forstyrrelser i fedtstofskiftet, blodet størkningsevne og blodtrykket øger risikoen for åreforkalkning, som giver hjerte-kar-sygdomme. 

Læs mere om, hvordan diabetes øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme

Læs mere om: 


Hjertets funktion, opgave og arbejde

Hvordan øger diabetes risikoen for hjerte-kar-sygdomme?

Hvad er åreforkalkning?

Hvilke hjerte-kar-sygdomme er der?

Hvad er symptomerne på hjerte-kar-sygdomme?

Hvordan kan jeg forebygge?

Et liv i balance 

Tema: "Diabetes er en hjertesag"

Senest opdateret:
23-11-2016
Sideansvarlig
Lotte Sehested Sygeplejefaglig rådgiver og projektleder