Hjælp og støtte fra det offentlige

Når du har diabetes, kan du måske få brug for en del fravær på grund af din sygdom. Din arbejdsgiver kan få kompensation for dit fravær ved, at I indgår en såkaldt § 56 aftale. Aftalen har fået dette navn, fordi det er § 56 i Lov om Sygedagpenge, der åbner for mulighederne.

Kan jeg få en § 56 aftale?

Betingelsen for at indgå aftalen er, at du har en langvarig eller kronisk sygdom – hvilket diabetes jo er – som mindst 10 dage om året betyder fravær på grund af sygdom, behandling, indlæggelse og rekreation.

Arbejdsgiver får sygedagpenge fra dag 1

Normalt udbetaler arbejdsgivere sygedagpenge eller løn under sygdom i medarbejderes første 30 fraværsdage af ethvert sygefravær.

En § 56-aftale betyder, at både private og offentlige arbejdsgivere kan få refunderet udgiften til sygedagpenge allerede fra den første fraværsdag, når dit sygefravær er på grund af din diabetes.

Sådan gør du

Du indgår aftalen med din arbejdsplads og sygedagpengeafdelingen på jobcentret i din kommune.

Læs mere om § 56 på sundhed.dk

Diabetes kan påvirke dit syn. Derfor har du mulighed for tilskud til briller.

Hvis du har brug for hjælp på grund af en øjensygdom, kan du få tilskud til briller som hjælpemiddel (dvs. efter Servicelovens § 112). Du kan til gengæld ikke få hjælp til briller, hvis dit behov er på grund af:

• Langsynethed
• Nærsynethed
• Bygningsfejl
• Forskellig optisk styrke på øjnene
• Operation for grå stær

Med andre ord: Din diabetes udløser ikke automatisk tilskud til briller.

Hvis du af økonomiske årsager ikke har mulighed for at købe briller, kan du søge hjælp efter reglerne om enkeltydelser.

• Læs mere om enkeltydelser på borger.dk 

Er du pensionist?

Er du folkepensionist, eller er du blevet tilkendt førtidspension før 2003, kan du også søge tilskud til briller. Pensionsloven giver nemlig mulighed for udvidet helbredstillæg eller personligt tillæg.

• Læs mere om helbredstillæg på borger.dk
• Læs mere om personligt tillæg på borger.dk 

Hvis du har enkeltudgifter, som du ikke selv har råd til at betale, kan du ansøge kommunen om hjælp.

Diabetes kan fylde meget i din hverdag, og derfor er det rart at vide, at man her i Danmark kan søge såkaldt enkeltydelse. Det er hjælp til udgifter, der er helt nødvendige for dig og din familie. Din kommune bevilger kun efter denne bestemmelse, hvis den ikke kan yde hjælp efter anden lovgivning.

Kan jeg få enkeltydelse?

Du kan få hjælp efter Aktivlovens § 81 i forbindelse med ændringer i dit liv som f.eks.: Skilsmisse/ophør af samliv, sygdom, arbejdsløshed og indbrud eller brand, som er livssituationer, man på fagsprog kalder ”en social begivenhed”.

Der er altså tale om situationer, du ikke har kunnet forudse, f.eks. fordi din økonomiske situation har været uforudsigelig.

Husk: Du skal ansøge kommunen om hjælp, inden du betaler udgiften.

Dokumentation af indtægt og formue

Når du søger kommunen om hjælp, skal du dokumentere dine indtægter og udgifter. Herefter vurderer kommunen, om de mener, du selv har mulighed for at betale hele eller dele af udgiften.

Hvis kommunen vurderer, at du ikke selv har råd til at betale, helt eller delvist, kan du få bevilget hjælp.

Kommunen vurderer din økonomi ved at trække dine udgifter fra dine indtægter. I den forbindelse er:

• Indtægter: Løn/kontanthjælp/pension, kapitalindkomst, boligydelse m.v.
• Udgifter: Almindelige faste udgifter som boligudgifter, a-kasse, telefonabonnement, licens, transport til arbejde og daginstitutionsbetaling. Udgifter til bil bliver kun regnet med, hvis bilen er helt nødvendig for din hverdag – f.eks. hvis du eller dit barn har et handicap.

Kan jeg ansøge om enkeltydelser?

Er du studerende?
Er du på SU, bliver SU-lån regnet med som en indtægt. Også selv om du ikke modtager lånet.

Er du pensionist?
Hvis du er pensionist, eller førtidspensionist med pension tilkendt før 2003, kan du ikke søge om enkeltydelse. Du kan i stedet søge om personligt tillæg.

• Læs mere om personligt tillæg på borger.dk

Afdrager du på offentlig gæld?
Hvis du afdrager på gæld til det offentlige, medregner din kommune det ikke som en udgift. Kommunen kan hverken direkte eller indirekte, yde hjælp til afdrag på offentlig gæld. Den eneste type gæld, der bliver regnet med, er kreditforeningslån

Har du formue?
Har du selv penge, f.eks. på en bankkonto, overskydende skat, kapitalpension, sommerhus, bil eller andet, skal du i udgangspunktet selv betale udgiften.

Alle kan søge om enkeltydelser efter Aktivlovens § 81.

• Læs mere på borger.dk

Fleksjob er en ansættelse på særlige vilkår for personer med varigt nedsat arbejdsevne.

Hvis din diabetes betyder, at din arbejdsevne er varigt nedsat, kan du måske få fleksjob.

Kan jeg få fleksjob?

For at få et fleksjob skal du opfylde disse tre punkter:

1. Din arbejdsevne skal være væsentligt og varigt nedsat
2. Alle muligheder for omplacering og genoptræning skal være undersøgt (også revalidering)
3. Du modtager ikke førtidspension

Er din arbejdsevne nedsat i en periode?

Hvis din arbejdsevne i en periode er meget begrænset, og der er mulighed for, at den kan forbedres inden for en rimelig periode, så kan du muligvis få et fleksjob få timer om ugen.

Hvem træffer afgørelsen?

Et fleksjob kan blive oprettet både hos private og offentlige arbejdsgivere (stat, region og kommune).

Det er kommunens Jobcenter, der først kigger på din situation, som derefter bliver vurderet af kommunens rehabiliteringsteam. Herefter får du besked om deres afgørelse.

• Læs mere om rehabiliteringsteam hos 'Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet' 

Særlige typer fleksjob

Midlertidige fleksjob

Dit første fleksjob bliver bevilget for en periode på fem år. Er du under 40 år, kan du kun få bevilget et fleksjob for fem år ad gangen. Efter udløbet af den femårige periode tager jobcentret stilling til, om du fortsat er berettiget til et nyt midlertidigt fleksjob. Er du over 40 år, får du efter det første fleksjob et permanent fleksjob, hvis du fortsat opfylder betingelserne for fleksjob.

Fastholdelsesfleksjob

Hvis du skal have et fleksjob på din hidtidige arbejdsplads (fastholdelsesfleksjob), er det en betingelse, at du har været ansat på arbejdspladsen 12 måneder under overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår.

Fleksjob for selvstændige

Er du selvstændig erhvervsdrivende, kan du få tilskud efter regler, der ligner reglerne for fleksjob, hvis din arbejdsevne er nedsat i relation til arbejdet i din virksomhed.

Tilskuddet kan du få for 5 år ad gangen, og årsindtægten i virksomheden plus eventuel anden arbejdsindkomst bliver modregnet.

Fleksydelse (efterløn for fleksjobbere)

Du kan få fleksydelse, hvis du:

• Har nået fleksydelsesalderen, som varierer alt efter hvornår du er født. Læs mere om hvornår du kan starte på fleksydelse
• Er vurderet egnet til et fleksjob og har været det i mere end tre måneder
• Betaler fleksydelsesbidrag
• Har betalt fleksydelses- eller efterlønsbidrag i sammenlagt mindst 25 år inden for de seneste 30 år
• Har fået indberettet værdien af din pensionsformue
• Bor i Danmark eller i et andet EØS-land, dvs. EU, Island, Liechtenstein eller Norge

Ledighedsydelse

Du er berettiget til ledighedsydelse (arbejdsløshedsunderstøttelse for fleksjobbere), hvis du er visiteret til et fleksjob, men ikke er i arbejde.

Din ledighedsydelse afhænger af, hvilken ydelse du var berettiget til på det tidspunkt, du blev visiteret til fleksjob. Du får enten fra 89% af højeste dagpengebeløb eller et beløb, der svarer til kontanthjælp for henholdsvis forsørgere og ikke-forsørgere.

Udbetalingen forudsætter, at det ikke er selvforskyldt, at du er ledig, og at du er til rådighed for tilbud om fleksjob mv.

Arbejdsvilkår og løn

Dit arbejde, herunder arbejdsopgaver, arbejdstempo og arbejdstid, bliver tilrettelagt efter dit behov for at blive skånet.

Dine arbejdsvilkår bliver fastsat i samarbejde med de faglige organisationer, og din arbejdsgiver får refunderet eventuelle sygedagpenge fra første fraværsdag.

Hvad er din løn i fleksjob?

Fleksjob bliver bevilget til personer, der kan arbejde op til maks. 15-18 timer om ugen. Arbejdsgiveren betaler kun løn for det arbejde, du udfører, og oveni modtager du et fleksløn-tilskud fra kommunen.

Jobcenteret skal ved etableringen af et konkret fleksjob vurdere din arbejdsevne og angive, hvor mange timer, de vurderer, du kan arbejde og dermed, hvor mange timer du skal have betaling for fra din arbejdsgiver.

Kommunen regulerer tilskuddet på baggrund af lønindtægten, og det kan maksimalt udgøre et beløb, der svarer til 98 % af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb.

Kontakt jobcentret i din kommune

Du skal kontakte jobcentret i din kommune, hvis du oplever, at din arbejdsevne er begrænset. De har pligt til at afklare din situation og arbejdsevne. Det er kommunen, der vurderer din arbejdsevne og afgør, om du er berettiget til fleksjob. Hvis du er i tvivl om, hvor jobcentret er, kan du spørge i Borgerservice i din kommune.

Flexjob før og efter 2013

Vær opmærksom på, at hvis du kender nogen, der har haft flexjob før 2013, kan de have andre arbejdsvilkår end dem, der gælder i dag. Hvis du allerede har et flexjob, som du fik før 2013, kan skånebehov og timetal godt blive ændret uden, at der er tale om et nyt fleksjob med ændrede arbejdsvilkår.

• Læs mere om dine klagemuligheder
• Læs mere om fleksjob på borger.dk

At gå regelmæssigt til en fodterapeut er vigtigt for at forebygge fodsår. Fodterapeuten undersøger følesanserne, fodpulsen og vejleder dig om, hvordan du bedst passer på dine fødder. På baggrund af dine fødders og din generelle helbredstilstand, foretager terapeuten en risikovurdering – dvs. en vurdering af din risiko for at udvikle fodsår.

Kan jeg få tilskud til fodterapi?

Alle med diabetes har ret til 50% tilskud til en årlig fodstatus/risikovurdering hos en autoriseret fodterapeut med ydernummer. Du skal være henvist fra din praktiserende læge, din diabetesbehandler, en praktiserende speciallæge eller en læge ansat på en sygehusafdeling. Du kan altid selv købe flere behandlinger end dem, du kan få tilskud til.

Din henvisning fra lægen skal indeholde relevante oplysninger om eventuelle følgesygdomme, der kan være relevante for risikovurderingen. Det kan f.eks. være:

• Væsentligt nedsat syn
• Væsentligt nedsat nyrefunktion
• Iskæmi
• Neuropati

Hvis dit helbred er en hindring for transport til fodterapeuten, kan din læge give dig en henvisning til hjemmebehandling. Sådan en henvisning skal fornyes hvert år.

Kan jeg få tilskud til ekstra fodterapi?

Den risikovurdering, fodterapeuten udarbejder, er et udtryk for din risiko for at udvikle fodsår. Det er vigtigt for din sundhed, og det har betydning for, hvor mange behandlinger du kan få tilskud til. Jo højere risiko, jo flere behandlinger med 50% tilskud. Det afhænger af, hvilken risikogruppe, du tilhører.

Tilskud afhænger af risikogruppe:

Gruppe 1

Lav risiko for fodsår:

• Ingen neuropati (dvs. normal følesans)
• Ingen behandlingskrævende fejlstillinger
• Ikke blodforsyningsnedsættelse (almindeligt kredsløb/fodpuls)

Denne gruppe kan kun få 50% tilskud til én behandling om året.

Gruppe 2

Mellemrisiko for fodsår:

• Neuropati (dvs. vibrationssans >25)
• Ikke blodforsyningsnedsættelse (almindeligt kredsløb/fodpuls)
• Eller mindst en af følgende risikofaktorer:
  • Dannelse af hård hud afledt af fejlstillinger
  • Fedtvævsatrofi
  • Negleforandringer
  • Væsentligt nedsat syn forårsaget af diabetes 

Denne gruppe kan få 50% tilskud til maks. fire tilskudsberettigede behandlinger hos fodterapeut om året - ud over den årlige risikovurdering.

Ekstra: Ud over tilskudsberettigede behandlinger kan du få tilskud til bøjlebehandling.

Gruppe 3

Mellemrisiko for fodsår og særlige behov:

• Neuropati (dvs. vibrationssans >25) og Blodforsyningsnedsættelse (dårligt kredsløb/manglende fodpuls)
• Eller mindst en af følgende risikofaktorer:
  • Tidligere diabetiske fodsår
  • Udbrændt charcots fod
  • Væsentligt nedsat nyrefunktion

Denne gruppe kan få 50% tilskud til maksimum ni tilskudsberettigede behandlinger hos fodterapeut om

året – ud over den årlige risikovurdering.

Ekstra: Ud over tilskudsberettigede behandlinger kan du få tilskud til bøjlebehandling.

Gruppe 4

Høj risiko for fodsår (bortset fra patienter med iskæmi og tidligere amputationer vil du kun midlertidigt befinde dig i gruppe 4):

• Diabetiske fodsår
• Aktiv charcots fod
• Tidligere amputation
• Iskæmi (moderat eller nedsat blodforsyning)

Denne gruppe får tilskudsberettigede behandlinger efter behov.

Ekstra: Ud over tilskudsberettigede behandlinger kan du få tilskud til bøjlebehandling.

Hvor længe gælder en risikovurdering?

Når du har været hos fodterapeuten, som vurderer dine fødder, gælder risikovurderingen et år fra den dato, den bliver udstedt. Hvis status for dine fødders helbredstilstand skulle blive forværret i løbet af året, og det har betydning for din risiko for fodsår, udarbejder fodterapeuten ny status for, hvordan din risiko for fodsår er.

Din læge vil modtage relevante oplysninger og data om din fodstatus fra fodterapeuten.

Der er oprettet en såkaldt fodstatusdatabase, hvor din fodterapeut kan lagre din fodstatus elektronisk, så du ikke skal bede om et print, hvis du skifter behandler.

En fodterapeut med ydernummer er garanti for kvalitet

Kvalitet i behandlingen

En fodterapeut med ydernummer er garanti for kvalitet, hygiejne og mulighed for alle relevante tilskud. Statsautoriserede fodterapeuter har taget en uddannelse på halvandet år, og er godkendt af Sundhedsstyrelsen. De er en del af det offentlige sundhedsvæsen, og giver blandt andet klagemulighed til Styrelsen for Patientsikkerhed og Patienterstatningen. De fleste klinikker hedder ”Klinik for Fodterapi” eller bruger betegnelsen ”Statsautoriseret fodterapeut”.

Hygiejne

Alle statsautoriserede fodterapeuter skal til enhver tid kunne dokumentere, at både kvalitet og hygiejne er i orden. Det er en god sikkerhed for, at både behandling og resultat er godt.

Tilskud

Du kan kun få tilskud hos en fodterapeut med ydernummer dvs. en fodterapeut, som har en aftale med det offentlige. Er du i tvivl om, hvorvidt en fodterapeut har ydernummer, kan du kontakte Praksisafdelingen i din region. Det er nemlig regionerne, der indgår aftaler med fodterapeuter om ydernumre.

Du kan også spørge din fodterapeut, om vedkommende har ydernummer, så du kan få tilskud. Du kan gå til kontrol af dine fødder hos andre end en fodterapeut (f.eks. på et ambulatorium eller hos alment praktiserende læge), men den årlige fodstatus skal ske hos en privatpraktiserende fodterapeut.

Helbredstillæg til pensionister

Almindeligt helbredstillæg

Hvis du er pensionist, eller har fået tilkendt førtidspension før 2003, så kan du søge om såkaldt helbredstillæg. Du har mulighed for at få helbredstillæg til de behandlinger, fodterapeuten vurderer, du har behov for. Dvs. de behandlinger, som du i forvejen kan få 50 % tilskud til. Med et helbredstillæg oveni kan du få betalt noget af din egenbetaling.

• Læs mere om helbredstillæg på borger.dk. 

Udvidet helbredstillæg

Er du folkepensionist eller er gået på førtidspension før 2003, har du også en mulighed for at søge
udvidet helbredstillæg. Det betyder, at du kan søge tilskud til fodbehandlinger ud over det antal, din
fodterapeut har anbefalet.
Du kan også søge udvidet helbredstillæg, hvis du på grund af andre helbredsmæssige problemer end
diabetes, f.eks. dårlig ryg, ikke selv kan pleje dine fødder.

Forskellen på almindeligt og udvidet helbredstillæg

Forskellen på de to tillæg handler om, hvorvidt der gives tilskud via sygesikringen (sundhedsloven) eller ikke.

• Behandlinger med tilskud hører under det almindelige helbredstillæg. Behandlingerne skal
  udføres af fodterapeuter med ydernummer.
• Behandlinger uden tilskud hører under det udvidede helbredstillæg. Behandlingerne kan udføres at alle typer fodterapeuter – dvs. både med ydernummer, uden ydernummer og fodplejere. 

Danske fodterapeuter fortæller mere på www.fodterapeut.dk.

Mere at vide
Er du i tvivl om, hvordan din læge skal sende dig videre til en fodterapeut?

• Se Sundhedsstyrelsens visitationsretningslinjer for diabetiske fodsår

Diabetes kan påvirke din arbejdsevne, så den er nedsat – enten i perioder eller varigt. Hvis din arbejdsevne er varigt nedsat, kan du søge om førtidspension.

Du kan ikke få førtidspension, hvis du igen kan komme til at forsørge dig selv – enten på almindelige vilkår eller i et fleksjob. Det betyder, at hvis der er mulighed for, at du kan forbedre din arbejdsevne gennem aktivering, behandling, revalidering, ressourceforløb eller på andre måder, så kan du ikke få bevilget førtidspension.

Som udgangspunkt skal du have deltaget i et ressourceforløb, før kommunen kan vurdere, om du har ret til førtidspension. Førtidspension er med andre ord den sidste løsning.

Kan du få førtidspension?

• Under 40 år
  • Er du under 40 år, kan du som udgangspunkt ikke få tilkendt førtidspension. I stedet tilbyder kommunen en helhedsorienteret indsats i et eller flere ressourceforløb, som skal udvikle din arbejdsevne. Undtagelsesvis har din kommune mulighed for at tilkende dig førtidspension, hvis det er åbenlyst, at det ikke tjener noget formål at forsøge at udvikle din arbejdsevne.
• Over 40 år
  • Er du over 40 år, skal du som udgangspunkt deltage i ét ressourceforløb, inden du kan få tilkendt førtidspension. Hvis det er helt åbenlyst, at det ikke tjener noget formål at forsøge at udvikle din arbejdsevne, kan du få tilkendt førtidspension, uden at du først skal igennem et ressourceforløb. 
• Læs mere om ressourceforløb hos Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet

Sådan tilkender kommunen førtidspension

Før din kommune kan træffe afgørelse om at tilkende dig førtidspension, bliver din sag behandlet i kommunens rehabiliteringsteam. Din kommune kan først tilkende dig førtidspension, når de efter en samlet faglig vurdering mener, det er dokumenteret, at du ikke kan blive selvforsørgende.

Du har dog altid mulighed for selv at søge om førtidspension på det dokumentationsgrundlag, der foreligger.

• Læs mere om rehabiliteringsteam hos Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet

Førtidspension før eller efter 2003?

Hvis du er bevilget førtidspension før 2003, kan du ikke søge støtte efter Servicelovens § 100 om merudgifter, men du kan i stedet søge efter pensionslovens bestemmelser om helbredstillæg og personligt tillæg.

• Læs mere om helbredstillæg på borger.dk
• Læs mere om personligt tillæg på borger.dk 

Hvis du er bevilget førtidspension efter 2003, kan du søge støtte efter Servicelovens § 100 om merudgifter.

• Læs mere om merudgifter (Servicelovens § 100) på borger.dk

Du kan læse mere om førtidspension på borger.dk. Her kan du også se, hvor meget du kan få i førtidspension.

Diabetes er en sygdom, men i relation til den såkaldte handicapkonvention, bliver diabetes betragtet som et handicap. Det er relevant, hvis din diabetes har medført så store problemer med din fysik, at du har brug for en handicapbil.

Kan jeg få en handicapbil?

Hvis du har et handicap, som forringer din evne til at færdes uden bil, har du mulighed for at søge om støtte til køb af bil. Det er en betingelse, at du dagligt har brug for at køre enten til arbejde eller uddannelse. I begge tilfælde kigger din kommune på, om du er – eller kan blive – i stand til at forsørge dig selv helt eller delvist.

Det er også muligt at få støtte til bil, hvis bilen kan afhjælpe følgerne af dit handicap og på væsentlig måde lette din dagligdag.

Du får ikke støtte, hvis dit behov for transport kan dækkes mere hensigtsmæssigt på anden måde. Dvs. at du ikke får handicapbil, hvis du kan bruge offentlig transport, kørselsordninger eller taxakørsel med tilskud.

Hvor meget støtte kan jeg få til handicapbil?

Du skal søge din kommune om støtte til handicapbil. Din kommune yder støtten som et rentefrit lån på et fastsat beløb. Dine økonomiske forhold har ikke betydning for, om du kan få støtte til køb af en bil eller for lånets størrelse. Men dine økonomiske forhold har betydning for, hvor stor en del af lånet du skal tilbagebetale. Støtten er skattefri.

Når du er på SU, og har nedsat arbejdsevne pga. diabetes, kan du søge om handicaptillæg.

Diabetes kan påvirke både fysisk og psykisk, og nogle af dine funktioner kan blive nedsat. Når du får SU, eller er slutlånsmodtager, kan du søge om handicaptillæg, hvis din funktionsnedsættelse gør dig tydeligt begrænset i forhold til at kunne arbejde ved siden af studiet.

Det er en betingelse for tillægget, at du læser på en videregående uddannelse eller en dansk erhvervsuddannelse.

Handicaptillægget bliver udbetalt i de måneder, hvor du får SU. Tillægget kompenserer for det beløb, du kunne have tjent via studiejob, hvis du ikke havde funktionsnedsættelsen. Derfor må du tjene mindre, når du modtager handicaptillæg.

Kan jeg få handicaptillæg?

For at du kan få bevilget et handicaptillæg, skal du have en varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, som gør dig ude af stand til at varetage et studiejob. En funktionsnedsættelse er varig, når der ikke er mulighed for, at nedsættelsen kan blive forbedret – enten af sig selv eller via lægelig behandling.

Bevillingen sker på baggrund af en konkret vurdering af, hvor meget din funktion samlet set er nedsat, og hvor stor indflydelse det har på din arbejdsevne.

Sådan ansøger du om handicaptillæg

En ansøgning om handicaptillæg kræver en aktuel dokumentation fra din læge.

• Læs mere om tillægget, og ansøg, på SU´s hjemmeside
• Læs mere om handicaptillæg til SU-modtagere på Borger.dk

Mulighederne for helbredstillæg er relevante for dig, der har diabetes, og enten er folkepensionist, eller er gået på førtidspension før 2003.

Hvad kan jeg få tilskud til?

Helbredstillæg kan delvist dække dine udgifter til:

• Medicin
• Tandlægebehandling
• Fodbehandling
• Kiropraktorbehandling
• Psykologhjælp
• Fysioterapi
• Høreapparat
• Briller

Det er en betingelse, at medicin og behandling er berettiget til tilskud ifølge sygesikringsloven. Det betyder, at helbredstillæg kun dækker udgifter, som sygesikringen i forvejen giver tilskud til.

Mulighederne for tilskud afhænger af din økonomi. Jo færre penge, du har til rådighed i det daglige, jo mere hjælp kan du få. Derfor er der, ud over almindeligt helbredstillæg, mulighed for at søge både udvidet helbredstillæg og personligt tillæg.

Overblik over helbredstillæg

Økonomiske betingelser for helbredstillæg

• Formue:
  • Du og din ægtefælle eller samlever må tilsammen have en likvid formue på maks. 99.200 kr. årligt (2024). Din likvide formue er f.eks. penge i banken og værdipapirer. Hus, bil og sommerhus er derimod ikke en del af din likvide formue.
• Personlig tillægsprocent: 
  • Helbredstillæg afhænger af din personlige tillægsprocent. Du kan på bagsiden af din pensionsmeddelelse læse, hvor stor din personlige tillægsprocent er. Hvis din personlige tillægsprocent er mindre end 100 %, så bliver din hjælp nedsat.
• Tillæggets størrelse: 
  • Helbredstillægget dækker højst 85 % af din egen andel af regningen på medicin og behandling.

Eksempel på udregning af helbredstillæg

Hvis din personlige tillægsprocent er 100, og du har en regning på 300 kr., så dækker helbredstillægget maksimalt – dvs. 85 % af regningen. Du får altså et tilskud på 255 kr.

Hvis din personligt tillægsprocent er 60, og regningen stadig er 300 kr.: 

Højeste helbredstillæg er 85% - dvs. 255 kr. 

Du får 60% af højeste tillæg – dvs. 60% af 255 kr. = 153 kr. i tilskud

Udvidet helbredstillæg

Betingelserne er de samme som for helbredstillæg. Det særlige ved udvidelsen er, at du kan få hjælp til engangsudgifter, der ikke er tilskudsberettigede efter sygesikringsloven. 

Udvidet helbredstillæg kan delvist dække dine udgifter til:

• Briller
• Tandproteser
• Almindelig fodbehandling

Det er din kommune, som vurderer, om det drejer sig om en nødvendig udgift. Du kan maks. få hjælp til 85 % af din udgift. Din kommune har sandsynligvis indhentet priser fra forskellige leverandører på standardbriller og -proteser. Disse priser sætter et loft for, hvor stor en udgift, du kan få hjælp til. Derfor er det en god idé, at du på forhånd spørger, hvilken pris din kommune har fastsat. Du kan frit vælge behandler og/eller leverandør, men du skal selv betale differencen, hvis du vælger en dyrere løsning.

Du skal altid søge om udvidet helbredstillæg for dine behandlinger eller køb.

Personligt tillæg

Du kan få personligt tillæg, hvis dine økonomiske forhold er særligt vanskelige. Det betyder, at du kan søge om ekstra hjælp til nødvendige udgifter, hvis du ikke selv har råd til at betale.

Disse udgifter kan du få dækket 

Du kan få et personligt tillæg til udgifter, din kommune vurderer som rimelige og nødvendige. Vurderingen er individuel, så der er ikke nogen facitliste over, hvad du kan få dækket.

Dokumentation af indtægter og udgifter 

Når du søger om personligt tillæg, skal din kommune foretage en konkret og individuel vurdering - en såkaldt trangsvurdering - af din økonomi. Det betyder, at du skal oplyse alle dine indtægter og udgifter.

Når kommunen vurderer, om du selv har råd til at betale, tager de højde for de udgifter, som den pågældende kommune anser for at være rimelige og nødvendige. Det er f.eks. husleje, varme, el, telefonabonnement, tv-licens og familieforsikring. Nødvendige merudgifter som følge af sygdom og handicap kigger de også på. Nogle kommuner medregner også afdrag på lån, avisabonnement og  forsikringer ud over familieforsikring.

Udregning af rådighedsbeløb

Når du søger om personligt tillæg, beregner din kommune dit rådighedsbeløb. Rådighedsbeløbet er det, du har tilbage til mad, tøj og fornøjelser, når de faste udgifter er betalt.

De fleste kommuner har vejledende satser for rådighedsbeløbet. Dvs. en grænse for, hvornår kommunen betragter dine økonomiske forhold som særligt vanskelige. Der er meget store forskelle på de vejledende satser. For en enlig person varierer rådighedsbeløbet fra 4.000 kr. til 5.000 kr. pr. måned. For par er variationen 6.000 til 8.500 kr. 

Derudover har kommunerne ofte vejledende grænser for kontant formue. Også her er der store forskelle. Nogle kommuner yder ikke personlige tillæg, hvis din formue overstiger 15.000 kr., og andre kommuner bruger en anden formuegrænse. Mange kommuner bruger dog den formuegrænse, som loven fastsætter for helbredstillæg, nemlig 99.200 kr. årligt (2024).

Sådan ansøger du om helbredstillæg

Du søger via din kommunes hjemmeside eller borger.dk. Husk at søge før, du afholder udgiften.

Tillægget er en løbende bevilling, der automatisk bliver fornyet hvert år, så længe du opfylder betingelserne.

Når du er blevet godkendt til helbredstillæg, får du et kort af din kommune. Du skal medbringe kortet på apoteket, ved behandlinger og ved køb af andre ting, du har fået bevilget tilskud til på grund af dit helbred.

Du kan klage over kommunens afgørelse til Ankestyrelsen. Klagefristen er 4 uger fra det tidspunkt, du har modtaget afgørelsen.

• Gå til Ankestyrelsens hjemmeside 

Betyder din diabetes, at du har brug for hjemmehjælp – f.eks. til rengøring?

Rengøring, vasketøj og indkøb kan være hårdt arbejde, når du har diabetes. Hvis din funktionsevne er nedsat, så du ikke længere har de samme kræfter til det huslige arbejde, kan du måske få hjemmehjælp.

Kan du få hjemmehjælp?

Formålet med hjemmehjælp er at afhjælpe begrænsninger, der er forbundet med sygdom eller alderdom. Du kan få hjælp til både praktiske opgaver og personlig pleje. Du kan få hjemmehjælp, hvis du:

• Har nedsat funktionsevne
• Er ældre
• I en periode har været syg, og derfor ikke længere har de fysiske eller psykiske færdigheder, du havde før

Du kan få hjælp uanset, om du bor alene, i eget hus, i bofællesskab, i plejebolig eller andet.

Sådan fungerer hjemmehjælp

Hvor meget hjælp du få?

• Du kan få varig hjælp, midlertidig hjælp eller lejlighedsvis aflastning. Din kommune vurderer, hvor meget hjælp du kan få, og om du har brug for at få varig hjælp eller hjælp i en kortere periode.
• Hvis dine behov ændrer sig, skal du også have ændret din hjælp. Din kommune har ikke pligt til for eksempel at levere hjælp i et bestemt antal timer. Kommunens serviceniveau afgør, hvor meget hjælp du kan få, og serviceniveauet bliver bestemt af kommunalbestyrelsen.
• Du kan selv være med til at bestemme, hvilke opgaver, du gerne vil have løst inden for de tildelte timer, og hvordan de bliver tilrettelagt fra gang til gang. 
• Hvis din hjemmehjælper er forhindret i at komme, skal din kommune inden for rimelig tid sørge for en afløser. Hvad der er rimelig tid, bliver besluttet af den enkelte kommune.

Hvad koster det?

Varig hjemmehjælp til rengøring er gratis. Rengøringsmidler, vaskeri osv. skal du dog selv betale. Midlertidig hjemmehjælp er også gratis, medmindre du har en indtægt af en vis størrelse. Spørg din kommune, hvor meget du skal betale.

Får du lejlighedsvis aflastning til at passe en syg pårørende, gælder de samme regler for betaling som for midlertidig hjælp.

Frit valg imellem privat og kommunal hjemmehjælp?

Uanset om du får hjemmehjælp til praktiske opgaver eller hjælp til personlig pleje, skal kommunen tilbyde dig frit valg imellem privat og kommunal hjemmehjælp.

Hvis din kommune ikke kan yde den hjælp, du er blevet bevilget, kan du efter aftale med din kommune ansætte privat hjælp og få tilskud til lønnen. Får du mere end 20 timers hjælp om ugen, har du også mulighed for at ansætte din egen hjælp og få tilskud. Kravet er, at du skal have en betydelig og varig nedsat funktionsevne.

Kan du tage hjemmehjælp med på ferie?

Hvis du er berettiget til varig hjemmehjælp, kan du få hjemmehjælp i perioder, hvor du opholder dig i en anden kommune end din bopælskommune – f.eks. i forbindelse med et sommerhusophold. Det er den midlertidige kommune, der beslutter, hvilken hjælp du konkret kan få, og serviceniveauet bliver tilpasset det lokale niveau.

Sådan søger du om hjemmehjælp

Du skal kontakte din kommune, hvis du vil vide, hvor meget hjemmehjælp du har ret til, og hvis du vil søge om hjemmehjælp. Hvis du er uenig i kommunens afgørelse, og ikke får den hjemmehjælp, du føler dig berettiget til, kan du inden for fire uger klage til din kommune. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.

• Læs mere om Ankestyrelsen

Mere at vide

Du kan få flere oplysninger om hjemmehjælp hos din kommune og hos Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold.

• Læs mere om hjemmehjælp på www.borger.dk

Kan tilskud til hjælpemidler lette i din dagligdag med diabetes?

Når du har diabetes, har du brug for ting som ketonstrimler, testmateriale til måling af blodsukker og indlæg til dine sko. Helt basale ting, som er nødvendige på grund af din sygdom, og som kan være en tung post i en helt almindelig økonomi.

Kan du få tilskud til hjælpemidler?

Loven siger, at hvis du har et fysisk eller psykisk handicap, er det muligt at få støtte til hjælpemidler, som kan aflaste dig i hverdagen. Kravet er, at hjælpemidlet i høj grad kan være med til at lette dig i din daglige

tilværelse eller, at hjælpemidlet er nødvendigt for, at du kan klare et job. Dine økonomiske forhold har ikke betydning for ansøgningen.

Hvilke hjælpemidler kan du få tilskud til?

Testmateriale til måling af blodsukker

Hvis du bliver behandlet med insulin eller er i kombinationsbehandling (injektion og tabletter), kan du få:

• Det nødvendige antal teststrimler
• Fingerprikker med det nødvendige antal lancetter
• Halvdelen af den samlede udgift til apparater til måling af blodsukker

Hvis du bliver behandlet med tabletter, kan du få:

• 100 % tilskud på op til 150 teststrimler, lancetter og fingerprikkere om året på betingelse af, at din læge mener, det er nødvendigt for dig at måle dit blodsukker jævnligt

Hvis du ikke er i medicinsk behandling, kan du ikke få tilskud til testmateriale.

• Gode råd om at måle dit blodsukker

Ketonstrimler

Hvis din diabetes kræver insulin, kan du få tilskud til dine ketonstrimler (ifølge en principafgørelse fra Ankestyrelsen, som du kan læse om her). Det er fordi, måling af ketoner kan forhindre alvorlige konsekvenser som syreforgiftning.

Sko og indlæg

Loven siger, at betingelsen for, at du kan få bevilget ortopædiske indlæg og sko, er at du har: ”Sårdannelser med risiko for sår i fodsålen med føleforstyrrelser som følge af sukkersyge, kroniske nervelidelser eller ved svær kompromittering af blodomløbet (kredsløbsinsufficiens)”. Du har kun mulighed for at få bevilget sko, hvis du ikke kan klare dig med indlæg.

Speciallæge skal vurdere dine fødder

Når du søger om tilskud, skal en speciallæge i ortopædkirurgi vurdere dine fødders tilstand, diagnosen og dine behov. Kommunens sagsbehandler rekvirerer en lægeerklæring, inden de kan give bevillingen. Det er altså ikke alle, der uden videre kan få ortopædiske indlæg og sko bevilget af kommunerne. Du kan også få fodindlæg hos en fodterapeut, hvis din fodterapeut vurderer, at det er nødvendigt. I så fald får du 50 % tilskud til fodindlæg.

Sko til voksne og børn

En del kommuner har i mange tilfælde samarbejde med enkelte håndskomagermestre, som kommunen har indgået prisaftale med. Du kan ikke få nyt fodtøj i takt med skift i sæson og mode. Efter bevilling, og levering af første par, kan du få et par reservesko tre måneder efter. Herefter går der 18 måneder, før du kan få en ny bevilling. I særlige tilfælde kan du få bevilget et ekstra par. Egenbetalingen til ortopædisk fodtøj er 1.010 kr. for voksne og 560 kr. for børn (2024).

Frit valg – hvis du selv betaler merprisen

Du kan få hjælp til det bedst egnede og billigste hjælpemiddel, og kommunen tilbyder som regel produkter fra en bestemt leverandør. Kommunen skal altid foretage en konkret og individuel vurdering, når de bevilger hjælpemidler. Derfor er udgangspunktet, at deres udbud af produkter skal kunne varetage dine behov.

Har du ønsker til dit udstyr – ud over det, kommunen tilbyder – så har du ret til det. Serviceloven giver dig nemlig ret til frit valg af leverandør og/eller produkter. Vær dog opmærksom på, at du selv skal betale en eventuel merpris.

Guide til frit valg af leverandør

Vil du hellere bruge en anden leverandør, kan du selv vælge. Vær opmærksom på, at dit tilskud altid er det beløb, som hjælpemidlet ville have kostet hos kommunens leverandør. Så hvis dit eget valg er dyrere, betaler du selv merprisen.

• Ønsker du at gøre brug af frit valg, eller ønsker du at undersøge, hvad det eventuelt vil koste dig, så kontakt din kommune for at få at vide, hvor stort kommunens tilskud er til de produkter, du har brug for
• Herefter skal du undersøge, hvilken leverandør, der sælger det produkt, du ønsker, og bede dem oplyse, hvad produktet vil koste hos dem, efter kommunens tilskud er fratrukket
• Beslutter du dig for at benytte dig af din ret til frit valg, og har du aftalt dette med din nye leverandør, meddeler du din kommune, at de skal sende din bevilling til den nye leverandør, som fremover leverer produkterne til dig
• Din nye leverandør afregner selv med din kommune, og du får regning på eventuel egenbetaling af merprisen

Husk altid at søge kommunens hjælpemiddelafdeling, før du anskaffer et hjælpemiddel, da du normalt ikke kan få støtte til hjælpemidler, du selv har anskaffet, inden bevillingen er givet.

Sådan ansøger du om hjælpemidler

• Du ansøger om hjælpemidler via Servicelovens § 112 på Borger.dk 

I enkle og entydige sager om hjælpemidler kan kommunen anvende forenklet sagsbehandling efter Servicelovens § 113a. Det betyder, at kommunen kan afgøre din sag om hjælpemidler alene på baggrund af den ansøgning, du har sendt, og de oplysninger, som kommunen allerede har om dig og din diabetes.

Læs relevante principafgørelse vedr. servicelovens § 112 her.

Principafgørelse 115-13: Insulinkrævende diabetikere har ret til ketonstrimler efter § 112.

Læs afgørelsen 115-13

Principafgørelse 14-13: Ved bevilling af teststrimler til tabletbehandlede diabetikere, skal lægen vurdere, om jævnlig blodsukkermåling er påkrævet. Lægen skal også vurdere, om patienten har forståelse for og mulighed for at anvende teststrimlerne og kan drage konsekvenser af målingen.

Læs afgørelsen 14-13

Principafgørelse 66-10: En glukosensor er et behandlingsredskab og ikke et hjælpemiddel, og kan ikke dækkes under § 112.

Læs afgørelsen 66-10

Principafgørelse c-30-07: Insuflon med dertil hørende nødvendige plastre kan bevilges som hjælpemiddel under § 112.

Læs afgørelsen c-30-07

Kan du få hjælpemidler, der kan gøre arbejdslivet med diabetes lettere?

Diabetes kan påvirke din funktionsevne. For nogle betyder det behov for særlig indretning af arbejdspladsen. 

Kan du få tilskud til hjælpemidler?

Hvis du har brug for at få ændret indretningen af din arbejdsplads, for at du kan udføre dit arbejde, kan du få hjælp. Der skal være tale om ændringer, der er relateret til din diabetes – dvs. ikke behov, der er udløst af arbejdsmiljøkrav eller virksomhedens egne ønsker.

Du kan søge om hjælpemidler og om tilretning af arbejdsplads, i din kommune. Kontakt kommunens Jobcenter eller spørg i Borgerservice, hvis du er i tvivl.

Hvad er en mentor?

At have en mentor på arbejdspladsen betyder, at du har en fortrolig, du altid kan tale med. En mentor vælger du sammen med virksomheden, på baggrund af personlige egenskaber og kendskab til virksomheden, kollegaerne og arbejdets indhold. Det kan være en medarbejder eller en person udefra.

Hvad betyder en mentor for dig?

Mentorordningen betyder, at du som medarbejder får en grundig introduktion og oplæring af én bestemt person. Din mentor bistår dig, når du har behov for særlig støtte – for eksempel, når du får et nyt arbejdsområde. Forudsætningerne for at du fastholder dit arbejde bliver øget, når du har denne form for sidemandsoplæring.

Din virksomhed kan få støtte til en mentor

Din arbejdsgiver kan få støtte til at uddanne din mentor, hvis der er behov for det. Støtten dækker lønomkostninger ved frikøb af egen medarbejder eller honorar til en ekstern konsulent. Varighed og samlet timetal bliver vurderet og aftalt i hvert enkelt tilfælde.

Kan du få en mentor?

Du kan kun få en mentor, hvis behovet for oplæring ligger ud over det, man normalt kan forvente. Du kan få tilkendt en mentor, hvis du kan siger ja til ét af disse punkter:

• Du er ansat i job med løntilskud (isbryderordning, fleksjob, førtidspensionist)
• Du er under revalidering
• Du er ansat på almindelige vilkår, men umiddelbart inden ansættelsen har fået arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, starthjælp eller sygedagpenge
• Du er i virksomhedspraktik

Sådan ansøger du om en mentor

Kontakt dit lokale Jobcenter. En mentorordning kræver nemlig hjælp fra en kommunal jobkonsulent. Hvis du er i tvivl om, hvor du skal henvende dig, kan du spørge i Borgerservice i din kommune.

Kontanthjælp kan være en udvej, hvis du ikke kan få andre ydelser

Det er din kommune, der kan hjælpe i form af kontanthjælp, hvis du ikke kan få hjælp gennem andre typer offentlige ydelser. Hvis du er under 30 år, hedder det ikke kontanthjælp, men uddannelseshjælp, hvor satserne er lidt anderledes end for kontanthjælp.

Kan du få kontanthjælp?

For at få hjælpen er det en betingelse, at:

• Der er sket ændringer i dit liv som f.eks. sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør
• Ændringerne bevirker, at du ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til din eller din families forsørgelse

Din kommune vurderer din mulighed for hjælp ud fra din og din samlever/ægtefælles indtægts- og formueforhold. Det betyder, at eventuel formue og indtægtsmuligheder skal være udnyttet, før du kan få hjælpen.

Din alder og uddannelse har betydning for kontanthjælp/uddannelseshjælp

Under 30 år og har ikke en uddannelse

Er du under 30 år, og har du ikke en uddannelse, som giver dig kompetencer til at have et arbejde, så skal du tage en uddannelse.

• Er du uddannelsesparat, kan du få økonomisk hjælp, som svarer til SU. Uddannelsesparat betyder, at kommunen vurderer, at du inden for et år vil kunne påbegynde en uddannelse på ordinære vilkår.
• Er du ikke-uddannelsesparat, f.eks. på grund af sygdom, sociale eller faglige problemstillinger, kalder kommunen dig aktivitetsparat med det mål at gøre dig uddannelsesparat. Når du er aktivitetsparat, vurderer kommunen, at det vil vare mere end et år, før du kan påbegynde en uddannelse på ordinære vilkår. Som aktivitetsparat har du mulighed for at få et ekstra aktivitetstillæg.

Under 30 år og har en uddannelse

Er du under 30 år, jobparat og har en uddannelse, der giver dig kompetencer til at have et arbejde, så er du jobparat. Det betyder, at kommunen vurderer, du kan komme i arbejde inden for en kortere periode. Når du er jobparat, kan du få uddannelseshjælp

Er du ikke-uddannelsesparat, f.eks. på grund af sygdom, sociale eller faglige problemstillinger, kalder kommunen dig aktivitetsparat med det mål at gøre dig uddannelsesparat. Når du er aktivitetsparat, vurderer kommunen, at det vil vare mere end et år, før du kan påbegynde en uddannelse på ordinære vilkår. Som aktivitetsparat har du mulighed for at få et ekstra aktivitetstillæg.

Over 30 år

Er du over 30 år, vil du, uanset dit uddannelsesniveau få kontanthjælp, hvad enten du bliver vurderet som jobparat eller aktivitetsparat. Kontanthjælpsmodtagere over 30 år har ikke mulighed for at få aktivitetstillæg.

Visitationssamtale hos kommunen

Når du søger om hjælp, skal kommunen indkalde dig til en visitationssamtale, hvor de vurderer, om du er:

• Uddannelsesparat
• Jobparat
• Aktivitetsparat

Kontanthjælpsloft

Får du boligstøtte eller særlig støtte ud over din kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse? Så kan kontanthjælpsloftet betyde, at du får mindre udbetalt. Din kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse vil forblive den samme, men du vil få mindre i særlig støtte eller boligstøtte, hvis din samlede støtte er over grænsen.

Grænsen for, hvad du samlet set kan få, afhænger blandt andet af din alder, om du er forsørger, gift/samlevende eller enlig.

• Læs mere om kontanthjælpsloftet

225-timers reglen

Hvis du har modtaget kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse i sammenlagt et år i løbet af de seneste tre år, skal du fremover arbejde mindst 225 timer om året for at undgå, at din ydelse bliver sat ned eller bortfalder.

Hvordan reglen virker for dig, afhænger af din situation

Sådan får du igen ret til hele din ydelse

Når du har arbejdet mindst 225 timer inden for de seneste 12 måneder, får du igen ret til almindelig kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse. Der er dog følgende krav til de 225 timer:

• Alle timerne skal ligge efter, at din ydelse er bortfaldet/sat ned.
• Timerne skal være ordinært, ustøttet arbejde. Virksomhedspraktik og løntilskud tæller altså ikke med.

Kan du få mere end 12 måneder til at opfylde 225-timersreglen?

Kommunen kan forlænge perioden, hvis du ikke har kunnet udnytte dine arbejdsmuligheder (f.eks. på grund af graviditet, uddannelse, værnepligt eller sygdom)

Kan du blive fritaget for kravet om 225 timers arbejde?

Du skal ikke opfylde kravet om 225 timers arbejde, hvis:

• Jobcenteret vurderer, at din arbejdsevne er så begrænset, at du ikke kan arbejde 225 inden for 12 måneder
• Jobcentret er ved at vurdere, om du er på vej i ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension
• Du er under forrevalidering

Læs mere om 225-timersreglen for ægtepar 

Læs mere om 225-timersreglen for ugifte 

Hvis dit helbred er en hindring, kan du få en ledsager, som kan tage dig med ud i samfundet

Når du har diabetes, kan der komme komplikationer og følgevirkninger såvel fysisk som psykisk. For nogle kan det være en hindring for at komme ud af hjemmet – f.eks. for at gå i biografen, købe ind eller nyde naturen. Her kan en ledsagerordning være løsningen.

Kan du få en ledsagerordning?

Er du mellem 12 og 67 år, og har du et fysisk eller psykisk handicap, som betyder, at du ikke kan færdes alene, kan du søge din kommune om en ledsagerordning. Hvis du har fået bevilget ledsagerordning, inden du er fyldt 67 år, kan du fortsat benytte ordningen, når du er fyldt 67 år.

Formålet med ordningen er at integrere personer med handicap i samfundet, og at øge dine muligheder for selvstændighed, valgfrihed og ansvar for egen tilværelse, så hverdagen bliver så normal som muligt. Ordningen er et ekstra tilbud til mennesker med handicap, og ledsagerordningen kan derfor ikke erstatte anden hjælp som for eksempel praktisk hjælp i hjemmet.

Hvad kan du konkret få?

Hvor mange timer kan du få?

Ordningen betyder, at du kan få 15 timers ledsagelse om måneden til formål, du selv bestemmer. Det er muligt at "gemme" de 15 månedlige timer i højest seks måneder. Det vil sige, at du inden for en periode på seks måneder maksimalt kan spare 90 timer sammen. Du kan dog ikke bruge dine ledsagertimer på forskud.

Hvad er dine udgifter?

Hvis du ønsker at tage din ledsager med i biografen, til koncert eller lignende, skal du selv dække omkostningerne. Det gælder også udgifterne til din ledsagers transport. Din kommune kan dog yde et årligt tilskud, som skal dække din ledsagers udgifter.

Din kommune kan desuden, i forbindelse med den enkelte ledsageropgave, betale udgifter til din ledsagers lokaltransport. Hvis det er nødvendigt, at din ledsager er ved din side hele tiden, kan kommunen vælge at betale din ledsagers udgifter til biografbilletter, til spisning mv. inden for rimelige grænser.

Hvem må jeg vælge som min ledsager

Du har ret til selv at udpege en ledsager. Kommunen skal dog godkende og ansætte personen.

Du kan få tilskud til receptpligtig medicin – også diabetesmedicin

Når du køber din receptpligtige medicin som f.eks. insulin på et dansk apotek, kan du få tre former for tilskud:

Det generelle tilskud

En del af den medicin, som du køber på recept, får du et generelt tilskud fra Sygesikringen til. Det betyder, at apoteket automatisk registrerer dit køb, så du får tilskud efter de aktuelle regler for medicintilskud. Tilskuddet afhænger af dine samlede årlige udgifter til medicin. Jo større udgifter, jo mere i tilskud. Personer under 18 år får generelt mere i tilskud end voksne.

• Du kan se de aktuelle regler for tilskud på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside

Kronikertilskud/henstandsordning

Kronikertilskuddet gælder for personer, der køber medicin for mere end 21.298 kr. (2024) om året. Hvis du har store udgifter til medicin, og får 100 % tilskud, kan du få en henstandsordning hos dit lokale apotek. Det betyder, at du hver måned betaler 1/12 af egenbetalingen på 4.575 kr. (2024) om året til apoteket. På den måde bliver egenbetalingen fordelt ligeligt over årets 12 måneder. Ordningen hedder "Henstandsordning for kronisk syge", og er gratis for dig.

Enkelttilskud

Er du i behandling med et lægemiddel, som ikke er omfattet af det generelle tilskud, og din læge vurderer, at behandlingen er den mest optimale, kan lægen søge om enkelttilskud til dig. Muligheden gælder for medicin, som ikke er omfattet af det generelle tilskud, hvis:

• Medicinen har særlig betydning for dig
• Behandlingen har god effekt
• Andre behandlingsmetoder ikke er tilstrækkelige Det er din læge, der søger om enkelttilskud hos Sundhedsstyrelsen. I ansøgningen skal lægen beskrive dit behov og dit sygdomsforløb. Din økonomiske situation har ingen betydning for ansøgningen.

Vær opmærksom på at det er prisen for det billigste sammenlignelige præparat tilskuddet udregnes.

Du kan lære mere om tilskudsreglerne i en kort video fra Apotekerforeningen på youtube.

At have et barn med diabetes kan fylde meget – også økonomisk. Kan du få tilskud til merudgifter?

Der kan være ekstra udgifter til både medicin, kost og hjælpemidler forbundet med diabetes. For at reducere den økonomiske byrde ved at have et barn med en kronisk sygdom som diabetes, giver Barnets lov § 86 mulighed for, at du som forælder kan søge tilskud til dit barns merudgifter.

Kan du få tilskud til merudgifter?

Du kan få tilskud til de merudgifter, du har på grund af dit barns diabetes, hvis dine samlede merudgifter er mindst 5.519 kr. årligt (2024). Samtidig skal dit barn være under 18 år og opfylde mindst ét af disse tre punkter. Dit barn:

• Har en betydelig, og varigt nedsat, fysisk eller psykisk funktionsevne
• Har en indgribende kronisk lidelse
• Har en indgribende langvarig lidelse

Da diabetes er både indgribende og kronisk, åbner diagnosen diabetes for, at du kan få tilskud til merudgifter.

Hvad kan du få tilskud til?

Der er ikke nogen facitliste over, hvilke udgifter, du kan få dækket. Det beror på en individuel og konkret vurdering fra kommunen. Typiske merudgifter til børn med diabetes er:

• Merudgifter til diabeteskost
• Egen andel af medicinudgifter (fratrukket evt. tilskud fra Sygesikring Danmark)
• Udgifter til juice og druesukker
• Transport til kontrol, behandling og handicaprettede kurser
• Kursusgebyr til kurser

Beregning af merudgifter og tilskud

Én gang om året laver du et overslag over de merudgifter, du forventer det næste år. Dit tilskud bliver fastsat ud fra de merudgifter, du forventer at have. Det kan være en stor hjælp, både for dig og for kommunen – men ikke et krav – at du gemmer kvitteringer for køb af medicin, særlig mad og udgifter til transport, der er relateret til barnets diabetes.

Har du flere børn, der er berettiget til hjælp, beregner kommunen merudgifter pr. barn.

Kommunen indhenter oplysninger hos dit barns behandler og beregner dit tilskud ud fra en lovbestemt minimumsgrænse mindst 5.519 kr. årligt (2024). Er dine merudgifter under dette beløb, kan du ikke få tilskud. Beløbet bliver rundet af til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100.

Eksempel på beregning

• Du forventer, at dine samlede merudgifter på grund af dit barns diabetes er 8.850 kr. om året.
• Det svarer til 712,50 kr. om måneden
• Beløbet bliver rundet af til 700 kr.
• Du får altså 700 kr. i skattefrit tilskud hver måned det kommende år

Udbetaling af tilskud til merudgifter

Tilskud til merudgifter udbetaler kommunen fra måneden efter, du sender din ansøgning, og har sandsynliggjort dine merudgifter. Hvis du f.eks. sender ansøgningen i april måned, får du tilskuddet udbetalt fra maj. Herefter får du udbetalt tilskud hver måned resten af året. Tilskuddet til merudgifter er skattefrit og uafhængigt af, hvordan jeres økonomi er.

Ændringer i tilskud

En bevilling efter § 86 er en løbende bevilling. Du har altså ret til ydelsen, så længe dit barn opfylder alle betingelserne. Hvis der sker ændringer i barnets situation, skal du oplyse det til kommunen, så de kan vurdere dit tilskud. Kommunen har pligt til at følge op på merudgifterne årligt.

Det er muligt at få ændret den månedlige ydelse, hvis der opstår større udgifter end forventet. Dog skal der være gået et år siden seneste beregning. Til gengæld får du dækket de ekstra udgifter med tilbagevirkende kraft. Viser udgifterne sig at være lavere end forventet, skal du ikke betale det overskydende tilskud tilbage.

Hvis kommunen ønsker at stoppe ydelsen skal i have en skriftlig afgørelse.

Fakta om fire typer merudgifter

Medicin

Det er dit barns læge, der ordinerer barnets medicin. Alle typer medicin, som dit barn er ordineret på
grund af sin diabetes – plus på grund af anden varig lidelse – kan du regne med, når kommunen beregner
dit tilskud. Det har Ankestyrelsen besluttet i principafgørelse 84-19

Egenbetaling

På dine kvitteringer fra apoteket kan du se, hvor meget du selv betaler for medicinen. Hvis du ikke har
gemt kvitteringerne, kan du bede apoteket om at oplyse din saldo i det Centrale Tilskuds Register (CTR-
saldo). Det tal fortæller, hvor meget du samlet har købt medicin for på apoteket. Når du ved, hvor meget
dit barns medicin koster om året, kan du beregne din egenbetaling på Lægemiddelstyrelsens
hjemmeside.

• Beregn din egenbetaling på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside

Diabetesforeningen rådgiver om egenbetaling

Vores diabetesrådgivere får rigtig mange spørgsmål om medicinudgifter i forbindelse med, at børn har
diabetes. De to vigtigste råd er:

• Husk at regne spild i form af ”luftskud” med, når du beregner barnets årlige forbrug af medicin.
• Vær opmærksom på, at visse typer insulin koster mere end gennemsnittet.

Vores diabetesrådgivere sidder klar til at hjælpe på telefon 63 12 14 16.

Diabeteskost

Diabeteskost er en nødvendig merudgift, når dit barn har diabetes. Der er formuleret officielle takster for, hvor meget dyrere end traditionel kost, diabeteskost er.

Merudgifter til diabetesmad.

Anslåede merudgifter til diabetesmad for børn op til 14 år:

Energiindtag under 6.999 kj. - m/specialvarer = 176 kr. - u/specialvarer = 90 kr.

Energiindtag mellem 7.000 - 8.999 kj. - m/specialvarer = 214 kr. - u/specialvarer = 98 kr.

Energiindtag mellem 9.000 - 10.999 kj. - m/specialvarer = 249 kr. - u/specialvarer = 105 kr.

Energiindtag over 11.000 kj. - m/specialvarer = 299 kr. - u/specialvarer = 126 kr.

Anslåede merudgifter pr. måned til diabeteskost for voksne (+15 år) er:

Energiindtag under 8.999 kj. - m/specialvarer = 161 kr. - u/specialvarer = 89 kr.

Energiindtag mellem 9.000 - 10.999 kj. - m/specialvarer = 147 kr. - u/specialvarer = 57 kr.

Energiindtag over 11.000 kj. - m/specialvarer = 176 kr. - u/specialvarer = 68 kr.

• Taksterne er fra rapporten "undersøgelse af merudgifter til diabeteskost" 

Juice og druesukker

En vigtig anbefaling er, at dit barn altid har kulhydrater, som f.eks. druesukker eller juice, med overalt. Det er en sikkerhed for, at barnet altid kan behandle lavt blodsukker og dermed undgå insulintilfælde.

Der kan søges om tilskud til juice og druesukker. I ansøgningen skal du beskrive, i hvilke situationer - og hvor ofte - dit barn får lavt blodsukker f.eks. i skolen, til sport eller på andre tidspunkter. dernæst vurderer du, hvor stor mængde hurtigtvirkende kulhydrater dit barn bruger pr. insulintilfælde, og dermed kan du regne ud, hvad det koster på årsbasis.

• Læs mere om lavt blodsukker

Transport

Du kan søge om tilskud til dækning af de transportudgifter, I har i forbindelse med dit barns behandling. Det kan f.eks. være til ambulatoriet, øjenlæge, fodterapi og blodprøvetagning.

Du får som udgangspunkt dækket, hvad der svare til prisen på offentlig transport, eller får beregnet tilskud til egen kørsel fra statens kilometertakst, som er 2,23 kr. (2024) pr. km.

Vær opmærksom på to ting:

• Hvis I har mere end 50 km fra hjemmet til behandlingsstedet, så dækker regionen din kørsel
• Hvis barnets transport bliver dækket efter andre bestemmelser, så kan du ikke regne udgiften med i relation til Servicelovens § 86.

Sådan ansøger du om tilskud til merudgifter

Du skal søge om dækning af merudgifter hos din kommune. Kommunen skal kunne indhente oplysninger om dit barns sygdom og behandling for at kunne behandle din sag om merudgifter. Giv derfor kommunen tilladelse til at hente oplysninger hos dit barns behandler.

• Læs mere om Barnets lov på Retsinformation

Læs relevante principafgørelser vedr. Barnets lov § 86 her.

Principafgørelse 10-14: Diabeteskost til børn skal beregnes med specialvarer, hvis det kan sandsynliggøres, at barnet rent faktisk bruger specialvarer. Det er således taksterne i Diabetesforeningens folder ”Merudgifter til diabetesmad”, der skal bruges.

Læs afgørelsen 10-14

Principafgørelse 22-17: Underbukser og undertrøjer med en særlig lomme til insulinpumpe kan ikke dækkes af den sociale lovgivning (herunder serviceloven § 41 om merudgifter eller servicelovens § 112 om hjælpemidler). Det skyldes, at behovet for undertøjet er en følge af, at barnet er i behandling med insulinpumpe, som er et behandlingsredskab. Undertøjet ses derfor som tilbehør til behandlingsredskabet. Udgifter til behandlingsredskaber eller tilbehør til behandlingsredskaber skal ikke dækkes af den sociale lovgivning men kan søges i sundhedssektoren/på sygehuset. 

Læs afgørelsen 22-17

Principafgørelse 98-13: Har familien sandsynliggjort en udgift, kan kommunen ikke kræve dokumentation for afholdelsen af udgiften.

Læs afgørelsen 98-13

Principafgørelse 70-17: Afgørelsen samler principperne om godkendelse merudgifter i form af udgifter til kørsel. Bl.a. at udgiften til kørsel ved behandling og kontrol skal dækkes med udgangspunkt i den billigste transportform og at udgift til kørsel til egen læge ikke kan regnes med som merudgift.

Læs afgørelsen 70-17

Når du har diabetes, kan du få tilskud til dine merudgifter – f.eks. medicin og kost.

Der kan være ekstra udgifter til både medicin, kost og andre ting, når du har diabetes. Servicelovens § 100 giver en række muligheder for tilskud.

Kan du få tilskud til merudgifter?

Du kan få tilskud til de merudgifter, du har på grund af din diabetes, hvis dine samlede merudgifter er mindst 7.296 kr. årligt (2024) om året – dvs. 608 kr. om måneden. Samtidig skal du opfylde disse tre betingelser:

• Du er mellem 18 år og folkepensionsalder (Er du folkepensionist se mere under helbredstillæg og personligt tillæg).
• Du har insulinkrævende diabetes eller betydeligt nedsat funktionsevne (din funktionsnedsættelse bliver vurderet ud fra funktionsevnemetoden (Læs mere om funktionsevnemetoden).
• Du har ikke fået tilkendt førtidspension før 1. januar 2003.

Der er ingen facitliste over, hvilke udgifter du kan få dækket. Det beror på en individuel og konkret vurdering fra kommunen. Til gengæld er der tre standardintervaller for udbetaling af tilskud.

Hvad kan du få tilskud til - og hvor meget?

Typiske merudgifter er:

• Merudgift til diabeteskost
• Egen andel af medicinudgifter
• Hurtigtvirkende kulhydrater – f.eks. juice og druesukker (se principafgørelse om druesukker)
• Transport til kontrol og behandling
• Udgift til fornyelse af kørekort (f.eks. lægeattest)
  Læs mere om kørekort og diabetes

Listen er ikke nogen facitliste. Du kan have andre nødvendige udgifter, der er direkte en følge af din diabetes. Vær opmærksom på, at udgifter til behandling, f.eks. fodterapi og tandlægebehandling, skal du søge tilskud til via andre regler. Læs mere under tilskud til Fodterapi og Tandlægebehandling. 

Hvor meget kan du få i tilskud?(2024)

• Hvis dine sandsynliggjorte merudgifter er i intervallet 608 kr. - 1.707 kr. om måneden, får du udbetalt et standardbeløb på 1.138 kr. om måneden.
• Hvis dine sandsynliggjorte merudgifter er i intervallet 1.707 kr. – 2.846 kr., får du udbetalt et standardbeløb på 2.277 kr.
• Hvis du kan dokumentere, at dine faktiske merudgifter er over 2.846 kr. pr. måned, får du et tilskud, der dækker alle de faktiske merudgifter. Det betyder, at du ikke skal sandsynliggøre merudgifter på mere end 2.846 kr. pr. måned – men i stedet skal du dokumentere udgifter f.eks. ved at gemme kvitteringer på det hele.

• Her kan du se Social- og ældreministeriets aktuelle satser

Beregning og udbetaling af merudgifter

Én gang om året laver du et overslag over de merudgifter, du forventer det næste år. Dit tilskud bliver fastsat ud fra de merudgifter, du forventer at have. Kommunen indhenter oplysninger hos din behandler for at vurdere, om de mener, dine forventede udgifter er rimelige i forhold til dit behov.

Kommunen kræver ikke dokumentation for dine merudgifter, når du har merudgifter efter laveste takst. Du skal kun kunne sandsynliggøre dine merudgifter. Mange synes dog, at det er en hjælp at gemme kvitteringer for køb af medicin, særlig mad og udgifter til transport, der er relateret til diabetes.

Vigtigt: Hvis dine faktiske merudgifter er over 2.846 kr. om måneden, så kan du få refunderet hele udgiften, men det kræver, at du kan dokumentere dine merudgifter. Ligger dine merudgifter på dette niveau, skal du med andre ord gemme kvitteringer for dem alle.

• Læs mere om klagemuligheder, hvis du er uenig i kommunens afgørelse

Udbetaling af tilskud til merudgifter

Tilskud til merudgifter i forbindelse med din diabetes udbetaler kommunen fra måneden efter, du sender din ansøgning, hvor du har sandsynliggjort dine merudgifter. Hvis du f.eks. sender ansøgningen i april måned, får du tilskuddet udbetalt fra maj. Herefter får du udbetalt tilskud hver måned resten af året. Tilskuddet til merudgifter er skattefrit og uafhængigt af husstandens økonomi.

• Læs mere om støtte til nødvendige merudgifter for voksne på borger.dk

Ændringer i tilskud

En bevilling efter § 100 er en løbende bevilling. Hvis der sker ændringer i din sygdom, og dermed dine forventede merudgifter, skal du orientere kommunen, så de kan vurdere dit tilskud.

Det er muligt at få ændret den månedlige ydelse, hvis der opstår større udgifter end forventet. Dog skal der være gået et år siden sidste beregning. Til gengæld får du dækket de ekstra udgifter med tilbagevirkende kraft. Viser udgifterne sig at være lavere end forventet, skal du ikke betale det overskydende tilskud tilbage.

Fakta om fire typer merudgifter

Du kan regne alle typer medicin med

Alle typer medicin, lægen har ordineret dig på grund af din diabetes, kan du regne med. Det vil sige ikke blot insulin, men også blodtryks- og kolesterolsænkende medikamenter m.m. Desuden kan du også medregne anden medicin, som du skal tage på grund af anden varig lidelse.

• Det har Ankestyrelsen besluttet i principafgørelse 84-19

Det er din læge, der afgør, om du får medicinen på grund af din diabetes og/eller på grund af andre varige sygdomme. Ankestyrelsen har afgjort, at du også kan medregne udgiften til midler mod erektionsbesvær på grund af diabetes.

• Læs Ankestyrelsens principafgørelse 112-11

Beregn egenbetaling (merudgifter)

Når du ved, hvor meget din medicin koster om året, kan du via Lægemiddelstyrelsens hjemmeside beregne din egenbetaling.

Når du skal beregne din egenbetaling for din diabetesmedicin, skal du bruge saldoen fra det Centrale Tilskud Register (CTR-saldoen). Det tal fortæller, hvor meget du samlet har købt medicin for på apoteket. Sådan beregner du din egenbetaling:

• Gå til Lægemiddelstyrelsens hjemmeside 
• Vælg patientgruppe – f.eks. "Almen voksen"
• Skriv 0 i rubrikken for CTR-saldo
• Tryk næste
• Vælg: Tilføj en ekstra linje
• Skriv vilkårlige bogstaver i rubrikken med lægemiddel/varenummer
• Vælg tilskudsgruppe – f.eks. "Tilskud”
• Skriv din CTR-saldo med komma og decimaler både i rubrikken med samlet pris og i rubrikken "Tilskud beregnes af”
• Vælg tilføj en linje
• Vælg ”Beregn egenbetaling for dette”
• Resultatet bliver vist

Gem dine kvitteringer fra apoteket. De viser, hvor meget du selv betaler for medicin. Hvis du ikke har kvitteringer fra det seneste år, kan apoteket oplyse din CTR-saldo, så du kan se, hvor meget du samlet har købt medicin for på apoteket.

Diabetesforeningen rådgiver om egenbetaling

Vores diabetesrådgivere får rigtig mange spørgsmål om medicinudgifter. De to vigtigste råd er:

• Husk at regne spild i form af ”luftskud” med, når du beregner dit årlige forbrug af medicin
• Vær opmærksom på, at visse typer insulin koster mere end gennemsnittet
• Vi har udformet en tabel med egenbetaling ud fra gennemsnitspriser på insulin.

Vores diabetesrådgivere sidder klar til at hjælpe på telefon 63 12 14 16.

Læs mere om tilskudsreglerne under punktet Medicintilskud.

Merudgifter til diabeteskost

Hvordan udregner jeg mine merudgifter til kost?

Det er det såkaldte energiinterval, der afgør, hvor stor din merudgift til kost er. Energiintervallet bliver bestemt af den mængde kiloJoule (kJ), kroppen har brug for. En tommelfingerregel er: 

• En gennemsnitskvinde har brug for 8.200 kJ dagligt 
• En gennemsnitsmand har brug for 10.600 kJ dagligt

Da der er en række individuelle faktorer, der spiller ind, anbefaler Diabetesforeningen, at du får din diætist eller læge til at udregne dit energiinterval og udfylde skemaet på bagsiden af vores folder

• Merudgifter til diabetesmad. 

Specialvarer kan du ikke regne med 

Ifølge Ankestyrelsens principafgørelse 46-14 er der ingen helbredsmæssige behov for at indtage specialvarer (kunstige sødemidler og sukkerfri produkter), medmindre man kan sandsynliggøre, at: 1) Man ikke har mulighed for at supplere med hurtigtvirkende insulin for at kompensere for ekstra indtag af kulhydrater, og 2) I øvrigt kan sandsynliggøre, at man rent faktisk anvender specialvarer i det daglige. 

• Hent og læs principafgørelsen 46-14 

Merudgifter til diabetesmad

De anslåede merudgifter pr. måned til diabeteskost for voksne (+15 år) er:

Energiindtag under 8.999 kj. - m/specialvarer = 161 kr. - u/specialvarer = 89 kr.

Energiindtag mellem 9.000 - 10.999 kj. - m/specialvarer = 147 kr. - u/specialvarer = 57 kr.

Energiindtag over 11.000 kj. - m/specialvarer = 176 kr. - u/specialvarer = 68 kr.

• Taksterne er fra rapporten ”Undersøgelse af merudgifter til diabeteskost”.

Tilskud til juice og druesukker

En vigtig anbefaling er, at du altid har kulhydrater, som f.eks. druesukker eller juice, med overalt. Det er en sikkerhed for, at du kan behandle lavt blodsukker (hypoglykæmi) og dermed undgå insulintilfælde.

Du kan søge om tilskud til juice og druesukker. I ansøgningen skal du beskrive, i hvilke situationer – og hvor ofte – du får lavt blodsukker. F.eks. på arbejde og når du dyrker sport. Eller måske er der helt andre situationer, hvor du har behov for sikkerhed for, at du ikke får insulintilfælde – f.eks. når du kører bil. Dernæst vurderer du, hvor stor mængde hurtigtvirkende kulhydrater du bruger pr. insulintilfælde, og dermed kan du regne ud, hvad det koster på årsbasis.

En undersøgelse, som Diabetesforeningen har gennemført, viser, at ca. halvdelen af alle med diabetes får insulintilfælde ugentligt, 4% har det dagligt, og 2% oplever det aldrig. Du kan læse mere om vores undersøgelse her.

• Læs mere om lavt blodsukker og behandling med hurtigtvirkende kulhydrater

Transport

Når du har diabetes, kan du søge om tilskud til dækning af dine transportudgifter i forbindelse med din behandling. Du skal søge om dækning af dine transportudgifter efter Servicelovens § 100. Du kan for eksempel søge om tilskud til transport til kontrol på ambulatoriet, øjenlæge, fodterapi, blodprøvetagning osv. i forbindelse med din diabetes. 

Du vil som regel få bevilget den billigste transportform medmindre f.eks. gangbesvær eller sygdom gør, at du ikke kan tage offentlig transport. Din transportudgift er antal kilometer ganget med statens laveste kilometertakst. Denne takst er i 2024 2,23 kr. pr. km.

Kan du få dækket din transport efter andre bestemmelser, kan du ikke medtage udgiften. For eksempel hvis du har mere end 50 km. til dit behandlingssted, skal din kørsel dækkes af din region. Du skal i dette tilfælde søge på sygehusets kørselskontor.

Se mere under punktet transport i denne A-Å

Nogle kommuner stiller særlige krav

Stiller din kommune krav om måling af blodsukker?

Nogle kommuner stiller krav om at se resultaterne fra en periode med måling af blodsukker for at vurdere merudgifterne til druesukker/juice, inden de bevilger. Diabetesforeningen mener ikke, at dette krav er relevant i sandsynliggørelse af merudgifter. 

Derfor mener vi ikke, kravet er relevant

Blodsukkermåling bruges primært til at justere blodsukkeret med langsomtvirkende kulhydrater eller insulin, så det ikke bliver for lavt eller for højt. Hurtigtvirkende kulhydrater, som druesukker og juice, bruger du, når blodsukkeret er blevet for lavt. Og det er langt fra altid, at du i disse situationer har tid til, eller brug for at måle dit blodsukker. Personer med diabetes bruger også hurtigtvirkende kulhydrater til at forebygge lavt blodsukker, når de er på farten, og ikke har adgang til langsomtvirkende kulhydrater i form af rugbrød eller lignende. 

Oversigten er misvisende

Oversigten over blodsukkermålinger vil ofte ikke afspejle samtlige gange, en person med diabetes har lavt blodsukker og brug for hurtigtvirkende kulhydrater. En sådan oversigt er derfor misvisende, og kravet er unødigt belastende og langt mere vidtgående end bekendtgørelsens krav om sandsynliggørelse. Samtidig kan krav om blodsukkermålinger resultere i, at mennesker med diabetes kan blive tvunget til at stikke sig et unødvendigt øget antal gange, end de ellers ville have haft brug for. 

Stiller din kommune krav om at gemme kvitteringer?

Nogle kommuner stiller krav om, at personen, der søger om tilskud til dækning i forbindelse med diabetesrelaterede merudgifter, gemmer kvitteringer på køb af hurtigtvirkende kulhydrater. Deres formål er at vurdere merudgifterne, inden de bevilger tilskud. Diabetesforeningen finder ikke dette krav relevant i sandsynliggørelsen af merudgifter.

Derfor mener vi ikke, kravet er relevant

Borgere med diabetes køber hurtigtvirkende kulhydrater, når de foretager deres hverdagsindkøb af mælk, brød m.m. Samtidig køber nogle flere pakker druesukker og juice om ugen. Kommunernes krav vil svare til at bede folk om, i måneder eller et år, at gemme alle deres kvitteringer på f.eks. mælk. Det er en uoverskuelig opgave, og desuden det intet værd som dokumentation, da kvitteringer fra supermarkeder mv. hverken er påført navn eller cpr.nr.

Krænker privatlivet

Oveni mener vi, at det krænker privatlivet, fordi kommunen vil få kvitteringer på indkøb ud over de hurtigtvirkende kulhydrater. At bede om at betale sine varer i to portioner, for at få separat bon på hurtigtvirkende kulhydrater, vil være uoverskueligt.

Kravet er unødigt belastende – og langt mere vidtgående end bekendtgørelsens krav om sandsynliggørelse. Diabetesforeningen mener, at viden om diabetes som sygdom, personens vurdering af sit behov for hurtigtvirkende kulhydrater og evt. personens læges udtalelse er tilstrækkelig sandsynliggørelse til at få bevilget de nødvendige merudgifter til druesukker og juice

Diabetes og Sygeforsikringen Danmark

Hvis du er medlem af Sygeforsikring Danmark, og får dine medicinudgifter refunderet helt, kan du ikke regne medicinudgiften med i § 100-beregningen. Hvis du kun får delvis refusion, kan du dog medregne din egenbetaling.

• Læs Ankestyrelsens afgørelse 

Du kan evt. ændre dit medlemskab til en billigere gruppe med mindre eller ingen refusion af medicinudgifter. Det er ikke nogen god idé, at du melder dig ud af Sygeforsikringen Danmark.

Ankestyrelsen har truffet en principiel afgørelse om udgiften til kontingentet til Danmark. Det betyder, at du ikke kan regne kontingent til Sygeforsikring Danmark med som en merudgift. Ankestyrelsen mener, at udgiften ikke er nødvendig, og at det ikke er en udgift, som kun personer med diabetes har.

• Læs Ankestyrelsens afgørelse omkring udgift til kontingentet til Danmark 

Sådan ansøger du om tilskud til merudgifter

Du skal søge om dækning af merudgifter i din kommune. Kommunen skal kunne indhente oplysninger om din sygdom og behandling for at kunne behandle din sag om merudgifter. Giv derfor kommunen tilladelse til at hente oplysninger hos din behandler.

• Her på borger.dk kan du ansøge om merudgifter. 

Herunder findes relevante principafgørelser vedr. servicelovens § 100.

Principafgørelse 70-17: Afgørelsen samler principperne om godkendelse merudgifter i form af udgifter til kørsel. Bl.a. at udgiften til kørsel ved behandling og kontrol skal dækkes med udgangspunkt i den billigste transportform og at udgift til kørsel til egen læge ikke kan regnes med som merudgift.

Læs afgørelsen 70-17

Principafgørelse c-37-05 (diætkost): Diætkost er en nødvendig merudgift og kan tages med under § 100

Læs afgørelsen c-37-05

Principafgørelse 111-15: Udgiften til regulering af lavt blodsukker kan tages med under §100. Kommunen kan tage udgangspunkt i prisen for druesukker i pulverform.

Læs afgørelsen 111-15

Principafgørelse 103-10: Udgiften til druesukker og juice kan tages med under § 100, men udgiften til ulykkesforsikring kan ikke.

Læs afgørelsen 103-10

Principafgørelse 207-10: Udgiften til en forhøjet præmie på en livsforsikring kan ikke tages med under § 100.

Læs afgørelsen 207-10

Principafgørelse c-3-08: Udgifter til medlemskab af Sygeforsikring Danmark kan ikke tages med under § 100.

Læs afgørelsen c-3-08

Principafgørelse c-8-07: Hvis man har et passivt medlemskab af Sygeforsikring Danmark, således at man er medlem, men ikke får dækket udgifter til medicin, kan egenbetalingen af medicinudgifterne tages med under § 100.

Læs afgørelsen c-8-07

Principafgørelse c-7-07: Behandlingsudgifter, herunder til tandbehandling, kan ikke tages med under § 100.

Læs afgørelsen c-7-07

Principafgørelse 112-11: Udgifter til lægeordineret medicin til afhjælpning af sendiabetiske følger i form af erektiv dysfunktion kan være en nødvendig merudgift som følge af diabetes.

Læs afgørelsen 112-11

Principafgørelse 161-11: Udgifter til kanylebokse til bortskaffelse af brugte kanyler kan ikke tages med under § 100.

Læs afgørelsen 161-11

Principafgørelse 80-10: Almindelige batterier til et blodsukkermåleapparat kan ikke tages med under § 100.

Læs afgørelsen 80-10

Principafgørelse 122-09: Hvis du flytter kommune, skal du søge din merudgiftsbevilling igen. Principafgørelsen slår fast, at tilflytningskommunen er forpligtet til at udbetale de merudgiftsydelser, som fraflytningskommunen har fastsat, indtil tilflytningskommunen selv har truffet afgørelse om dine merudgifter.

Læs afgørelsen 122-09 

Diabetes kan også belaste også psyken. Vidste du, at du kan søge hjælp til psykolog?

Når du har diabetes, har du øget risiko for at få depression, og der er også sammenhæng mellem stress og diabetes. Derfor har nogle af landets diabetesambulatorier tilknyttet en psykolog.

En psykolog, der er tilknyttet sygehuset, er gratis. Du kan også få tilskud til psykolog, så du selv vælger psykolog og betaler 40% af udgiften.

Diabetesforeningen kæmper for, at psykologhjælp bliver en integreret del af behandlingen, og at en diagnose med diabetes i sig selv giver adgang til psykologbehandling.

Du har mulighed for at få tilskud til behandling hos psykolog i en privat praksis, hvis din diabetes er alvorlig og invaliderende. Eller hvis du er pårørende til en person, der har alvorlig og invaliderende diabetes.

Kan jeg få psykologhjælp?

Hvor meget tilskud kan jeg få?

Du kan i alt få tilskud til 12 samtaler á 45-60 minutters varighed. Det kan være individuelle konsultationer, to-personers konsultationer og familiekonsultationer. Konsultationer for to personer har en varighed på 80-90 minutter, mens konsultationerne for en gruppe typisk varer 105-120 minutter. Konsultationer for to eller flere personer er målrettet personer, der har en nær relation – f.eks. familiemedlemmer.

Hvor meget skal jeg betale?

Du betaler selv 40 % af udgifterne til psykologhjælpen. Det offentlige betaler de resterende 60 %. Det svarer til, at du selv skal betale omkring 300 kr. pr. samtale. Er du medlem af Sygeforsikring Danmark, kan du også få hjælp fra dem til egenbetalingen.

Gratis psykolog over nettet

Det er også muligt at få hjælp online, hvis du lider af angst eller let til moderat depression. Du behøver ikke en henvisning fra din læge, og behandlingen foregår, når det passer dig.

De eneste kriterier for behandlingen er, at du skal: 

• Være over 18 år
• Have angst eller let til moderat depression
• Have adgang til computer med internet og webcam · Logge ind med dit Nem-ID og svare på nogle spørgsmål (her bliver det vurderet, om du har behov for et forløb)

Læs mere om internetpsykiatrien 

Kriterier for offentlig psykologhjælp

Det offentlige giver generelt tilskud til psykologhjælp, hvis man opfylder ét af disse punkter:

• Røveri-, volds- eller voldtægtsoffer
• Trafik- eller ulykkesoffer
• Pårørende til alvorligt psykisk syge personer
• Personer med alvorligt invaliderende sygdom
• Pårørende til personer med en alvorligt invaliderende sygdom
• Pårørende ved dødsfald
• Personer, der har forsøgt selvmord
• Kvinder, der, som følge af misdannelser eller lignende ved barnet, får foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge
• Personer, der inden det fyldte 18. år har været udsat for incest eller andre seksuelle overgreb
• Personer over 18 år med let til moderat depression
• Personer mellem 18 og 38 år med let til moderat angstlidelse (herunder let til moderat OCD)

Sådan ansøger du om psykologhjælp

For at få psykologhjælp skal du have en henvisning fra en læge. Du skal kontakte psykologen senest en måned efter, at lægen har udstedt henvisningen.

Du kan frit vælge blandt psykologer med ydernummer (dvs. psykologer, som har aftale med det offentlige), uafhængigt af kommunegrænser. Psykologen skal blot være tilknyttet regionen. Du kan også skifte psykolog under behandlingsforløbet.

Vær opmærksom på frist for at søge

Du skal normalt søge din egen læge om en henvisning til psykologhjælpen senest seks måneder efter hændelsen, der udløste krisen, er sket. Ved kroniske handicap kan det, at sygdommen bryder ud, eller at diagnosen stilles, være en udløsende hændelse.

Særligt for børn

Dit barn kan også få psykologhjælp. Det kan være relevant, hvis barnet får diagnosen diabetes og er skræmt, eller hvis barnet får angst, eller andre symptomer, på grund af bekymring over en forælders diabetes.

Hvis I har behov, er der hjælp at hente her:

• Børneambulatoriet: De fleste har psykologer tilknyttet. Ligesom det gælder for voksne, er psykologhjælp gratis for børn i sygehusets regi.
• Din kommune: Kommunen kan bevilge gratis psykologhjælp til børn. Kontakt barnets klasselærer eller skoleleder, der kan hjælpe med visitering til såkaldt PPR-psykolog (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning).
• Privatpraktiserende psykolog: I kan søge tilskud til en psykolog i en privat praksis. Det kan være vanskeligt at få bevilget, fordi barnet skal tilhøre mindst én af disse grupper:
  • Røveri-, volds- og voldtægtsofre
  • Trafik- og ulykkesofre
  • Pårørende til alvorligt psykisk syge personer
  • Personer ramt af alvorligt invaliderende sygdom
  • Pårørende til personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom
  • Pårørende ved dødsfald
  • Personer, der har forsøgt selvmord
  • Kvinder, der, som følge af misdannelser eller lignende ved barnet, får foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge
  • Personer, der inden det fyldte attende år har været udsat for incest eller andre seksuelle overgreb
  • Personer under 18 år med let til moderat depression
  • Personer mellem 18 og 38 år med let til moderat angstlidelse (herunder let til moderat OCD)

Gratis psykologhjælp til unge mellem 18 og 20 år (fra 2. halvår 2021 18 - 24 år)

Den tidligere forsøgsordning er gjort permanent med finansloven 2021. fra 2. halvår af 2021 kommer gruppen til at omfatte unge mellem 18 og 24 år.

Målgruppen er unge med let til moderat depression eller angst

Læs mere her om ordningen og dens formål

Er ressourcerne små, men lysten til at arbejde stor, kan du få styrket din arbejdsevne.

At have diabetes kan påvirke funktionsevnen. Et ressourceforløb er en individuel og helhedsorienteret indsats, som skal hjælpe sårbare og udsatte personer videre i livet og ind på arbejdsmarkedet.

Kan du få et ressourceforløb?

Betingelsen for at få tilbudt et ressourceforløb er, at kommunen vurderer, du i høj grad har risiko for at skulle gå på førtidspension, hvis du ikke får en særlig indsats. Du behøver ikke at have været igennem alle de beskæftigelsesrettede tilbud, og du behøver heller ikke have været på offentlig forsørgelse i lang tid.

Modtager du førtidspension, men har et ønske om at komme tilbage på arbejdsmarkedet, kan du også få et ressourceforløb.

Din kommune skal dog altid overveje, om en mindre indgribende indsats er tilstrækkelig, inden du bliver tilbudt et ressourceforløb, og rehabiliteringsteamet skal kigge på din sag.

Fakta om ressourceforløb

Hvad er formålet med et ressourceforløb?

Et ressourceforløb skal sikre, at personer, som er i risiko for at komme på førtidspension, får udviklet deres arbejdsevne. Målet er, at forløbet på sigt kan hjælpe den enkelte i arbejde eller i gang med en uddannelse. 

I ressourceforløbet får du en sagsbehandler, der koordinerer og er din faste kontaktperson gennem forløbet. Din sagsbehandler sikrer, at indsatsen bliver koordineret og justeret undervejs. Samtidig hjælper din sagsbehandler dig med at gennemføre de indsatser, der bliver sat i værk. Sagsbehandleren har også ansvaret for at varetage din sag på tværs af sektorer og lovgivningsområder.

Hvad indeholder i et ressourceforløb?

I ressourceforløbet får du en tværfaglig og helhedsorienteret indsats, som skal bidrage til at udvikle din arbejdsevne. Det er dine egne mål for arbejde eller uddannelse, der styrer, hvilke aktiviteter der bliver sat i gang. 

Et ressourceforløb vil ofte bestå af både beskæftigelsestilbud, sociale tilbud og sundhedsmæssige tilbud, der bliver kombineret og koordineret på tværs. Det kan for eksempel være:

• Tilbud om brobygning til uddannelse med nødvendig støtte
• Rådgivning og støtte fra psykolog/terapeut/coach
• Kurser i at håndtere f.eks. stress/angst
• Aktivitetstilbud på væresteder
• Støtte- og kontaktperson
• Hjælp til boligproblemer
• Socialpædagogisk bistand
• Behandling for misbrug
• Mentorstøtte
• Fritids-/frivillige aktiviteter (frivilligt socialt arbejde, foreningsarbejde)
• Motion

Hvor længe varer et ressourceforløb?

Et ressourceforløb kan vare op til tre år. Du kan få tilbudt flere forløb, hvis det forrige forløb ikke har ført til, at du har fået en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet, og det derfor ikke er muligt at igangsætte andre beskæftigelsesrettede foranstaltninger som f.eks. revalidering eller fleksjob.

Forsørgelse under et ressourceforløb

Når du deltager i et ressourceforløb, får du en ressourceforløbsydelse på samme niveau som din hidtidige ydelse. For eksempel vil kontanthjælpsmodtagere, der får et ressourceforløb, modtage en ressourceforløbsydelse på kontanthjælpsniveau.

Ydelsen kan blive justeret undervejs i forløbet. Hvis en person på kontanthjælp for eksempel får et barn undervejs i forløbet, bliver ressourceforløbsydelsen hævet til kontanthjælpsniveau på forsørgersats.

Mens du modtager ressourceforløbsydelse, har du ret til ferie inkl. ret til at tage til udlandet. Ydelsen er uafhængig af formue og en evt. ægtefælles indtægter.

Begrænser diabetes din arbejdsevne så meget, at du måske ikke vil kunne arbejde?

Revalidering er en ordning for dig, der har begrænsninger i din arbejdsevne, og som er i fare for at miste jobbet eller ikke kan komme ind på arbejdsmarkedet. Sådan kan situationen være, hvis du har mange og alvorlige følger af din diabetes.

Revalidering kan bestå af:

• Uddannelse, optræning eller omskoling
• Virksomhedspraktik
• Støtte til etablering af egen virksomhed
• Støtte til ny uddannelse
• Virksomhedsrevalidering (en virksomhed kan få et løntilskud fra kommunen i en aftalt periode afhængig af din arbejdsevne)

Når kommunen skal behandle din sag om revalidering, skal de bruge rehabiliteringsplanens forberedende del.

• Du kan læse mere om den forberedende del her. 

Kan du få revalidering?

Betingelserne for at få revalidering er:

• En realistisk erhvervsplan
• At du har begrænsninger i din arbejdsevne (en velreguleret diabetes anses ikke for at medføre sådanne begrænsninger)
• At du kan forsørge dig selv helt eller delvist, når revalideringen er gennemført

Det er en betingelse, at kommunen vurderer, du kan forsørge dig selv helt eller delvist, når revalideringen er gennemført. Og endelig er det en betingelse, at anden støtte, som for eksempel SU, ikke er tilstrækkelig støtte.

Så meget får du i indtægt under revalidering

Når du er under revalidering, kan du enten få revalideringsydelse (svarer til højeste dagpengesats), løntilskud eller SU.

• Er du over 30 år, får du en revalideringsydelse, der svarer til højeste dagpengesats
• Er du under 30 år, får du satsen for kontanthjælp
• Får du SU, betaler kommunen visse af dine ekstra udgifter/hjælpemidler, bogudgifter og lignende

Sådan ansøger du om revalidering

Du skal søge om revalidering i din kommune – typisk via jobcentret. Hvis du er i tvivl om, hvor du skal henvende dig, kan du spørge i Borgerservice.

• Læs mere om revalidering på borger.dk 

Hvis du nærmer dig pensionsalderen og kan arbejde maks. 15 timer om ugen, kan seniorpension være en mulighed.

Betingelserne for at søge seniorpension er:

• Du har højest 6 år til folkepensionsalderen
• Du har haft en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet med sammenlagt mindst 20-25 års beskæftigelse
• Du har en arbejdsevne, der er varigt nedsat til højst 15 timer om ugen i forhold til seneste job

Du kan ansøge 6 måneder før betingelsen om højst 6 år til folkepensionsalderen er opfyldt. Ansøgningen sender du til din bopælskommune.

• Du kan læse mere på borger.dk
• Du kan læse mere om den relevante lovgivning i Lov om social pension

Brug for støttetimer i forbindelse med dit studie? Det kan du måske få, når du har diabetes.

Kroniske lidelser og alvorlig sygdom blev tilføjet som SPS kategori i 2019. Det betyder, at unge, der har diabetes, og som f.eks. kan kæmpe med koncentrationsbesvær, overblik m.m., kan få bevilget støttetimer af en lærer på den respektive ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse, de går på. Det er værd at være opmærksom på, hvis du har diabetes og har brug for ekstra støtte i forbindelse med dit studie.

• Læs mere på undervisningsministeriets hjemmeside

Hvis du er helt eller delvis sygemeldt på grund af din diabetes, kan du få sygedagpenge.

Når du har diabetes, er det trygt at vide, at du kan få sygedagpenge, hvis du bliver helt eller delvis uarbejdsdygtig på grund af din sygdom.

Kan du få sygedagpenge?

Reglerne siger, at du kan få sygedagpenge, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig pga. egen sygdom eller tilskadekomst. For at være berettiget til sygedagpenge skal du som hovedregel:

• Have lovligt ophold i Danmark
• Betale skat af din indtægt
• Opfylde et nærmere fastsat krav om beskæftigelse
• Være fuldt eller delvist uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom eller tilskadekomst

Både selvstændige og lønmodtagere kan få sygedagpenge.

Regler og rettigheder

Hvor hurtigt bliver en sygemelding godkendt?

• Er du sygemeldt, skal din kommune følge op på din sygemelding og igangsætte den relevante indsats, der skal hjælpe dig tilbage på arbejdsmarkedet. Derfor begynder kommunen hurtigst muligt at indhente relevante oplysninger i form af lægeattest og oplysningsskema.
• Din kommune skal foretage den første opfølgning, inden du har været sygemeldt i 8 uger. Din arbejdsgiver skal afholde en sygefraværssamtale med dig senest efter 4 ugers sygemelding. 
• Fast-track-løsning: Der er indført en fast-track-løsning, som giver mulighed for, at både du og din arbejdsgiver kan anmode kommunen om at lave en ekstra hurtig opfølgning. Dette gælder, hvis din sygemelding allerede fra starten kan forventes at vare i mere end 8 uger. Med fast-track-løsningen behøver du og din arbejdsgiver ikke længere at vente 8 uger på kommunens første opfølgning. Tilbud om fast-track-løsningen gælder også, hvis du er ledig eller selvstændig.

Hvad betyder visitationen?

I forbindelse med din sygemelding skal du visiteres. Visiteringen bliver brugt til at afgøre, hvilken indsats du skal have tilbudt. Du bliver visiteret til en af disse kategorier:

• En klar forventning om, at du er fuldt raskmeldt indenfor to måneder fra første fraværsdag. I dette tilfælde vil kommunens opfølgningsindsats være minimal, og der er ingen lovkrav om, hvor ofte kommunen skal følge op på din sag. 
• Kommunen forventer, du er raskmeldt senere end to måneder fra første fraværsdag, og der foreligger et klart og forudsigeligt behandlingsforløb. I dette tilfælde skal kommunen følge op på din sag hver fjerde uge. Derudover skal kommunens behandling af din sag være baseret på din tilbagevenden til arbejdspladsen. 
• Der er ikke en klar dato for, hvornår det er realistisk, at du er raskmeldt. Din sygdom er uafklaret og medfører begrænsninger i din arbejdsevne. I dette tilfælde skal der ske afklaring af din arbejdsevne ved hjælp af en tværfaglig og helhedsorienteret indsats. Kommunen skal følge op på din sag hver fjerde uge, og din sag skal være forelagt rehabiliteringsteamet senest fire uger efter, at du er visiteret til denne kategori. 

Din kommune vurderer ved hver opfølgning med dig, om du skal blive i den samme kategori, eller om der er behov for at skifte til en anden.

Hvornår ophører retten til sygedagpenge?

Din ret til at modtage sygedagpenge ophører, når:

• Du er rask 
• Din kommune vurderer, at din sygdom er stationær, og der efter en konkret vurdering ikke kan blive iværksat øvrige foranstaltninger 
• Du har modtaget sygedagpenge i 22 uger, og du opfylder ikke betingelserne for forlængelse af sygedagpengene 
• Du ikke samarbejder om opfølgning, deltager i relevante undersøgelser, behandling mv.

Hvor længe bliver sygedagpenge udbetalt?

Du har mulighed for at få sygedagpenge i en tidsbegrænset periode på 22 uger indenfor de 9 forudgående kalendermåneder. Der er i visse tilfælde mulighed for at få forlænget perioden.

Kan udbetalingen blive forlænget?

Din kommune skal gennemføre en helhedsvurdering af din sag senest ved udløbet af de 22 uger. Hvis du opfylder en af de syv nedenstående betingelser, kan din kommune forlænge udbetalingen af dine sygedagpenge.

Du kan få forlænget udbetalingen af sygedagpenge, hvis: 

• Der kan blive igangsat revalidering, som vil bringe dig tilbage på det ordinære arbejdsmarked 
• Det er nødvendigt, at du skal gennemføre arbejdsprøvning eller andre afklarende foranstaltninger, som kan blive gennemført indenfor 69 uger 
• Du er under eller venter på, lægelig behandling, som man forventer kan få dig tilbage på det ordinære arbejdsmarked inden for 139 uger
• Kommunen vurderer, at din sag skal behandles i rehabiliteringsteam med henblik på at træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension 
• Du lider af en alvorlig, livstruende sygdom 
• Der verserer en arbejdsskadesag 
• Du har rejst en ansøgning om førtidspension

Hvad sker der, hvis sygedagpengene ikke kan blive forlænget?

Hvis dine sygedagpenge ikke kan blive forlænget efter de 22 uger, og du fortsat ikke kan arbejde, overgår du til et jobafklaringsforløb, hvor du modtager ressourceforløbsydelse. Denne ydelse svarer til en kontanthjælpssats, men uden at man foretager fradrag på baggrund af dine formueforhold eller for din ægtefælle/samlevers indtægt. Det betyder, at du er sikret en ydelse, så længe du er uarbejdsdygtig.

Kommunen skal i sager om jobafklaringsforløb, og visse sager om sygedagpenge, forelægge din sag for rehabiliteringsteamet, som efter en samlet vurdering indstiller til kommunen, hvilke tilbud om indsats de anbefaler, du får i det videre forløb.

Mulighed for at bevare tilknytning til arbejdspladsen

Hvis du har problemer med helbredet, kan du have svært ved at klare det samme arbejde, som du plejer. Men der er muligheder, som kan hjælpe dig til at bevare din tilknytning til arbejdspladsen. Det er en fordel, hvis du i en periode har besvær med at klare en hel arbejdsdagen, men godt kan klare en del af den.

Du får udbetalt løn af din arbejdsgiver for de timer, du er på arbejde. I de timer, du er syg, får du udbetalt løn, hvis du ifølge din overenskomst har ret til fuld løn under sygdom. Ellers får du udbetalt sygedagpenge. Virksomheden får sygedagpengene refunderet af kommunen.

Delvis sygemelding og delvis raskmelding

Hvad er forskellen på en delvis sygemelding og en delvis raskmelding?

Ved den delvise sygemelding bliver du i arbejde de timer, dit helbred tillader. Efter en periode med sygdom kan du have brug for at genoptage arbejdet gradvist. Med en delvis raskmelding kan du genoptage en del af dine arbejdsopgaver, mens du arbejder på nedsat tid. Du og din virksomhed aftaler, hvilke arbejdsfunktioner, du kan klare.

Hvornår kan du blive delvist sygemeldt eller delvist raskmeldt?

Du kan blive delvis sygemeldt eller delvis raskmeldt, hvis du:

• I en periode ikke kan klare dit arbejde fuldt ud (men der skal være udsigt til, at du opnår fuld arbejdsevne igen)
• Har mindst 4 fraværstimer om ugen

Det skal understreges, at en delvis sygemelding, eller en delvis raskmelding, kun er midlertidige løsninger, da sygedagpenge er en korttidsydelse.

Hvor skal jeg henvende mig?

Du og din arbejdsplads aftaler, hvilke arbejdsfunktioner du kan klare. Det er kommunen, som skal godkende, om du kan blive delvis sygemeldt eller delvis raskmeldt. Henvend dig derfor til dit lokale Jobcenter.

Sygefravær på jobbet ved behandling

Fravær ved behandling kan gælde som en delvis sygemelding, når der er tale mindst to behandlinger, som du er henvist til at læge eller tandlæge. Det er en betingelse, at der er tale om behandlinger, som vedrører den samme lidelse.

Hvis du som lønmodtager er fraværende i mere end 4 timer på en uge, har du ret til en delvis sygemelding under fraværet. I beregningen af de 4 timer indgår transporttid til/fra behandlingsstedet og eventuel ventetid i forbindelse med behandlingen.

Der gælder det samme for selvstændige. Det er dog et krav, at dine behandlinger medfører, du højst kan klare halvdelen af det normale arbejde.

Jobafklaringsforløb

Hvis du ikke kan få dine sygedagpenge forlænget, har du ret til et jobafklaringsforløb hos din kommune. Et jobafklaringsforløb er en helhedsorienteret indsats, der har til formål at bringe dig tilbage på arbejdsmarkedet eller i gang med en uddannelse.

Inden din kommune skal tilbyde dig et jobafklaringsforløb, skal der være udarbejdet den forberedende del af rehabiliteringsplanen, og din sag skal have været forlagt rehabiliteringsteamet, som har muligheden for at indstille dig til et jobafklaringsforløb.

• Læs mere om rehabiliteringsteam og om rehabiliteringsplan

Et jobafklaringsforløb kan vare i op til 2 år. Der kan godt blive iværksat flere forløb efter hinanden, hvis du fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, men ikke tilhører målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Under jobafklaringsforløbet vil du få ret til ressourceforløbsydelse på niveau med kontanthjælp, der er uafhængig af både din ægtefælles eller samlevers indkomst og formue.

En § 56 aftale kan kompensere din arbejdsgiver, når du har fravær

Din arbejdsgiver kan få kompensation for ekstra sygefravær ved, at I indgår en såkaldt § 56 aftale. Betingelsen for at indgå aftalen er, at du har en langvarig eller kronisk sygdom – hvilket diabetes jo er – som mindst 10 dage om året betyder fravær på grund af sygdom, behandling, indlæggelse og rekreation.

Arbejdsgiver får sygedagpenge fra dag 1

Normalt udbetaler arbejdsgivere sygedagpenge eller løn under sygdom i medarbejderes første 30 fraværsdage af ethvert sygefravær.

En § 56-aftale betyder, at både private og offentlige arbejdsgivere kan få refunderet udgiften til sygedagpenge allerede fra den første fraværsdag, når dit sygefravær er på grund af din diabetes.

Sådan gør du

Du indgår § 56 aftalen med din arbejdsplads og sygedagpengeafdelingen på jobcentret i din kommune.

Mere at vide

Dit lokale Jobcenter kan svare på dine spørgsmål om sygedagpenge. Hvis du er i tvivl om, hvor du skal henvende dig, kan du spørge i Borgerservice i din kommune.

• Læs mere om sygedagpenge på borger.dk 

Som forælder til et barn med diabetes kan du søge kompensation for tabt arbejdsfortjeneste.

Når dit barn har diabetes, kan du have brug for at forsømme dit arbejde i forbindelse med behandlinger og undersøgelser. Du har to muligheder for at søge om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste:

1. Tabt arbejdsfortjeneste efter Barnets lov § 87
   • Hvis du som forælder er nødt til at forsømme dit arbejde på grund af dit barns diabetes, har du mulighed for at søge om tabt arbejdsfortjeneste jf. Barnets lov § 87. Formålet med paragraffen er, at du som forælder skal kunne tage dig af dit syge barn uden at miste indtægt.
   • Det er en betingelse, at barnets diabetes er grunden til, at dit barn skal passes. Det er også en betingelse, at det nødvendigvis er dig som forælder, der passer barnet.
2. Orlov efter barselslovens § 26 
   • Når du er forælder til et alvorligt sygt barn under 18 år, kan du få dagpenge, hvis: 
     • Barnets sygdom skønnes at vare 12 dage eller mere 
     • Du opfylder beskæftigelseskravet i barselslovens kapitel 6

Hvilken mulighed skal du vælge?

Du kan kun få udbetalt kompensation via én af de to muligheder. Når du skal vælge mellem de to regelsæt, er det godt at kende de vigtige forskelle. Dem får du overblik over her:

§ 26 i Barselsloven

• Sygdommens karakter
  • § 26 i barselsloven er betinget af alvorlig sygdom. Det er dog ikke sygdommens art, men sygdommens længde, der afgør, om barnet er omfattet af bestemmelsen.
• Sygdommens varighed
  • § 26 er begrænset til, at sygdommen skal vare 12 dage eller mere (for enlige mindre end 12 dage).
• Sygehus eller eget hjem
  • Som udgangspunkt er § 26 betinget af, at barnet har behov for ophold på sygehus (eller noget, der kan sidestilles med sygehus)
• Beregning af kompensation
  • § 26 kompenserer indtægtstabet op til højeste dagpengesats.

Barnets Lov § 87

• Sygdommens karakter
  • Barnets lov § 87 er betinget af, at barnet har betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
• Sygdommens varighed
  • § 87 kræver som minimum, at der er tale om en indgribende langvarig eller kronisk lidelse.
• Sygehus eller eget hjem
  • § 87 er betinget af, at barnet bliver forsørget i eget hjem. Det betyder dog ikke, at barnet ikke kan være indlagt på sygehus.
• Beregning af kompensation
  • § 87 kompenserer som udgangspunkt det indtægtstab, som forældre har ved at opgive lønnet arbejde - dog kun op til et maksimum, som bliver fastsat af myndighederne.

Vigtigt:

Børn, der er omfattet, af Barselslovens § 26, kan samtidig være, eller blive, omfattet af personkredsen for tabt arbejdsfortjeneste efter Barnets lov § 87. I disse tilfælde må forældre derfor vælge mellem de to regelsæt. Kommunen kan rådgive og vejlede, så du er tryg ved, at du tager den bedste beslutning.

Fakta om Tabt arbejdsfortjeneste efter Barnets lov § 87

Hvornår kan du søge om tabt arbejdsfortjeneste?

Du kan søge om tabt arbejdsfortjeneste i flere forskellige situationer – f.eks. når:

• Dit barn er indlagt på hospital.
• Barnet er i indkøringsfasen i institution/skole, når I får diagnosen.
• Dit barn skal til kontrol på ambulatoriet.
• Dit barn overgår til behandling med pumpe.
• Dit barn er hyppigt oppe om natten, og din nattesøvn dermed bliver afbrudt. Kommunen kan dog ikke dække fravær, som forældre til børn med ikke varigt nedsat funktionsevne på samme alder også har. Der skal derfor være tale om situationer, hvor man som forælder er oppe ualmindeligt ofte og i lang tid om natten.
• Familien deltager i børnefamiliekurser.
• Ved institutions- eller skolestart (se nedenfor om ”Tabt arbejdsfortjeneste ved skolestart”).

Tabt arbejdsfortjeneste er en løbende ydelse 

Når du får bevilget tabt arbejdsfortjeneste, er ydelsen løbende. Det betyder, at kommunen ikke på forhånd kan fastsætte en slutdato, hvis det ikke er aftalt med dig som forælder. Kommunen følger løbende op for at vurdere jeres situation og behov. Først når de vurderer, at der ikke længere er behov for tabt arbejdsfortjeneste, kan ydelsen stoppe.

Afviklingsperiode

Når retten til tabt arbejdsfortjeneste ophører, har du som udgangspunkt ret til en afviklingsperiode på tre måneder. Hvis du i afviklingsperioden opnår en arbejdsindtægt, stopper udbetalingen, hvis din indtægt mindst svarer til den udbetalte ydelse.

Tabt arbejdsfortjeneste ved skolestart

Tidligere har det været generel praksis, at forældre kunne få dækket tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med skolestart. I 2013 vedtog Ankestyrelsen en principafgørelse, som begrænser denne mulighed.

Ankestyrelsens principafgørelse fastslår, at kun forældre til børn, der for nylig har fået påsat pumpe, er berettigede til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med skolestart. Det betyder, at forældre til børn med diabetes, der enten er i pen-behandling, eller som har fået pumpe et stykke tid inden skolestart, ikke kan få dækket tabt arbejdsfortjeneste ved skolestart, medmindre der er tale om andre særlige omstændigheder.

• Læs principafgørelsen 29-13 om tabt arbejdsfortjeneste

Hvor meget kan du få i tabt arbejdsfortjeneste?

Der er et loft for, hvor meget du kan få i tabt arbejdsfortjeneste. I 2024 er beløbet 35.247 kr. om måneden. Dette beløb er maksimum uanset, om du har arbejde på fuld tid eller på deltid. 

Hvis du sparer andre udgifter, som f.eks. udgift til transport eller pasning af barnet, skal besparelsen trækkes fra.

• Læs mere om Barnets lov § 87

Fakta om Orlov efter barselslovens § 26

Hvor lang skal sygdomsperioden være?

Forældre med alvorligt syge børn har ret til dagpenge, når barnets sygdom medfører behov for ophold på hospital, eller lignende, i 12 dage eller mere.

Der skal være tale om et sygdomsforløb, som sammenhængende varer i 12 dage eller mere. De 12 dage bliver beregnet fra første sygedag.

Behandling eller pleje i hjemmet kan sidestilles med ophold på hospital, hvis barnets behov i forbindelse med sygdommen taler for det. Det skal være lægeligt attesteret af den læge, som behandler barnet, at betingelserne er opfyldt.

Særligt om enlige forsørgere

For enlige forsørgere gælder der lempeligere regler. Enlige forsørgere har ret til dagpenge, hvis barnet er indlagt på hospital, selvom opholdet varer mindre end 12 dage. 

Hvis barnet derimod bliver behandlet/plejet i hjemmet, skal det normale krav om 12 dage være opfyldt.

Beskæftigelseskrav

For at have ret til dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn, skal du opfylde det såkaldte beskæftigelseskrav for lønmodtagere og selvstændige, jf. barselslovens kapitel 6, § 27. Kontakt din A-kasse eller Udbetaling Danmark, hvis du har brug for mere information og vejledning om beskæftigelseskravet.

Ansøgning

Ansøgning om dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn efter barselslovens § 26 skal du sende til Udbetaling Danmark senest 8 uger efter første fraværsdag, jf. barselslovens § 31.

Hvis din ansøgning bliver sendt efter denne frist, mister du retten til dagpenge for den periode, der ligger før anmodningen. Er der særlige forhold, der undskylder forsinkelsen, kan du få dispensation.

Kontakt kommunen, hvis du har brug for information og vejledning. Hvis de ikke kan svare, henviser de videre til Udbetaling Danmark.

Forholdet til arbejdsgiver

Forældre, der har ret til dagpenge efter § 26, har ikke pr. automatik ret til orlov fra arbejdet. Hvorvidt du helt eller delvis kan få fri fra dit arbejde, beror derfor på en individuel eller kollektiv aftale med arbejdsgiver.

• Læs mere om reglerne om hjælp til alvorligt syge børn efter Barselslovens § 26

Ansøgning og mere at vide

Det er vigtigt, at du kontakter din kommunes socialforvaltning så tidligt som muligt, da du først kan få kompensation for tabt arbejdsfortjeneste fra det tidspunkt, hvor du søger om den. Når du søger hjælp på grund af barnets diabetes, indhenter kommunen oplysninger fra den læge, som behandler dit barn.

Her kan du læse relevante principafgørelser vedr. tabt arbejdsfortjeneste.

Principafgørelse 29-13: Forældre til et barn i behandling med insulinpumpe kan i særlige tilfælde være berettigede til tabt arbejdsfortjeneste. Dette kan være tilfældet ved omlægning til behandling med insulinpumpe. I forbindelse med at barnet bliver udskrevet fra hospitalet efter at have fået insulinpumpe kan der i umiddelbar forlængelse heraf være behov for en indkøringsperiode af behandlingen under genoptagelse af skolegangen.

Herudover er forældre til børn, der for nylig har fået påsat pumpe, berettigede til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med skolestart. Forældre til børn med diabetes, der enten er i pen-behandling, eller som har fået pumpe et stykke tid inden skolestart, er ikke berettigede til tabt arbejdsfortjeneste ved skolestart, medmindre der er tale om andre særlige omstændigheder.

Læs afgørelsen 29-13

Principafgørelse 79-11: Ret til tabt arbejdsfortjeneste omfatter alle kontroller og behandling i forbindelse med barnets kroniske lidelse. Bevillingen kan ikke begrænses til først at gælde efter de tre første kontroller/behandlinger.

Læs afgørelsen 79-11

Principafgørelse 80-11: En bevilling om tabt arbejdsfortjeneste kan ikke begrænses til først at gælde efter udnyttelse af barnets 1. og evt. 2. sygedag.

Læs afgørelsen 80-11

Principafgørelse c-24-08: Tabt arbejdsfortjeneste er en løbende ydelse, som ikke er tidsbegrænset medmindre, der er truffet en aftale herom med modtageren af ydelsen.

Læs afgørelsen c-24-08

Principafgørelse 69-16: Tabt arbejdsfortjeneste på enkeltdage kan ydes i forbindelse med de møder, undersøgelser, kontroller m.v., som er en nødvendig følge af barnets funktionsnedsættelse. Der ydes kun tabt arbejdsfortjeneste til det fravær, der er nødvendiggjort af mødet, undersøgelsen eller kontrollen, og ikke nødvendigvis til hele arbejdsdage.

Der ydes kun tabt arbejdsfortjeneste i det omfang møderne, undersøgelserne, kontrollerne m.v. ikke kan placeres uden for forældrenes arbejdstid. Kommunen skal i den forbindelse undersøge, om ansøgeren har mulighed for en fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden, så det ikke er nødvendigt for ansøgeren at være fraværende fra arbejdet med lønreduktion. I det omfang ansøgeren har mulighed for en fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden, kan der som udgangspunkt ikke ydes tabt arbejdsfortjeneste.

Der kan kun ydes tabt arbejdsfortjeneste, hvis der er tale om fravær i betydeligt omfang. Det afhænger af en konkret vurdering, om der er tale om fravær i betydeligt omfang. Et fravær svarende til sammenlagt 2-3 arbejdsdage om året anses normalt ikke for at være et fravær i betydeligt omfang.

Ved vurderingen af, om fraværet overstiger 2-3 arbejdsdage om året, skal der lægges vægt på det sandsynliggjorte forventede fravær. Udbetalingen af tabt arbejdsfortjeneste på enkeltdage sker, efterhånden som fraværet og lønreduktionen dokumenteres.

I vurderingen af fraværets omfang indgår begge forældres samlede fravær. Både løbende fravær og fravær på enkeltdage. Hvis der er flere børn i familien med en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, er det forældrenes samlede fravær – både løbende fravær og fravær på enkeltdage – vedrørende alle børnene, der lægges vægt på ved vurderingen af, om der er tale om fravær i betydeligt omfang. Endelig indgår varigheden af de enkelte kontrolbesøg i vurderingen, ligesom det også indgår i vurderingen, om begge forældres tilstedeværelse er nødvendig.

Kommunen kan ikke stille krav om, at der anvendes ferie eller særlige feriedage.

Læs afgørelsen 69-16

Diabetes kan påvirke dine tænder.

Når du har diabetes, har du øget risiko for at få tandkødsbetændelse og paradentose, som kan betyde, at du har behov for systematisk forebyggelse og behandling. Derfor har dine tænder brug for regelmæssige besøg hos tandlægen.

Automatisk tilskud fra regionen.

Ud fra dine tænders helbredstilstand vurderer din tandlæge, i hvilket omfang du kan få tilskud. Tilskuddet bliver fratrukket automatisk og er ikke noget du selv søger om.

At du har diabetes, giver i sig selv ikke anledning til at skulle i en gruppe med yderligere tilskud. Tilskuddet afhænger af, hvor sunde dine tænder er. Husk dog at fortælle, at du har diabetes og evt. tager medicin.

Du kan på listen her, se hvad regionen yder af tilskud til tandlæge:

Tilskuddet er uafhængigt af indkomst og formue.

Tandlægen placerer dig i en af disse tre risikogrupper

• Grøn gruppe:
  • Tilskud til én tandrensning om året 
  • Statusundersøgelse (inkl. relevante røntgenundersøgelser) én gang om året
• Gul gruppe:
  • Tilskud til det antal årlige tandrensninger, tandlægen vurderer, du har behov for
  • Tilskud til de nødvendige undersøgelser og behandlinger
• Rød gruppe: 
  • Er for personer, der har en aktiv sygdom (f.eks. paradentose) i tænder, tandkød eller mundhule. Tandlægen skal have vurderet, at du ikke selv kan pleje dine tænder bedre, end du gør. F.eks. fordi du har en sygdom, eller fordi du tager medicin, der øger dit behov for tandlægebesøg, hvilket diabetes kan betyde. 
    • Nødvendige undersøgelser og behandlinger
    • både forebyggelse og kontrol - Alle nødvendige tandrensninger

Mulighed for yderligere tilskud

Mulighederne for at få hjælp fra kommunen til din egenbetaling er begrænsede.

Du kan søge om hjælp gennem Aktivlovens § 82 og 82a, men i praksis er det kun mennesker med meget lave indkomster, der kan få hjælpen. Hvis du er studerende, skal du desuden have opbrugt din mulighed for studielån.

Er du folkepensionist, eller har fået tildelt førtidspension før 2003, kan du ikke søge efter Aktivlovens § 82 og 82a. Du kan derimod søge om helbredstillæg og personligt tillæg.

• Læs mere om helbredstillæg og personligt tillæg

Ny vurdering?

Det er vigtigt at have tillid til sin tandlæge. Er du i tvivl om din tandlæges vurdering, kan du få en anden tandlæge til at vurdere din risikogruppe.

• Læs mere om det generelle tilskud til tandbehandling på Tandlægeforeningens hjemmeside

Er din behandling nødvendig for dit helbred – men svær at få råd til?

Mange af dem, der lever med diabetes, har brug for livsnødvendig behandling og medicin. Det koster penge, så derfor kan diabetes også være en økonomisk belastning.

Du kan i henhold til aktivlovens § 82 få hjælp til dækning af behandling, medicin, tandbehandling eller lignende, hvis:

• Dine udgifter ikke bliver dækket efter anden lovgivning
• Du ikke selv har råd til at betale udgiften
• Din behandling er nødvendig og helbredsmæssig velbegrundet, det vil sige, at din behandling skal være lægeligt dokumenteret

Kan du få tilskud?

I udgangspunktet er alle, som har særlige udgifter til medicin og andre behandlingsudgifter, omfattet af bestemmelsen, men i praksis er det personer med lave indtægter, der kan få hjælp. Det kan f.eks. være førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere eller studerende.

Er du folkepensionist, eller har fået tilkendt førtidspension før 2003, gælder bestemmelsen ikke for dig. Derimod har du mulighed for at få hjælp efter reglerne om personligt tillæg og helbredstillæg i pensionslovgivningen.

• Læs mere om helbredstillæg og personligt tillæg

Det afhænger af din økonomi

Din kommune foretager en individuel og konkret vurdering af dine økonomiske forhold for at undersøge, om du selv har mulighed for at afholde hele eller en del af udgiften. Kommunen kan nemlig ikke yde hjælp, hvis du har indtægter eller formue, som kan dække behovet.

Er du studerende, og modtager SU, bliver eventuelle arbejdsindtægter, stipendier og lån medregnet. Det vil sige, at du skal have udnyttet dine lånemuligheder, før du har muligheder for støtte i henhold til § 82. Dette gælder uanset, om du har optaget studielån eller ej.

Du kan ikke søge hjælp til dækning af den del af udgiften, som bliver dækket af en privat forsikring som f.eks. Sygeforsikringen Danmark.

Hvad kan du få hjælp til?

For personer med diabetes kan det være relevant med hjælp til tandbehandling, medicinudgifter, merudgift til kost m.m. Nogle af udgifterne kan du også søge om hjælp til via Servicelovens § 100. Hvis du kan få hjælp efter § 100, er det en fordel for dig.

Sådan ansøger du tilskud til behandling og medicin

Sagsbehandlingen tager både udgangspunkt i, om det er lægeligt velbegrundet, og om du eventuelt selv kan afholde udgiften.

Du skal kontakte socialforvaltningen i din kommune for at søge hjælpen. Her får en du en blanket, hvor du skal gøre rede for dine økonomiske forhold.

• Du kan ansøge digitalt med dit Nem-id her. 

Betyder din diabetes, at du har brug for hjælp til transport?

Diabetes kan betyde, at du ikke bevæger dig rundt, som før du fik sygdommen. Hvis det bliver aktuelt med hjælp til transport, kan det være godt at kende mulighederne. Både kommuner og regioner har regler for hjælp til befordring i forskellige situationer. Nogle regler er generelle, og andre gælder kun for personer med nedsat funktionsevne.

SBH kørsel

Kørselsordning for svært bevægelseshæmmede (SBH). Det bliver også kaldt handicapkørsel. SBH kørsel kan blive brugt til alle former for fritidskørsel – f.eks. indkøb, besøg hos familie og venner, kulturelle arrangementer m.v. Du skal betale for kørslen efter regler fastsat af din region. Kontakt din kommune, hvis du ønsker at være med i ordningen.

Kørsel til familiebesøg – Servicelovens § 117

Kan du ikke benytte offentlige transportmidler, og kan du heller ikke få SBH-kørsel, kan din kommune efter Servicelovens § 117 give tilskud til individuel transport. Det er op til hver enkelt kommune at administrere og fastlægge regler for ordningen, og det gør de meget forskelligt. Det er under alle omstændigheder op til din kommune at vurdere dit kørselsbehov, din funktionsevne og andre muligheder for befordring. Kontakt din kommune, hvis du gerne vil vide mere om dine muligheder.

Transport til og fra sygehus

Du kan få tilskud til den billigste forsvarlige befordring, hvis:

• Du bor mere end 50 km fra sygehuset, og det koster mere end 60 kr. tur/retur
• Du er pensionist, og den samlede billetpris er mere end 25 kr.

Hvis sygehuset ikke mener, du kan rejse med offentlig transport, får du tilbud om siddende transport, f.eks. i taxa, hvis:

• Afstanden til sygehuset er mere end 50 km
• Du er pensionist
• Du skal til efterbehandling efter en indlæggelse

Du vil kun få tilbudt liggende transport eller liftbus, hvis sygehuset vurderer, at du ikke kan sidde op, eller hvis du har en kørestol med.

Vær opmærksom på, at i nogle regioner skal du selv betale for en evt. større udgift til transport, hvis du bruger din ret til frit at vælge behandlingssted.

Transport med tog og fly

DSB tilbyder gratis hjælp til togpassagerer med handicap. Du kan for eksempel få hjælp til ind- og udstigning, hvis du bestiller mindst 72 timer i forvejen. DSB har en ledsagerordning, hvor en hjælper rejser

gratis med en person med handicap. Den kan du bestille via Danske Handicaporganisationer på tlf. 36 75 17 93.

Du kan også bestille gratis hjælp hos SAS og andre flyselskaber i forbindelse med rejser.

Kan du få uddannelseshjælp, når du har diabetes?

Når der sker ændringer i dit liv, som f.eks. sygdom, har du mulighed for at få tildelt uddannelseshjælp fra kommunen. Derfor er det relevant at være opmærksom på, når du har diabetes.

Kan du få uddannelseshjælp?

Betingelserne for at få hjælp i form af uddannelseshjælp er, at:

• Du har været ude for ændringer i dine livsforhold, f.eks. i form af sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør
• Ændringerne bevirker, at du ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til din eller din families forsørgelse

Når du søger om hjælp, skal kommunen efter en uge indkalde dig til en visitationssamtale. Din kommune vurderer din mulighed for hjælp ud fra din og din samlever/ægtefælles indtægts- og formueforhold. Det betyder, at eventuelle formue og indtægtsmuligheder skal være udnyttet, før du kan få hjælpen.

Over eller under 30 år?

Under 30 år

Har du ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse, skal du tage en uddannelse. Hvis du er uddannelsesparat (dvs. at du umiddelbart – eller inden for et år – vil kunne påbegynde en uddannelse på ordinære vilkår), vil du få uddannelseshjælp, som svarer til SU.

Hvis du ikke er uddannelsesparat, f.eks. på grund af sygdom, sociale eller faglige problemstillinger, bliver du visiteret til kategorien aktivitetsparat. Det betyder, at kommunen vurderer, du har behov for hjælp og støtte længere end et år, før du kan begynde en uddannelse på ordinære vilkår. Målet er at gøre dig uddannelsesparat, og som aktivitetsparat har mulighed for at få et aktivitetstillæg oven i uddannelseshjælpen.

Har du en erhvervskompetencegivende uddannelse, vil du få kontanthjælp. Er du ikke parat til job, f.eks. på grund af sygdom, bliver du visiteret til kategorien aktivitetsparat, hvor målet er at gøre dig jobparat. Aktivitetsparate har mulighed for at få et aktivitetstillæg oven i kontanthjælpen. 

Over 30 år

Uanset dit uddannelsesniveau vil du få kontanthjælp, hvad enten du bliver vurderet som:

• Jobparat – dvs. egnet til at komme i job inden for en kortere periode eller
• Aktivitetsparat – dvs. ikke egnet til at kunne komme i arbejde inden for en kortere periode f.eks.

på grund af sygdom, sociale eller faglige problemstillinger Kontanthjælpsmodtagere over 30 år har ikke mulighed for at få aktivitetstillæg.