Nøglehulsmærket gør det lettere for dig, at vælge de sundeste produkter inden for en bestemt produktgruppe. Mærket må sidde på fødevarer, der bidrager til en sund og varieret kost. Varer med Nøglehulsmærket indeholder mindre fedt, mættet fedt, sukker og salt og flere kostfibre end andre varer af samme type.


NoeglehulsmaerkeNøglehulsmærket finder du på:

  • Mejeriprodukter
  • Margarine og madolie
  • Kød og kødprodukter
  • Fisk og skaldyr
  • Færdigretter
  • Brød, mel, korn og pasta
  • Frugt og bær
  • Kartofler, rod- og bælgfrugter og andre grøntsager
  • Vegetabilske produkter

Diabetes og Nøglehulsmærket

Diabetesforeningens anbefalinger følger stort set retningslinjerne for Nøglehullet. Vores anbefaling af kostfibre i rugbrød, grovbrød og morgenmadsprodukter er dog højere.

Du skal også være opmærksom på, at varer, der er sødet med sødestoffer ikke kan få Nøglehulsmærket.

Når du handler

I Diabetesforeningen anbefaler vi, at du læser på næringsdeklarationen, før du køber. Som hjælp kan du benytte Diabetesforeningens indkøbskort, hvor vi til en række fødevaregrupper har lavet anbefalinger for maks. indhold af fedt og sukker og for minimum indhold af kostfibre.

På indkøbskortet kan du også se, hvilke sødestoffer (inkl. E-numre), der ikke giver blodsukkerstigning.

 Indkøbskort Side 1

Læs mere om indkøbskortet

Det kan være en tidskrævende udfordring at læse en næringsdeklaration. Her kan Nøglehulsmærket være en hjælp.

Hvad er nøglehulsmærket?

Nøglehullet er et fælles nordisk mærke, som er blevet introduceret i Danmark i 2009. Mærket har været brugt i Sverige i en lang årrække. Det er en frivillig ordning, så producenterne kan selv vælge, om de ønsker at bruge mærket.

Læs mere om Nøglehulsmærket hos Fødevarestyrelsen

Senest opdateret:
26-01-2015
Sideansvarlige
Lisa Heidi Witt og Susanne Elman Pedersen Diætister