Cykling er en yderst velegnet træningsform, hvad enten du dyrker det på motionsbasis eller blot benytter cyklen som transportmiddel. Cykling styrker muskler, kredsløbet og forbrænding, mens du får masser af frisk luft og oplevelser.

Læs vores test af cykling

Der er dog betydelig forskel i den effekt, du får ud af din cykling. Cykling som motionsform giver et noget større udbytte, da intensiteten er højere.

Det er dog under alle omstændigheder god træning at bruge cyklen som transportmiddel, selv om du ikke får sved på panden. Det er nemlig en oplagt mulighed for at komme op på de 30 minutters daglig motion, som sundhedsstyrelsen anbefaler.

En god ikke vægtbærende motionsform

Cykling kender ingen aldersgrænse og kan dyrkes af alle - unge som ældre. Cykling er en såkaldt ikke vægtbærende motionsform i kategori med svømning, roning og ridning.

Ikke vægtbærende motionsform betyder, at din kropsvægt bliver holdt oppe af cyklen under motion og skåner derfor dine led, sener og muskler. Cykling anbefales til personer med overvægt, da disse nemmere vil kunne dyrke ikke vægtbærende motion i forhold til vægtbærende motionsformer såsom tennis, løb eller fodbold.

Se i menuen til venstre og læs mere om, hvordan du kommer godt i gang, hvad du skal bruge af udstyr samt 9 gode råd.

Senest opdateret:
29-05-2017
Sideansvarlig
Kirsti Pedersen Motionskonsulent