Vi bruger cookies på diabetes.dk

På diabetes.dk bruger vi cookies til at indsamle statistik, så du kan få en bedre brugeroplevelse.
Du kan altid slette cookies fra diabetes.dk igen. Læs mere om cookies på diabetes.dk

 

Når du har diabetes, er det vigtigt at vide noget om kulhydrater, da det er dette næringsstof, der får dit blodsukker til at stige. Uanset om du får insulin, tabletter eller udelukkende er på diæt, bør du kende virkningen af de forskellige kulhydrater, og i hvilke mad- og drikkevarer de findes.

Kulhydrat nedbrydes i tarmsystemet til glukose, som optages i blodet. Insulin styrer omsætningen af kulhydrat og sørger for, at glukosen kan komme ind i cellerne, så der kan dannes energi. Kulhydrat er dermed en vigtig energikilde for kroppen.

For voksne og børn over 2 år bør 45-60 % af det samlede energiindtag komme fra kulhydrater(1).

  • 1 g kulhydrat = 17 kJ / 4 kcal
  • 1 g kostfiber = 8 kJ / 2 kcal

Kulhydrater findes især i brød, mel, gryn, ris, pasta, kartofler, mælk, frugt, sukker og grøntsager.

Kulhydrater har varierende kemisk sammensætning og fordøjes forskelligt.

Simple og sammensatte kulhydrater

Kulhydrater inddeles i simple og sammensatte kulhydrater. De sammensatte kulhydrater deles igen op i stivelse og kostfibre.

Kulhydrater

Simple kulhydrater

Sammensatte kulhydrater

 

Stivelse

Kostfibre

Druesukker (glukose)

Frugtsukker

Mælkesukker (laktose)

Sukker

Brød

Kartofler

Ris

Pasta

Gryn

Rugbrød

Grove grøntsager

Frugt

Tørrede bælgfrugter

 

I netbutikken kan du købe pjecen "Kulhydrater og diabetes". Her kan du læse mere om kulhydrater og deres indvirkning på blodsukker mm.

Køb pjecen "Kulhydrater og diabetes"

1: Nordiske Næringsstofanbefalinger (2012)

Senest opdateret:
07-02-2014
Sideansvarlige
Lisa Heidi Witt og Susanne Elman Pedersen Diætister