Vi bruger cookies på diabetes.dk

På diabetes.dk bruger vi cookies til at indsamle statistik, så du kan få en bedre brugeroplevelse.
Du kan altid slette cookies fra diabetes.dk igen. Læs mere om cookies på diabetes.dk

 

Se hvor der sker noget på Verdens Diabetes Dag

Få styr på din diabetesrisiko på Verdens Diabetes Dag

750.000 danskere skønnes at have forstadier til type 2-diabetes. Dvs. at de risikerer at udvikle sygdommen inden for få år. Derfor er det vigtigt at få målt sit blodsukker, hvis man er i risikozonen for at udvikle diabetes 2.

En tidlig diagnose gør, at man kan komme tidligt i behandling og selv gøre en aktiv indsats for en bedre livskvalitet, et bedre helbred og undgå følgesygdomme, som hjertekarsygdomme, nyresvigt, blindhed og amputationer m.fl.

Diabetesforeningen benytter Verdens Diabetes Dag den 14. november til at sætte ekstra fokus på danskernes diabetesrisiko. Det sker i samarbejde med Apotekerforeningen og de kommunale sundhedscentre.

Besøg et af de tilmeldte apoteker, sundhedscentre eller Diabetesforeningens lokalforeninger og tag risikotesten, som tester din risiko for at udvikle diabetes 2. Få en snak og nogle gode råd til, hvordan du kan undgå diabetes.

Du kan også tage risikotesten her

Går du rundt med en uopdaget diabetes?

Omkring 200.000 danskere har type 2-diabetes, uden at de ved det. Flere af landets apoteker, sundhedscentre og Diabetesforeningens lokalforeninger foretager blodsukkermåling på Verdens Diabetes Dag torsdag den 14. november. Et enkelt prik i fingeren og en blodsukkermåling kan afsløre, om du går rundt med en uopdaget type 2-diabetes.

Se hvilke apoteker, sundhedscentre og lokalforeninger fra Diabetesforeningen, der deltager til Verdens Diabetes Dag

Årets kampagnetema er arvelighed

Er -der -diabetes -i -din -familie _250x 353_uden _logo

Type 2-diabetes er arvelig. Hvis én forælder har sygdommen øges risikoen for at udvikle type 2-diabetes med 40 %, hvis to forældre har type 2-diabetes øges risikoen med 80 %.

Man kan dog gøre meget selv for at forebygge sygdommen med motion og en sund kost. 

Læs mere om Verdens Diabetes Dag