Intervalgang er en motionsform, som kan udføres på alle niveauer og tilpasses den enkeltes formåen. Kort fortalt går intervalgang ud på, at man skiftevis går i højt tempo og i langsomt tempo.

Forskerne anbefaler, at man

  • går intervalgang udenfor og ikke på løbebånd
  • som begynder går intervalgang i 10-20 minutter 3 gange ugentligt
  • som let øvet går intervalgang i 20-30 minutter 3 gange ugentligt
  • som øvet går intervalgang i mindst 30 minutter 3 gange ugentligt

Forskningsprojektet DD2 har udviklet app´en "InterWalk". App´en er gratis og til alle, som gerne vil gå sig i bedre form.

Hvad er InterWalk?

Intervalgang AppInterWalk er en applikation til iPhone og iPod, som tilbyder et let tilgængeligt intervalgangsprogram. Når du går intervalgang med InterWalk, går du skiftevis 3 minutter i middel tempo, 3 minutter i hurtigt tempo, 3 minutter i middel tempo mv.

InterWalk kan udføres på alle niveauer og er konstrueret således, at den kan tilpasses din fysiske formåen. Du skal indtaste: højde, vægt, køn og cpr-nummer.

InterWalk har en indbygget speaker, som guider dig til at gå i det rette tempo, der passer til dit fysiske niveau.

InterWalk er udviklet af læger og forskere i DD2-projektet i samarbejde med kommuner og Diabetesforeningen. Når du bruger InterWalk, leverer du data til diabetesforskningen i DD2-projektet.

Læs mere om InterWalk og DD2

InterWalk undervisningsmateriale

InterWalk brugermanual

Hent -app -i -app -store Google -Play

 


Senest opdateret:
18-08-2014
Sideansvarlig
Kirsti Pedersen Motionskonsulent