Vi bruger cookies på diabetes.dk

På diabetes.dk bruger vi cookies til at indsamle statistik, så du kan få en bedre brugeroplevelse.
Du kan altid slette cookies fra diabetes.dk igen. Læs mere om cookies på diabetes.dk

 

Formål med lektionen

  • at kursisterne får kendskab til formålet med en diabetesdiæt
  • at give anbefalinger for diabetesmad samt information om anvendelse af sødestoffer og drikkevarer
  • at give praktiske råd om servering af maden

Diætbehandling er en vigtig del af behandlingen af både type 1-diabetes (insulinkrævende diabetes) og type 2-diabetes (aldersdiabetes, tidligere også kaldet gammelmandssukkersyge).

Ud over diæten består behandlingen af motion og evt. medicin (insulin og/eller tabletter). Herudover er viden og egenomsorg vigtige elementer i hverdagen med diabetes.

Diabetesdiæten og den øvrige behandling varer resten af livet, da diabetes er en kronisk sygdom.

Betegnelsen fuldkost minus sukker har i årevis været anvendt om diabeteskost. Betegnelsen er dog uhensigtsmæssig, medmindre fuldkosten opfylder de efterfølgende principper og krav til diabeteskosten. Et af principperne er bl.a. at højst 30 % af den daglige energi må komme fra fedt.

Personer med diabetes har 2-4 gange så høj risiko for udvikling af hjerte- og karsygdomme i forhold til resten af befolkningen. Derfor er det vigtigt for de fleste diabetikere at kosten, uanset den øvrige behandling, er fedtfattig og specielt med lavt indhold af mættet fedt.

Formål med diabetesmad

Kort opresumeret er formålene med diabetesdiæten eller diabetesmaden følgende:

  • At holde blodsukkeret godt reguleret.
  • At holde blodets indhold af fedtstoffer (kolesterol og triglycerid) på det anbefalede niveau, såfremt det er muligt.
  • At holde vægten og evt. tabe i vægt, hvis personen er overvægtig.
  • At forsinke eller forhindre udviklingen af følgesygdomme.

Diætprincipper

Diabetesmad er sund mad, som alle har godt af at spise. De vigtigste principper i kosten kan ses i nedenstående overhead.

Overhead: Diætprincipper

Diætprincipperne gælder for alle diabetikere uanset den øvrige behandling. Diætprincipperne er grundlaget for de praktiske råd om sammensætning og servering af diabetesmad.

Nogle diabetikere er underernærede og har derfor behov for en mere energirig kost. Se lektionen Fejlernæring.

Baggrunden for diætprincipperne er følgende:

  • Energibalance, evt. energireducering
    Hvis personen skal holde vægten, skal vedkommende spise efter appetit af de sunde madvarer jf. diætprincipperne. Hvis vægttab er målet, er energireduceret kost nødvendig. Læs lektionen Fejlernæring.
  • Fedtstof til stegning
    Nyere undersøgelser har vist, at man godt kan stege kød i lidt mere fedtstof end vi tidligere har anbefalet. Det stegte kød skal blot tages af panden straks efter, at det er stegt. Stegefedtet fra panden skal altid kasseres. Synligt fedt på kødet skæres af før eller efter stegning. Herudover er det vigtigt, at vælge det magre kød, dvs. højst 10g fedt pr. 100g (10 % fedt). Hvis man steger andet end kød på panden, f.eks. løg til hakkebøffen eller laver sovs på panden efter stegning, er det vigtigt kun at bruge 1-2 tsk. fedtstof pr. person til stegning.
  • Mange kulhydrater overvejende som stivelse
    Kulhydrater findes især i brød, mel, gryn, ris, pasta, kartofler, mælk, frugt, sukker og grønsager. Kulhydrater har varierende kemisk sammensætning og fordøjes forskelligt. Fælles for dem er, at de overvejende omdannes til glukose i kroppen.

Kemisk set kan kulhydrat inddeles i simple og sammensatte kulhydrater. Til simple kulhydrater hører druesukker (glukose), frugtsukker (fruktose), mælkesukker (laktose) og sukker (sakkarose).
Sammensatte kulhydrater inddeles i stivelse og kostfibre. På overheaden ses eksempler på i hvilke fødevarer, vi får de forskellige typer af kulhydrater.

Overhead: Kulhydrater

Indtil begyndelsen af 1980'erne var det den almindelige opfattelse, at simple og sammensatte kulhydrater påvirkede blodglukosen vidt forskelligt. Man mente, at kun de simple kulhydrater blev optaget hurtigt fra tarmen og medførte hurtige, store stigninger i blodglukosen, hvorimod stivelsen blev optaget langsommere og gav dermed langsommere og mindre stigning i blodsukkeret. Sådan forholder det sig imidlertid ikke.

Det har vist sig at visse typer stivelse spaltes så hurtigt i tarmen, at de optages lige så hurtigt, som hvis man spiste samme mængde kulhydrat fra sukker eller honning. Det er f.eks. stivelse fra franskbrød og kartofler.

De kulhydratholdige fødevarer, der giver en beskeden og langsom stigning i blodsukkeret er rugbrød, havregryn, pasta, ris og tørrede bælgfrugter. Grovbrød giver næsten lige så hurtig stigning i blodsukkeret som hvidt franskbrød. Grovbrød er dog alligevel et bedre valg end franskbrød, da det indeholder flere kostfibre og mætter bedre.

Der er en række andre faktorer, der påvirker stigningen i blodsukkeret, f.eks. forarbejdning og tilberedning af fødevaren. Også madens fedtindhold har betydning, da fedt hæmmer mavens tømningshastighed.

Overhead: Eksempler på hvor 10 g kulhydrat findes

Mængden af kulhydrat har stor betydning for stigningen i blodsukkeret. Jo mere kulhydrat der spises til et måltid, desto mere stiger blodsukkeret. Derfor er det hensigtsmæssigt at fordele mængden af kulhydrat på alle dagens måltider.

Overhead: Stigning i blodglukosen efter forskellige mængder kulhydrat

Det kan anbefales at måle blodglukosen for at få et indtryk af, hvordan typen og mængden af kulhydrat påvirker blodsukkeret hos den enkelte person med diabetes.

Højt indhold af kostfibre

Kostfibre kan opdeles i vandopløselige og ikke-vandopløselige. I diabeteskosten anbefales et højt indhold af de vandopløselige kostfibre, da især disse ser ud til at kunne forbedre blodsukkerregulationen.
Fødevarer som f.eks. rugbrød, havregryn, grove grøntsager (kål, rodurter, porrer, løg m.m.) og tørrede bælgfrugter (hvide og brune bønner, kidneybønner, kikærter, linser m.m.) indeholder mange kostfibre og især mange af de vandopløselige kostfibre.

Begge typer af kostfibre kan være med til at nedsætte risikoen for forstoppelse, overvægt, kræft og hjerte- og karsygdomme.

Vitamin- og mineralindhold som det anbefales for den øvrige befolkning

Den anbefalede diabeteskost indeholder vitaminer og mineraler i mængder, der generelt er tilstrækkelig til at dække behovet. Småtspisende kan anbefales tilskud f.eks. en almindelig kombineret vitamin- og mineraltablet.

5-6 måltider om dagen

Det er gavnligt, at fordele maden på små og flere måltider. Det øger forbrændingen og er en fordel for overvægtige.
Hvis man kun spiser 1-2 gange om dagen, risikerer man at spise for meget og for fed mad. 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider vil være passende for de fleste.
For nogle - især insulinbehandlede diabetikere - kan det være nødvendigt, at mellemmåltidet om aftenen er relativt sent.

Overhead: Diætprincipper omsat til praksis

Se også lektionen Indkøb af mad.

Overhead: Sådan sparer du på fedt

Frugt

Som det fremgår af diætprincipperne anbefales det at spise 2-3 stykker frugt om dagen.
Noget frugt indeholder mere kulhydrat/frugtsukker end andet. Billedet i nedenstående overhead viser forskellige slags frugt i mængden svarende til 10g kulhydrat.

Den fedtfattige, kulhydratrige og fiberrige diabetesmad er voluminøs og stiller store krav til tyggefunktionen. Derfor skal man overveje at ændre på sammensætningen af kosten, hvis diabetikeren har nedsat appetit. Se lektionen Fejlernæring.

Overhead: Frugt

Kunstige sødestoffer

Som hel eller delvis erstatning for sukker kan anvendes de kunstige sødestoffer, der ikke giver stigning i blodsukkeret. Disse sødestoffer er: Acesulfam K, aspartam, cyklamat, erythritol, sakkarin, thaumatin, neohesperidin DC og sucralose.

De kunstige sødestoffer bruges af industrien til at søde mad og drikkevarer. Sødestofferne bruges alene eller flere sammen for at give den bedste smag.

I de sødemidler, vi køber, indgår der én eller flere af de kunstige sødestoffer. Generelt kan alle sødetabletter og alle flydende sødemidler anvendes, når man har diabetes. Flere af pulver-sødemidlerne anbefales kun i begrænsede mængder, da de indeholder fyldstof, der kan give stigning i blodglukosen.

Se eksempler på sødemidler i sødemiddelskemaet.

Drikke

Søde drikke uden tilsat sukker og med højst 1g kulhydrat pr. dl (pr. 100g) kan drikkes frit, når man har diabetes. F.eks. kunstigt sødet læskedrik samt de fleste light sodavand.

Vær opmærksom på, at frugtjuice og æblemost indeholder meget kulhydrat i form af naturligt forekommende sukker fra frugten. Disse drikke anbefales derfor ikke til diabetikere, medmindre der er tale om behandling af hypoglykæmi. Se lektionen Højt og lavt blodsukker.

Mange drikke er mærket 'light', men der er ikke alle velegnede til diabetikere. Produkter kan mærkes 'light', når indholdet af sukker er reduceret med 30 %.

Overhead: Drikke

Alkohol og diabetes

Som diabetiker kan man ligesom andre nyde alkohol med måde. Det er dog vigtigt som diabetiker at have kendskab til, hvordan alkohol påvirker stofskiftet og blodsukkeret. Alkohol indeholder mange kalorier - omtrent dobbelt så mange som kulhydrater og proteiner. Hvis alkohol ikke forbrændes ved ekstra muskelarbejde (f.eks. dans) lige efter man har drukket, omdannes energien i organismen til fedt. Hvis man vil tabe sig, er det derfor oftest bedst at holde sig fra alkohol i det daglige.

Under normale forhold afgiver leveren glukose til blodet. Alkohol hæmmer leverens evne til at danne og frigive glukose.

Det betyder, at der i forbindelse med alkoholindtagelse er en risiko for lavt blodsukker ('føling').
Dette er dog ikke så almindeligt hos personer med type 2-diabetes.

Risikoen for lavt blodsukker i forbindelse med nydelse af alkohol er størst, hvis man er i behandling med insulin eller tabletter, som er med til at forstærke alkoholens virkning på blodglukosen.

I praksis kan man let forhindre føling ved samtidigt at spise brød, frugt eller andre former for kulhydrat. Meget søde vine som f.eks. portvin og likør bør kun nydes i små mængder. Vær opmærksom på, at alkoholfri vin ofte indeholder meget sukker. Læs varedeklarationen.

Nogle blodglukosesænkende tabletter kan give symptomer, som hvis man er på antabus, når diabetikeren drikker alkohol. Det er tabletter, der indeholder tolbutamid. Hvis dette er et problem, må personen afholde sig fra at nyde alkohol. Alternativt må anden tabletbehandling ordineres.

Praktiske råd om servering af maden

Smørrebrødsmodellen kan med fordel benyttes til den kolde mad, da den giver en hensigtsmæssig fordeling mellem fedt, kulhydrat og protein.

Begrænset fedtindhold og erstatning af mættet fedt med umættet fedt

Personer med diabetes har en 2-4 gange så høj risiko for udvikling af hjerte- og karsygdomme som baggrundsbefolkningen. Derfor er det vigtigt for alle diabetikere, uanset den øvrige behandling, at kosten er fedtfattig og specielt med lavt indhold af det mættede fedt.

Kosten til voksne og børn over 3 år bør sammensættes så ca. 55 % af den samlede energi kommer fra kulhydrat, ca. 30 % af energien kommer fra fedt og resten af energien, ca. 15 %, kommer fra protein. Af den totale mængde fedt bør højst ca. 10 E % (energiprocent) komme fra det mættede (dyriske) fedt.

Højt indhold af fedt i kosten giver også større risiko for vægtstigning, da fedt indeholder meget energi pr. gram (37 kJ/9 kcal).

I skemaet ses eksempler på fødevarer, der har højt indhold af henholdsvis mættet, enkelt(mono)umættet og fler(poly)umættet fedt.

Overhead: Smørrebrødsmodel

Til den kolde mad er det bedst at spise tykke brødskiver. Hvis der smøres fedtstof på skal det være skrabet. Derpå 1 tynd skive mager ost eller pålæg. Pynten kan være grøntsager, som f.eks. kogte eller rå grønsager.

Tilsvarende kan tallerkenmodellen anbefales til sammensætning af det varme måltid.

Personer der skal have dækket deres energibehov, kan med fordel dele tallerkenen op således:

Den ene halvdel af tallerkenen fyldes med kartofler, ris, pasta eller bulgur. Noget kan erstattes af rugbrød eller andet brød. Den anden halvdel deles mellem grønsager og kød, fisk eller fjerkræ tilberedt med lidt fedtstof. Dertil kan der spises mager, jævnet sovs.

Overhead: Tallerkenmodel

Merudgifter til diabetesmad

Pensionister kan ifølge Pensionslovens § 17 (gl. førtidspensionslov) og Folkepensionslovens §14.1 (personligt tillæg) søge om at få merudgifterne til diæt dækket. Der vil i hvert enkelt tilfælde ske en økonomisk, rimeligheds- og trangsvurdering. Tildeling af personligt tillæg er afhængig af formue og indtægter ud over pensionen. Der kan være tale om renteindtægter, arbejds- og tjenestemandspensioner.

Læs mere om merudgifter til diabetesmad

Overhead: Virkelighedsbillede - Fru Hansen.

Har du tænkt på

  • om maden på jeres institution opfylder anbefalingerne for diabeteskost? Hvis ikke, hvilke barrierer er der?
  • om beboerne/klienterne drikker nok, og hvad drikker de?
  • om du bruger tallerkenmodellerne, hvis du øser maden op til en person med diabetes?

Se endvidere under lektionen: Søde sager og alkohol.

Senest opdateret:
23-04-2014
Sideansvarlig
Mikala Dømgaard Analyse- og projektkonsulent