I Diabetesforeningen ønsker vi at hjælpe dig, der på den ene eller anden måde er berørt af diabetes. Vi sidder klar til at besvare dine spørgsmål og give dig nogle redskaber til ikke bare at "leve med" diabetes - men til at leve godt med diabetes.


Spørgsmålstegn


Læs ofte stillede spørgsmål
Her kan du læse de spørgsmål, som vores eksperter oftest modtager. 


Lisa

 

Stil spørgsmål til eksperterne
Stil dit spørgsmål til vores diætist, jurist, motionskonsulent, sygeplejerske eller socialrådgiver. 


Diabeteslinjen Lille 2014

Stil spørgsmål til andre med diabetes
Har du brug for at dele dine problemstillinger, bekymringer og overvejelser med en, der kender til livet med diabetes?

 


Brevkasse

 

Skriv til brevkassen
Stil dit spørgsmål til brevkassepanelets eksperter (læge, psykolog, fodterapeut og andre).


 

  • Diabetes og alkohol

    Jeg er ung og har type 1-diabetes. Mine venner er begyndt at gå i byen og drikke alkohol. Jeg har snakket med diætisten på ambulatoriet, men nu er jeg blevet i tvivl om, om det så væsentligt at de kulhydrater, der indtages sideløbende med alkoholen kommer fra mad, eller om jeg i stedet kan drikke f.eks. juice?

    Svar:
    Som udgangspunkt er anbefalingen, at alkohol ledsages af kulhydrater fra et måltid. Dvs. helst langsomtoptagelige kulhydrater.

    Men i praksis kan det jo ikke altid lade sig gøre. Du har jo ikke en madpakke med, når du går i byen, på diskotek osv. Hvis der er saltstænger, grissini o.lign. tilgængeligt, kan du vælge disse som kulhydrattilskud. Alternativt kan kulhydraterne komme fra juice og/eller sukkersødet sodavand.

    Når du kommer hjem efter en tur i byen, kan det være hensigtsmæssigt at supplere med langsomtoptagelige kulhydrater f.eks. fra rugbrød. Et råd kan være at lægge en madpakke på hovedpuden, inden du går i byen. Så husker du at spise noget, når du kommer hjem. Det forudsætter selvfølgelig, at du sover hjemme hos dig selv :-)

    Disse råd gælder generelt og skal helst suppleres med måling af blodsukker. Mængden af kulhydrat afhænger bl.a. af hvor meget alkohol, der er indtaget, om der er danset eller udøvet anden form for fysisk aktivitet m.m.

  • Er jeg berettiget til merudgiftsstøtte efter § 100?

    Er jeg berettiget til merudgiftsstøtte efter § 100?

    Svar:
    Du skal være insulinkrævende diabetiker mellem 18 og folkepensionistalder for at kunne komme i betragtning til merudgiftsstøtte efter § 100.

    Førtidspensionister tilkendt pension før 2003 (gl. ordning) kan ikke søge § 100, men skal søge efter Pensionsloven om personligt tillæg eller helbredstillæg.

    Flere ankesager har i øvrigt afgjort, at socialforvaltningen i din kommune ikke har pligt til at oplyse dig om f.eks. § 100 – medmindre du udtrykkeligt har gjort opmærksom på et behov for hjælp til dine merudgifter.

    Læs mere om § 100

  • Hvordan regner jeg tilskuddet ud i forhold til diabetes 1?

    Jeg er pumpebruger, men har i nødstilfælde NovoRapid insulinpenne liggende. De koster 387 kr. uden tilskud. Jeg starter på en ny saldo og får derfor ingen tilskud til disse denne gang. Hvilken udgift har jeg så på denne medicin?

    Svar:
    Som du ved, betaler du i starten af et nyt tilskudsår din medicin 100 %. Dog kun de første 915 kr. Hvis NovoRapidpennene er det første, du køber, så er din egenbetaling 387 kr. 

    Se satser for medicintilskud

  • Har I nogen gode forslag til en sund og varieret kost?

    Har I nogen gode forslag til en sund og varieret kost?

    Svar:
    Du kan finde en række opskrifter i vores opskriftsdatabase. Du kan også have glæde af nogle af Diabetesforeningens kogebøger for at få mere variation ind i din mad, f.eks.:

    • God mad til små gryder indeholder hverdagsopskrifter fortrinsvis til 2 personer for alle dagens måltider.
    • Spis godt - Lev sundt giver gode råd om valg af madvarer, sammensætning af måltiderne m.m., mens den indeholder mange gode opskrifter.

    Find begge bøger og mange andre i netbutikken.

    Varieret kost

    Det er især godt at få fisk ind i din daglige kost, så du får ca. 300 g fisk om ugen. Fiskepålæg som f.eks. makrel i tomat, alm. marinerede sild, røget laks m.m. er velegnet.

    Alt magert kød og fjerkræ er også sundt at spise.

    Diabetesforeningen har udarbejdet et indkøbskort, hvor du kan se, hvor meget fedt m.m., der anbefales at være i de madvarer, du køber.

  • Er tabt arbejdsfortjeneste en merudgift?

    Jeg er ny diabetiker og er ved at udregne mine merudgifter. I beregningen har jeg udregnet en tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med dagshospital, ambulatorium og læge på i alt omkring 6500 kr.

    Kan jeg skrive denne udgift på min merudgifts-beregning iht. § 100 i Serviceloven? Det er en temmelig stor udgift for mig at skulle betale af egen lomme.

    Svar:
    Den tabte arbejdsfortjeneste accepteres ikke som en merudgift iht. § 100 i Serviceloven. Der er en principiel afgørelse fra Ankestyrelsen (C-55-03), som har fastslået dette. Der er derfor ikke nogen ide i, at forsøge at komme igennem med dette i din kommune.

  • Hvilket sødemiddel kan jeg bruge til bagning?

    Hvilket sødemiddel kan jeg bruge til bagning?

    Svar:
    Når du bager til personer med diabetes, er det vigtigt at spare på både fedt og sukker i forhold til almindelige kager. De såkaldte bage-sødemidler er velegnede, da de har en sammensætning, så de erstatter sukker og samtidig giver fylde til dejen. På den måde kan mængden af fedtstof nedsættes, uden at det går væsentligt ud over konsistens og smag.

    Eksempler på bage-sødemidler er Perfect Fit og Atwel.

  • Har I nogen gode forslag til en sund og varieret kost?

    Har I nogen gode forslag til en sund og varieret kost?

    Svar:
    Du kan finde en række opskrifter i vores opskriftsdatabase. Du kan også have glæde af nogle af Diabetesforeningens kogebøger for at få mere variation ind i din mad, f.eks.:

    • God mad til små gryder indeholder hverdagsopskrifter fortrinsvis til 2 personer for alle dagens måltider.
    • Spis godt - Lev sundt giver gode råd om valg af madvarer, sammensætning af måltiderne m.m., mens den indeholder mange gode opskrifter.

    Find begge bøger og mange andre i netbutikken.

    Varieret kost

    Det er især godt at få fisk ind i din daglige kost, så du får ca. 300 g fisk om ugen. Fiskepålæg som f.eks. makrel i tomat, alm. marinerede sild, røget laks m.m. er velegnet.

    Alt magert kød og fjerkræ er også sundt at spise.

    Diabetesforeningen har udarbejdet et indkøbskort, hvor du kan se, hvor meget fedt m.m., der anbefales at være i de madvarer, du køber.

  • Er tabt arbejdsfortjeneste en merudgift?

    Jeg er ny diabetiker og er ved at udregne mine merudgifter. I beregningen har jeg udregnet en tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med dagshospital, ambulatorium og læge på i alt omkring 6500 kr.

    Kan jeg skrive denne udgift på min merudgifts-beregning iht. § 100 i Serviceloven? Det er en temmelig stor udgift for mig at skulle betale af egen lomme.

    Svar:
    Den tabte arbejdsfortjeneste accepteres ikke som en merudgift iht. § 100 i Serviceloven. Der er en principiel afgørelse fra Ankestyrelsen (C-55-03), som har fastslået dette. Der er derfor ikke nogen ide i, at forsøge at komme igennem med dette i din kommune.

  • Skal fodterapeuterne indberette til sygehusene?

    Skal fodterapeuterne indberette til sygehusene?

    Ja, fodterapeuterne skal indberette den årlige fodstatus til den henvisende læge (den praktiserende læge eller læge på sygehuset).

  • Hvor kan jeg få hjælp til min diabetes?

    Jeg vil gerne skifte læge, da jeg synes, at min lokale praksis er upålidelig i forhold til diabetes 2.

    Hvordan kan jeg finde et lægecenter med en funktionel behandlingsstrategi i forhold til diabetes 2?

    Der gik 8 år, før min læge fortalte, at jeg havde type 2, og jeg tror, de vidste det hele tiden.
    Jeg har sjældent været til kontrol, og jeg har fornemmelsen af, at det bare er for meget for dem at have med diabetes 2 at gøre.

    Findes der et lægecenter i Danmark, som har styr på behandling af diabetes 2?

    I Danmark er behandlingen af type 2 lagt ud til praktiserende læger, med mindre der er komplikationer hos diabetikeren. I så fald er behandlingen en specialistopgave, og diabetikeren behandles på diabetesambulatoriet efter henvisning fra praktiserende læge.

    Prøv at spørge din læge om henvisning til diabetesambulatoriet, måske bare for at få en second opinion. Eller måske for at få diætistvejledning.

    Find eventuelt ud af, om der er et sundhedscenter i din kommune, og henvend dig der.

    Kontakt din kommunes lokalforening i Diabetesforeningen, her kan du høre, hvad andre diabetikere i din kommune gør. http://www.diabetes.dk/diabetesforeningen/kontakt/lokalforeninger.aspx.

    Man kan altid skifte læge, hvis man ønsker en anden. Henvend dig i borgerservice og få at vide, hvordan man skifter praktiserende læge.

  • Får light-sodavand mit blodsukker til at stige?

    Får light-sodavand mit blodsukker til at stige?

    De fleste light-sodavand er sødet med sødestoffer, der ikke giver stigning i blodsukkeret. Det er f.eks. aspartam, acesulfam K, cyklamat og sucralose.

    I de såkaldte sportssodavand er der tilsat druesukker, som giver en stigning i blodsukkeret.

    Når du væger sodavand og andre drikke med højst 1 g kulhydrat pr. 100 g/100 ml, kan du drikke ubegrænset af dem. 

    Et godt råd er dog altid at slukke den værste tørst i vand.

  • Diabetes og alkohol

    Jeg er ung og har type 1-diabetes. Mine venner er begyndt at gå i byen og drikke alkohol. Jeg har snakket med diætisten på ambulatoriet, men nu er jeg blevet i tvivl om, om det så væsentligt at de kulhydrater, der indtages sideløbende med alkoholen kommer fra mad, eller om jeg i stedet kan drikke f.eks. juice?

    Svar:
    Som udgangspunkt er anbefalingen, at alkohol ledsages af kulhydrater fra et måltid. Dvs. helst langsomtoptagelige kulhydrater.

    Men i praksis kan det jo ikke altid lade sig gøre. Du har jo ikke en madpakke med, når du går i byen, på diskotek osv. Hvis der er saltstænger, grissini o.lign. tilgængeligt, kan du vælge disse som kulhydrattilskud. Alternativt kan kulhydraterne komme fra juice og/eller sukkersødet sodavand.

    Når du kommer hjem efter en tur i byen, kan det være hensigtsmæssigt at supplere med langsomtoptagelige kulhydrater f.eks. fra rugbrød. Et råd kan være at lægge en madpakke på hovedpuden, inden du går i byen. Så husker du at spise noget, når du kommer hjem. Det forudsætter selvfølgelig, at du sover hjemme hos dig selv :-)

    Disse råd gælder generelt og skal helst suppleres med måling af blodsukker. Mængden af kulhydrat afhænger bl.a. af hvor meget alkohol, der er indtaget, om der er danset eller udøvet anden form for fysisk aktivitet m.m.

  • Kan man få sin merudgift med til udlandet?

    Kan man få sin merudgift med til udlandet?

    Svar:
    Nej, som udgangspunkt skal man bo i Danmark for at modtage sociale ydelser. Kun ved midlertidige ophold i udlandet på op til 4 uger kan man bevare sin merudgift.

    Som EU borger i et EU land har man dog ret til de ydelser, der findes i landet.

  • Kan man få dækket sine medicinudgifter, hvis man er medlem af Danmark?

    Kan man få dækket sine medicinudgifter, hvis man er medlem af Danmark?

    Svar:
    Man kan ikke få dækket den del, der dækkes af Danmark. Så hvis man får sine medicinudgifter 100 % dækket via Danmark, så kan man ikke tage udgifterne med under sin merudgiftberegning. Man kan heller ikke medtage sit kontingent til Danmark.

  • Hjælp til vores barn i skolen?

    Vores barn kan ikke selv udregne kulhydrater og skal i det hele taget hjælpes meget med sin diabetes. Vi har brug for en voksen i skolen, der kan udvise sikkerhed i forbindelse med hans sygdom, og som kan være der, hvis pumpen giver alarm, slangen svigter osv. Vi kan jo ikke selv være der hele tiden, så hvordan får vi hjælp til vores barn i skolen?

    Svar:
    Det er skolen (skoleforvaltningen eller kommunalbestyrelsen), der har ansvaret for, at alle børn kan blive undervist under trygge og gode forhold. Så tag en snak med skolen om, hvordan de tænker at indrette skoledagen, så jeres barn får den hjælp, han/hun har brug for.
    Hvis der skal søges om ekstra timer, er det skolen og ikke jer, der skal søge skoleforvaltningen. 

Se alle