Fastelavnssøndag står prinsesser, pirater, feer og superhelte trippende i kø og venter på, at det bliver deres tur til at slå til tønden. Efter tøndeslagningen er der tradition for at nyde en fastelavnsbolle, slik og sodavand – og det kan være en udfordring, hvis du eller dit barn har diabetes.

Fastelavnsboller

Fastelavnsboller stammer sandsynligvis fra 1600-tallets Tyskland. Da de kom til Danmark, var en fastelavnsbolle bare en almindelig hvedebolle uden nogen form for fyld. På det tidspunkt kunne man ikke få hvedebrød til hverdag, og derfor blev en hvedebolle til fastelavn forbundet med noget festligt. Senere gik man over til at blande hvedebollens krumme med en klat smør.

I de senere år er fastelavnsboller blevet til de boller, som vi kender fra bageren – ofte en wienerbrødsbolle fyldt med creme eller flødeskum og med glasur på toppen. De fastelavnsboller, som vi kan købe hos bageren eller i supermarkedet, indeholder en del fedt og sukker. Men du kan sagtens selv bage nogle sundere fastelavnsboller.

Få inspiration til mad og drikke til fastelavnsfesten

Få inspiration til fastelavnslege

Få inspiration til udklædningen

Herunder finder du opskrifter på fastelavnsboller og varm kakao.