Fuldkornstema

Fuldkornsprodukter

Hvorfor vælge fuldkorn?

Fuldkorn mætter godt. De fleste spiser derfor mindre, når de vælger fuldkorn. Dette er positivt, hvis du vil tabe dig eller undgå at tage på.

Fyldkorn er desuden godt for maven og gavner fordøjelsen. Fuldkorn indeholder mange vitaminer, mineraler og sundhedsfremmende stoffer, der bl.a. kan beskytte mod type 2-diabetes, hjerte- og karsygdom, visse kræftformer m.m.

Når du vælger fuldkornsprodukter til flere eller alle dagens måltider, er det lettere at nå Fødevarestyrelsens anbefaling om at spise mindst 75 g fuldkorn om dagen.

 Fuldkorn _logo

Det orange fuldkornslogo

Fuldkorn hele dagen

Om morgenen kan du f.eks. spise havregryn, mysli, fuldkornscornflakes eller et andet morgenmadsprodukt med masser af fuldkorn. Du kan evt. supplere med rugbrød eller andet fuldkornsbrød til morgenmad. Vælg gerne fødevarer med det orange Fuldkornslogo og/eller det grønne Nøglehulsmærke.

Se en oversigt over en lang række sunde morgenmadsprodukter

Til frokost kan du f.eks. spise rugbrød, fuldkornspita, fuldkornssandwich eller en anden form for fuldkornsbrød. Rugbrød er dog det sundeste valg.

Fuldkorn2

Til aftensmaden kan du spise fuldkornspasta eller –ris. Fuldkornsbulgur, -couscous og lignende er lige så godt. Du kan også spise fuldkornsbrød til aftensmaden.

Mellemmåltiderne kan bestå af fuldkornsknækbrød, fuldkornsbrød eller –boller. Du kan også spise en portion skyr eller andet syrnet mælkeprodukt med mysli, fuldkornscornflakes, ymerdrys uden tilsat sukker m.m.

Knækbrød, rugstave, rugbrødssnacks og lignende er også lækkert til den lille sult. Men vælg med Fuldkornsmærket, så der ikke er for meget fedt, sukker og salt i produktet. 

Du kan få flere tips og ideer til at spise fuldkorn i Diabetesforeningens kogebog Fuldkorn – der frister.

Fuldkorn Der Frister

 

Køb kogebogen i netbutikken


Fuldkornspartnerskabet
Diabetesforeningen er medlem af Fuldkornspartnerskabet, der er et samarbejde mellem flere sundhedsorganisationer, Fødevarestyrelsen samt en række fødevareproducenter. Målet med partnerskabet er, at danskerne skal vælge fuldkornsprodukter, når de vælger blandt morgenmadsprodukter, ris, pasta og brød.

Besøg Fuldkornspartnerskabets Facebookside

Besøg Fuldkornspartnerskabets hjemmeside


Opskrifter med fuldkorn

I opskriftsdatabasen kan du finde mange lækre opskrifter med fuldkorn. Her er nogle eksempler: