Nyt år - nye mål?

Har du også lovet dig selv, at du skal tabe dig i det nye år? Nytår er ofte forbundet med nytårsforsætter og slankekur er meget populært. Derfor er der i januar måned mange ugeblade og lignende, som sætter stort fokus på slankekure.

Er du motiveret?

Din motivation for at komme ned i vægt er den altafgørende faktor for, om vægttabet lykkes. Mange er motiverede i starten af en slankekur, men finder det svært at bevare motivationen i længden. Den aftagende motivation kan skyldes, at slankekure som regel er meget restriktive og indebærer et utal af ændringer i ens kostvaner fra kurens første dag.

Fra slankekur til kostændring

I stedet for at gå i gang med en tidsbegrænset slankekur, kan du vælge at tænke mere langsigtet. Ved at foretage nogle få ændringer i dine kost- og motionsvaner, øger du chancen for, at du bevarer din motivation. Det øger din mulighed for at tabe i vægt og for efterfølgende at holde dit vægttab.

Find lækre opskrifter herunder:

Læs mere om vægttab og diabetes 1

Læs mere om vægttab og diabetes 2