Teenager og ung med diabetes 2

Unge med type 2-diabetes har ligeså meget ret til et godt ungdomsliv, som unge uden diabetes. Når du får diabetes, er der dog en ny følgesvend i livet, som du ikke bare lige slipper af med. Her har vi samlet råd og links til dig, der er ung med type 2-diabetes.

Alkohol

Når du har type 2-diabetes, gælder de samme anbefalinger for dig som for den øvrige befolkning. Hvis din diabetes er velreguleret, gælder Sundhedsstyrelsens udmeldinger om indtagelse af alkohol (Højst 10 genstande om ugen, højst 4 genstande på samme dag).

Når du har type 2-diabetes, er der imidlertid en række faktorer, du skal være særligt opmærksom på:

• Alkohol sænker blodsukkeret (leveren forbrænder en genstand på ca. 1½ time)
• Risikoen for lavt blodsukker forstærkes ved fysisk aktivitet som dans og sex
• Spis altid 1 skive rugbrød, når du har drukket alkohol (mere end 5 genstande) 
• Alkohol feder næsten lige så meget som fedt
• Undgå at drikke alkohol, hvis du er gravid

Snak med din behandler, hvad der gælder for dig. 

Få hjælp af vennerne

Det er vigtigt, at dine venner ved, du har diabetes. Det er en god tryghed for dig at have en ven i nærheden, der kender symptomerne på lavt blodsukker og som ved, hvordan han/hun kan hjælpe dig. Ligeså at de er opmærksomme på, om du kan spise og drikke juice uden problemer. 

Dagen derpå

Kroppen er langsom til at nedbryde alkohol, hvilket øger risikoen for lavt blodsukker. Derfor kan det være farligt at sove længe morgenen efter du har drukket alkohol. 

Det kan du gøre:

• Stå tidligt op og mål blodglukose
• Spis et ordentligt morgenmåltid
• Hvis du samtidig har været fysisk aktiv fx ved dans eller sex, forstærkes risikoen for lavt blodglukose 

Følgesygdomme

Som ung kan det være svært at forholde sig til, at det er vigtigt at have en velreguleret diabetes nu, for ikke at få følgesygdomme om 15-20 år. 
Men faktisk er det ekstra vigtigt: pga. den tidlige diagnose har du som ung flere år til at udvikle følgesygdomme og skal leve længere med følgerne. Derfor er det vigtigt, at du passer godt på dig selv. 

Hold regelmæssig kontakt med din behandler

Hvis du allerede nu oplever forandringer, kan du starte en behandling for at forebygge eller udsætte yderligere udvikling. Derfor er det vigtigt, at du har regelmæssig kontakt med din behandler, uanset om det er din praktiserende læge eller et diabetesambulatorium. 
Det allerbedste er, at du selv er ekspert i dit eget liv med diabetes, og en aktiv samarbejdspartner med din behandler, da det er dig, som skal leve et godt og aktivt liv med diabetes i det daglige. 

Læs mere om følgesygdomme

Gravid og diabetes 2

Hvis du har type 2-diabetes, skal du være særligt opmærksom, når du planlægger at blive gravid. Det er vigtigt, at din diabetes er velreguleret, og at du kommer afsted til hyppige diabetes- og graviditetskontroller hos både diabetesbehandler, jordemoder og fødselslæge, fordi det giver dig som mor og dit kommende barn et bedre forløb.

Læs mere om graviditet med diabetes 2

Kørekort

Hvis du ønsker at erhverve eller forny kørekort, afhænger det altid af din helbredstilstand (om du behandles med tabletter eller insulin, og om du er velbehandlet uden insulintilfælde). 
Det afhænger også af, om kørekortet er til alm. bil eller motorcykel, eller det er erhvervskørekort. 
Du skal have en helbredserklæring. 
Har du ingen insulintilfælde haft, er der som regel ingen problemer med at få udstedt eller fornyet dit kørekort. Men har du haft insulintilfælde, skal embedslægen vurdere din sag individuelt. Alt efter kørekortkategori og behandlingsmåde er der forskel på, hvor lang tid dit kørekort vil være gyldigt.

Læs mere om kørekort og diabetes

Menstruation og type 2-diabetes

Når du har menstruation, svinger dit niveau af hormonerne østrogen og progesteron. De to hormoner styrer menstruationscyklussen, men de har også en effekt på cellernes insulinfølsomhed - østrogen hæver insulinfølsomheden, progesteron sænker den. Hos nogle med diabetes, opleves den effekt på udsving i blodsukkeret i løbet af cyklussen. 

Det kan du gøre:

• Det kan være en hjælp at lære din cyklus godt at kende, så du lettere kan forudse evt. påvirkning af blodsukkeret. Det gælder særligt omkring de første menstruationer i pubertet, efter graviditet og amning, og når man starter på, laver ændringer i eller ophører med at tage hormonel prævention.
• Mål blodsukkeret: Det kan være en god idé at måle dit blodsukker oftere i sidste halvdel af cyklus op til næste menstruation, hvor udsvingene typisk er størst.
• Juster evt. insulin: Hvis du oplever et fast mønster i blodsukkerudsving i løbet af din cyklus, kan det være en god ide at tale med din behandler om at justere insulindosis i forhold til din cyklus.
• Tal med din behandler: Generelt er det en god idé at tale med din behandler, hvis du oplever udfordringer med at regulere blodsukkeret gennem sin cyklus.

(Kilde: Videncenter for Diabetes. Du kan læse mere om præventions indvirken og generelle udsving i cyklussen på Videncenter for Diabetes hjemmeside)

Læs mere om menstruation hos Videncenter for Diabetes

Mentale aspekter ved diabetes

Alle mennesker er forskellige og har forskellige reaktioner på diabetes og andre ting, der påvirker vores sundhed. Der er ikke nogen reaktion, der er rigtig eller forkert. Det centrale er, at du passer godt på hele dig – både dit fysiske og psykiske helbred. 

Når du har diabetes, er det ikke ensbetydende med, at du også bliver ramt på din mentale sundhed. Langt de fleste lever godt med deres diabetes i det meste af tiden.  

Det er vigtigt, at du ved noget om de mentale reaktioner, du kan have, og at du mærker efter, hvordan du har det mentalt. Du kan hurtigt vænne dig til en tilværelse med forringet livskvalitet, og så kan det blive en selvforstærkende ond cirkel.

Læs mere om de mentale aspekter ved diabetes

Hvis du har brug for at snakke med en psykolog om din diabetes, er der mulighed for at søge støtte hos de offentlige. Der er forskellige muligheder afhængig af din alder og arten af henvendelse.

Læs mere om psykologhjælp

Rusmidler

Narkotika og andre ulovlige stoffer påvirker hjernen og nervesystemet og kan være meget vanedannende og farlig i kombination med diabetes.

Marihuana (cannabis, hash, blow, weed) er mindre farlige end ”hårde stoffer” som heroin, kokain og amfetamin. Ved at kombinere alkohol og marihuana sløves dømmekraften, især omkring diabetesrelaterede beslutninger. Mange der ryger marihuana, bliver ekstremt sultne, og spiser alt hvad der er i nærheden, især junk food.

Amfetamin, ecstasy og kokain bruges til at give mere energi og selvtillid. Der er risiko for væskemangel, når du vedvarende danser eller laver anden hård fysisk aktivitet. Disse stoffer nedsætter appetitten, og kombineret med fysisk aktivitet er der alvorlig risiko for lavt blodsukker. 

Rygning

Alle ved, at det er usundt at ryge. Nikotin får blodkarrene til at trække sig sammen, og resultatet er en langsommere optagelse af insulin. Nikotin medfører også nedsat insulinfølsomhed. 

Rygestop mindsker risiko

Rygning medfører væsentlig forøget risiko for bl.a. kræft i lungerne, kronisk bronkitis og hjerte-karsygdomme.

Diabetes i sig selv medfører øget risiko for åreforkalkning, blodpropper og hjerneblødning. Ved diabetes lægges disse forskellige risici oveni hinanden. Mange voksenundersøgelser bekræfter, at risikoen for tidlig død hos en ryger er 1,5-2 gange højere end hos en ikke ryger. Men undersøgelser viser også, at risikoen falder, hvis rygning stoppes.

Det nemmeste er aldrig at starte på at ryge, men når man er ung, kan det være svært at modstå ”presset” fra kammerater der ryger. Hvis du ryger og ønsker at stoppe, er der hjælp at hente med rygestop kurser, nikotinplastr, nikotintyggegummi etc.

Læs mere om rygestop her

Sex

Sex er sundt og dejligt, og på det seksuelle plan fungerer unge med diabetes på nøjagtig samme måde som andre på samme alder, men det kan være en hård fysisk aktivitet, og du kan derfor få lav blodsukker både under og efter. 
Det kan være svært at få og bevare rejsningen, hvis blodglukose er høj. Som kvinde påvirkes du måske mindre af diabetes, men udflåd og svampeinfektioner forekommer hyppigere ved dårlig reguleret diabetes, og kan virke negativt på sexlysten.

Slik, is og chips

Det er ok at spise slik, is og chips ved særlige lejligheder, men bliver det en del af dagligdagen, påvirker det din blodglukose og din vægt i uheldig retning. 

Slik, is og chips får din blodglukose til at stige. Chokolade og chips indeholder meget fedt og hvis du spiser for store mængder, tager du på i vægt, uanset om du har diabetes eller ej. Dog kan du tage en lille chokoladebar, 24 g kulhydrat som erstatning for et mellemmåltid. Hvis du vælger at spise slik etc. daglig, kræver det meget fysisk aktivitet. Eks. indeholder en magnum is 260 kcal. og en times cykling forbrænder 250-300 kcal. 

Chips indeholder meget fedt, som får blodglukose til at stige langsomt, over mindst 3-4 timer. 25 g chips, som er det der kan ligge i voksen håndflade, har samme kulhydrat og fedtindhold som en ostesandwich. Husk at spise chips med umættet fedt (fedt fra planteriget). 

Sport og bevægelse 

Daglig motion er en stor fordel for alle unge med diabetes. Det kan medvirke til vægttab. Motion sænker  blodglukose ved at øge glukoseoptagelsen i musklerne. Efter fysisk aktivitet har musklerne en øget insulinfølsomhed i 1-2 dage. Vælg en motionsform du kan lide, start i det små og byg formen langsomt op 
Ved motion 3-4 gange om ugen er der en vedvarende øget insulinfølsomhed, og den medicinske behandling kan måske nedsættes. Tal i øvrigt med din behandler om det. 

Læs mere om motion her

Stress 

Stress er en psykologisk/fysiologisk belastning, som påvirker kroppen og øger blodglukoseniveauet på grund af forskellige stresshormoner. Eksempler på belastninger kan være:

• Kærestesorg
• Sygdom
• Dødsfald i familien
• Eksamensperioder 

Læs mere om diabetes og eksamen

Læs mere om diabetesstress