Ny opgørelse: Store regionale forskelle i diabetesudstyr

En ny opgørelse fra Danske Regioner viser, hvor mange personer med type 1-diabetes der har fået udleveret en insulinpumpe eller sensorbaseret glukosemåler på landets hospitaler og ambulatorier. Tallene er vidt forskellige og understreger behovet for at sikre lige adgang til diabetesudstyr.

Udstyr 1920X1080.Png
13. juli 2021 | Af Simon Festersen sfe@diabetes.dk

Hvis du gerne vil have tildelt en insulinpumpe eller sensorbaseret glukosemåler af dit behandlingssted, er det ikke helt ligegyldigt, hvor i landet du bor. 

I et spørgsmål til sundhedsministeren har sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen (SF) bedt om en opgørelse over, hvor mange med type 1-diabetes der render rundt med en insulinpumpe og/eller sensorbaseret glukosemåler.

Svaret viser, at landets regioner langt fra er lige rundhåndede i tildelingen af diabetesudstyr.*

For eksempel har kun 13 procent af de voksne patienter i Region Sjælland fået udleveret en insulinpumpe, mens det i Region Midtjylland er 29 procent. Kigger man på børnene, har 91 procent af dem i Region Sjælland fået tildelt en insulinpumpe. Anderledes ser det ud i Region Nordjylland, hvor det drejer sig om 67 procent af børnene med type 1-diabetes. 

Samme ulighed gælder sensorbaseret glukosemålere, CGM såvel som FGM. Her lægger Region Hovedstaden sig i spidsen med 60 procent. Omvendt er det kun 33 procent af de voksne patienter i Region Sjælland, der har fået fornøjelsen af en sensorbaseret glukosemåler.

Hos børnene er forskellen mindre, hvilket hænger sammen med, at alle børn og unge med type 1-diabetes siden 2018 har kunnet få udleveret en flash glukosemåling af regionerne.

 

Diabetesforeningens forskningschef Tanja Thybo forklarer, at tallene er med forbehold for en vis usikkerhed, da der er tale om manuelle optællinger og estimater fra hvert enkelt hospital.

Men alligevel tegner de et klart billede af, at personer med type 1-diabetes ikke har samme mulighed for at få det rette udstyr i behandlingen af deres diabetes. Selv om de regionale forskelle ikke ligefrem er ny viden, ærgrer det hende nu at se uligheden sort på hvidt.

– Alle med diabetes skal have adgang til udstyr, der hjælper dem til det bedste liv med diabetes. Uanset bopælsadresse. Derfor er det også bekymrende, at forskellene fra region til region er så markante. Endda i et lille land som Danmark.

– Det strider mod den nationale diabeteshandlingsplans ambition om ensartet behandling af høj kvalitet i hele landet og forværres kun yderligere af den kassetænkning, der samtidig hersker på området, siger Tanja Thybo.  

Det store postnummerlotteri

Med det mener hun, at mennesker med diabetes ofte ender som kastebold mellem kommuner og regioner, fordi de ikke kan blive enige om, hvem der skal give bevilling til det respektive udstyr – særligt hvad angår sensorbaseret glukosemåler.

Tanja Thybo 1
Diabetesforeningens forskningschef Tanja Thybo finder det bekymrende, at de regionale forskelle på tildelingen af diabetesudstyr er så markante.

Ifølge en undersøgelse fra Diabetesforeningen er det hos regionerne, at langt de fleste med diabetes får udleveret en sensorbaseret glukosemåler. Her er det som et behandlingsredskab.

Kun 19 procent af dem med type 1-diabetes svarer, at de har opnået bevilling gennem deres kommune, hvor en sensorbaseret glukosemåler betragtes som et hjælpemiddel. For type 2-diabetes er tallet 42 procent, om end det kun drejer sig om ganske få personer. 

Samtidig er der også stor forskel på kommunernes bevillingsparathed. En problematik, der populært kaldes postnummerlotteriet. Flere personer med diabetes oplever således at miste deres bevilling til sensorbaseret glukosemåler, når de flytter kommune.

Den vilkårlighed er uacceptabel og har store konsekvenser for den enkelte med diabetes.

Diabetesforeningen arbejder fortsat på at gøre op med kassetænkningen og de kortsigtede sparehensyn i kommunerne. Al dokumentation viser, at der både er store behandlingsfordele og øget livskvalitet at hente ved brug af moderne sensorbaseret glukosemåling.

*Diabetesforeningen har brugt de uens besvarelser fra Danske Regioner til at beregne tallene, der fremgår af graferne. Region Syddanmark har ikke været i stand til at oplyse antallet af voksne og børn med CGM/FGM.