Madvarer med langsomme kulhydrater

Kostfibre

Studier har vist en forebyggende effekt af kostfiberindtag, og både udvikling af type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdom, og visse typer kræft, især tyk- og endetarmskræft. Bliv klogere på kostfibre, og få flere i kosten med vores lækre opskrifter.

Kostfibre tilhører den gruppe, vi kalder de komplekse kulhydrater. I modsætning til stivelse og sukkerarter nedbrydes de ikke i tyndtarmen, men passerer ufordøjet videre til tyktarmen. Kostfibre påvirker derfor ikke blodsukkeret, men findes ofte i produkter, som indeholder andre kulhydrater, der gør.

Det anbefales, at en voksen person spiser 25-35 g kostfibre dagligt. Anbefalingen gælder, uanset om man har diabetes eller ej. Danskerne spiser i gennemsnit ca. 82 g fuldkorn om dagen, hvilket, sammen med andre kilder til kostfibre, er tilstrækkeligt til at opnå de 25-35 g dagligt.

Gode kilder til kostfibre

Kostfibre findes kun i vegetabilske fødevarer. Fuldkorn og fuldkornsprodukter er en af de bedste kilder, vi har til kostfibre, men også grøntsager frugt, bær, og bælgfrugter har et højt indhold af kostfibre. Kostfiberindholdet er især højt i disse fødevarer:

  • Havregryn og hvedeklid
  • Rugbrød og fuldkornsknækbrød
  • Grønkål, broccoli og andre kåltyper
  • Hindbær, brombær og ribs
  • Figner og tørrede abrikoser
  • Bælgfrugter som grønne ærter, kikærter og linser
  • Kantareller

To typer af kostfibre

Der findes to typer af kostfibre; de vandopløselige, der i høj grad findes i korn, frugt og bælgfrugter, og de vand-uopløselige, der findes i bl.a. hvedeklid og kornprodukter. Fiberrige fødevarer indeholder generelt en blanding af begge typer kostfibre.

Rå eller tilberedte grøntsager?

Kostfibre påvirkes ikke under madlavningen og er derfor i behold efter endt tilberedning. Når eks. grøntsager tilberedes, mistes nogle af næringsstofferne, mens andre bliver nemmere at optage. Det er også nemmere at spise større mængder af tilberedte grøntsager.

Spis grøntsager som du bedst kan lide dem – om de er rå eller tilberedte.