Støt os
Frivillig
Bliv medlem
Samtale Med Lægen Om Behandling Af Diabetes

Symptomer og årsager

Er du bekymret for, om du har fået type 1-diabetes? Symptomerne er blandt andet tørst, hyppig vandladning og kløe.

Symptomerne på type 1-diabetes kan udvikle sig i løbet af få dage, og de første symptomer kan være diffuse og minde lidt om influenza.

Symptomerne skyldes, at man har for højt blodsukker, fordi kroppen mangler insulin til at hjælpe sukkeret fra maden ud i kroppens celler.

Symptomerne kan blive værre

Hvis du ikke reagerer på de første symptomer og kommer i behandling, vil dit blodsukker stige yderligere, og symptomerne blive værre:

  • Opkast
  • Mavesmerter
  • Væsketab 
  • Bevidsthedstab pga. syreforgiftning (ketoacidose).

Få stillet diagnosen

Type 1-diabetes er en alvorlig sygdom, som kræver behandling med det samme. Derfor er det vigtigt, at du går til lægen for at få målt dit blodsukker, hvis du har mistanke om diabetes.  

Sådan stiller din læge diagnosen type 1-diabetes

    Sådan stiller din læge diagnosen type 1-diabetes

  • Blodprøver bekræfter symptomer på type 1-diabetes

    + -

    Lægen vil som regel kunne tage en måling af dit fasteblodsukker

    • Ligger dit blodsukker på 7,0 mmol/l eller derover, kan lægen stille diagnosen diabetes
    • Ligger dit blodsukker på 6,0 mmol/l eller derunder, kan lægen udelukke diabetes.

    Hvis dit blodsukker er for højt, henviser lægen dig til hospitalet, hvor du bliver undersøgt yderligere.

  • Hvis du bliver henvist til hospitalet

    + -

    På hospitalet får du taget flere blodprøver:

    Blodsukker: Måling af, hvordan dit blodsukker er lige nu, så hospitalet kan sammenligne med lægens måling. 

    Langtidsblodsukker: Viser, om du har haft for højt blodsukker gennem de seneste cirka 2-3 måneder.

    Sukkerbelastningstest: Viser, hvordan dit blodsukker reagerer, efter du har indtaget 250ml sukkervand. 

    Læs mere om diagnosticering af type 1-diabetes på Videncenter for Diabetes.

  • Når diagnosen er diabetes

    + -

    Hvis hospitalets undersøgelser viser, at du har type 1-diabetes, så bliver du formodentlig indlagt med det samme, så du kan få den rette behandling. 

    Læs mere om behandling af type 1-diabetes

Hvorfor får man type 1-diabetes?

Forskerne har endnu ikke det præcise svar på, hvorfor man får type 1-diabetes, men det kan være en kombination af både arv og miljø. Det vil sige, at både dine gener plus faktorer, der kommer udefra, kan spille en rolle.

Det siger forskningen om årsager

    Det siger forskningen om årsager

  • Arvelighed spiller en rolle

    + -

    Forskningsresultater viser, at:

    • Har en mor type 1-diabetes, er risikoen for, at barnet får sygdommen cirka 2 procent
    • Har en far type 1-diabetes, er risikoen cirka 5 procent
    • Har begge forældre type 1-diabetes, er risikoen for, at barnet også får diabetes oppe på 5-20 procent.

  • Miljøet kan øge risikoen

    + -

    Forskerne mener, at miljøet omkring os kan påvirke risikoen for at få diabetes. Formentlig er det ikke én ting, men kombinationen af flere faktorer, som tilsammen øger risikoen. Det kan for eksempel være:

    • Betændelsestilstande/infektioner/vira i kroppen
    • Biokemiske forandringer af stoffer i kroppen
    • Uhensigtsmæssig ernæring i fosterlivet og den tidlige barndom
    • Mangel på D-vitamin
    • For steril en levevis.

  • Kejsersnit og tarmflora påvirker risikoen

    + -

    Antibiotika er vigtigt i forhold til behandling af mange bakterielle infektioner. Men antibiotika kan også have den bivirkning, at det påvirker tarmfloraen. Danske forskere dokumenterede i 2016, at der er sammenfald mellem anvendelse af bredspektret antibiotika i barnets første to leveår og udvikling af type 1-diabetes i barneårene – men kun, hvis barnet er født ved kejsersnit. 
     
    Et andet forskningsresultat dokumenterer, at børn født ved kejsersnit generelt har 20 procent øget risiko for at udvikle type 1-diabetes sammenlignet med børn, der er født vaginalt.