Kend Din Diabetes

Kend din diabetes

- sætter fokus på, hvordan du passer bedre på dig selv i hverdagen

Et længere liv med diabetes

Heldigvis haler personer med diabetes ind på mennesker uden diabetes, når det gælder forventet levealder. Samtidig er der generelt færre alvorlige komplikationer som følge af diabetes i dag, end der var for 10 år siden: Langt færre får amputeret ben, bliver blinde eller får blodpropper. 

Alligevel følger der med den længere levealder også en større risiko for med tiden at få følgesygdomme. Derfor er der rigtig god grund til at passe godt på dig selv, uanset om du er ung eller ældre, for jo længere du lever med diabetes uden følgesygdomme, jo større er din chance for også at undgå dem senere i livet.

Her får du råd og tips til, hvordan du passer godt på dig selv i hverdagen
Kend Dit Hjerte

Lyt til dit hjerte

Dit hjerte slår for dig hele livet. Med diabetes som følgesvend giver det rigtig god mening at passe godt på det.

Få fem tips til at passe på dit hjerte 

Kend Dine Nyrer

Pas på kroppens filter

Nyrerne er kroppens filter. De sørger for at holde kroppen fri for affaldsstoffer ved at lede dem ud ad kroppen gennem urinen.

Få fem tip til at passe godt på nyrerne

Kend Dine Nerver

Hold styr på nerverne

Diabetes kan skade nerverne, og det kan give problemer med følesans, muskler og de indre organer.

Få fire tips til at passe godt på nerverne

Jo længere du lever med diabetes uden at få følgesygdomme, jo større er din chance for også at undgå dem senere i livet
Kend Dine Øjne

Se dig selv i øjnene

Du kan holde et vågent øje med, om dit syn ændrer sig, mens øjenlægen kan få øje på de større forandringer, diabetes kan give.

Få fem tips til at passe godt på dine øjne

Kend Dine Fødder

Kig ned en gang om dagen

Når du har diabetes, kan det blive sværere at mærke, når skoen gnaver. Kig ned en gang om dagen - så er du altid klar til det næste skridt.

Få fem tips til at passe godt på fødderne

Diabetesstress

Diabetesstress - kend tegnene

Diabetesstress er en naturlig reaktion på de udfordringer, du kan opleve, når du lever med diabetes. Her kan du læse, hvordan du tager hånd om eller forebygger diabetesstress.

Læs mere om diabetesstress

Angst

Angst for lavt blodsukker

Det er naturligt, at du i perioder kan opleve at være bekymret for lavt blodsukker - også kaldet hypoglykæmi. Her kan du læse, hvordan du håndterer bekymringer og angst.

Læs mere om angst for lavt blodsukker

Er det tid til tjek? 

Har du godt styr på dit blodsukker, et pænt blodtryk og pæne kolesteroltal, og er du ikke-ryger, er din risiko for at få følgesygdomme lavest. Alt det ved du sikkert godt i forvejen. Derudover er noget af det bedste, du kan gøre, at have regelmæssige tjek i kalenderen. De forskellige tjek og prøver hjælper nemlig med at opdage forandringer i tide, og før de bliver alvorlige. 

Sørg for at have dine tjek i kalenderen: 

  • Hjertet: få målt blodtryk og kolesteroltal hver 3.-6. måned
  • Nyrer: få taget en blodprøve og en urinprøve én gang om året
  • Fødder og nerver: få tjekket dine fødder én gang om året
  • Øjne: gå til øjenlægen en gang hvert andet år, medmindre du bliver anbefalet andet 

Vi er her for at hjælpe

Har du spørgsmål om diabetes?

Vi er her for at hjælpe

Tal med Diabetesrådgiverne om, hvordan du passer godt på din krop.