Fakta om risiko for følgesygdomme
Færre og færre oplever alvorlige følgevirkninger af diabetes. Jo bedre din diabetes er reguleret, jo lavere risiko har du.
Færre og færre oplever alvorlige følgevirkninger af diabetes. Jo bedre din diabetes er reguleret, jo lavere risiko har du.
To ud af tre personer, der har diabetes, bekymrer sig om følgesygdomme – både fysiske og psykiske. Alvorlige følgevirkninger som blindhed, nyresvigt og amputationer er langt sjældnere end for 20-30 år siden.
Så der er mindre grund til bekymring, men fordi diabetes er en kronisk sygdom, vil risikoen altid være der, og den stiger jo flere år, du har levet med diabetes.
Heldigvis får færre og færre de alvorlige følgesygdomme. Mange oplever også at have et bedre liv – helt uden følgesygdomme, og statistikken taler sit klare sprog: Personer med diabetes kan forvente at leve længere i takt med, at forebyggelse og behandling bliver bedre og bedre. Får du ikke følgesygdomme, lever du næsten lige så længe som personer uden diabetes.
Et liv med diabetes kan påvirke kroppen på mange måder. Heldigvis oplever færre og færre alvorlige følgevirkninger af diabetes. Her får du en oversigt over de steder i kroppen, diabetes oftest påvirker, samt hvad du kan gøre for at forebygge følgesygdomme.
Spørgsmål til diabetes?
Vi er her for at hjælpe
Tal med Diabetesrådgiverne om, hvordan du passer godt på din krop.